Kategoriarkiv: haven

Stikling opdatering!

Først på foråret lavede jeg en del stiklinger af bla ribs, hotensia og uægte jasmin.
De blev stukket i en potte, stillet skyggefuldt og fik en sjat vand i ny og næ.

Stiklingerne et par måneder efter blev sat.
Stiklingerne et par måneder efter blev sat.
Nu ses resultatet af den lille indsats. Over halvdelen skyder med fine grønne blade og vil snart være klar til at blive pottet om og plantet ud til efteråret. Se det kan man da kalde selvforsyning😊 Se hvordan jeg stiklingeformerede her

Så er det tid til syren-saft!

Rundt om vores grund er der et kæmpe syrenhegn. Lige nu er syrenerne sprunget ud i forskellige lilla nuancer! Et meget smukt syn, som jeg glædes over hvert eneste år. Duften er helt fantastisk, hvorend du er i haven!
I disse uger bliver der flittigt plukket smukke buketter – men i år ville jeg prøve noget nyt, nemlig syrensaft. Opskriften og fremgangsmåden minder meget om hyldebærsaft. Der bliver ca. 3,5 liter koncentreret syrensaft og ca. 17,5 liter færdig, opblandet drik.

Smut og sødt!
Smut og sødt!

Du skal bruge:
40 klaser syrenblomster
2 kg sukker
50 g vinsyre
3 økologiske citroner i skiver
2,5 liter kogende vand
2 spsk atamon.
en skøn duft spreder sig i køkkenet!
en skøn duft spreder sig i køkkenet!

Ryst blomsterne let for insketer. Læg blomsterne ned i et stort fad og tilsæt sukker, vinsyre og citronerskiver. Det kogende vand hældes over og atamon tilsættes. Læg et stykke husholdningsfilm over og stil fadet på køl i ca. 3 dage. Sørg for daglig omrøring. Si saften gennem et stykke lærred eller lign. Hæld saften på rene og skoldede flasker. Hvis du vil undgå atamon, kan saften fryses ned i mindre portioner i stedet.
IMG_0528
IMG_0531

podning – en frugtbar hobby

Et af årets højdepunkter er, når æbletræerne blomster.
Et af årets højdepunkter er, når æbletræerne blomster.
Så fik jeg podet tre nye sorter på det ene af mine gamle æbletræer i haven. Jeg var så heldig af få podekviste i februar af en bekendt. Podekvistene har indtil nu ligget køligt i køleskabet og ventet på, at saftspæningen i æbletræerne skulle stige.
Podekvistene har ligget i dvale i køleskabet siden februar.
Podekvistene har ligget i dvale i køleskabet siden februar.
Lav et langt skråt snit i podekvistens “rod-ende” og klip den til, så den bliver ca 10 cm lang.
Sav den gren, du ønsker at pode på, af det eksisterende træ. Sav et lige snit og finpuds det efterfølgende med en kniv.
Løs barken på begge sider af snittet med spidsen af en kniv.
Løsne barken på begge sider af snittet med spidsen af en kniv. Lav et lige snit i barken de steder, hvor podekvistene skal sættes i. Løsne herefter barken på begge sider af snittet med spidsen af en kniv.Podekvisten sættes forsigtigt i snittet, således at barken omslutter kvisten. Efterfølgende bindes bast stramt rundt om stammen, så kvistene kommer i tæt kontakt med vækstlaget. Podekvisten sættes i snittet under barken, så snitfladen vender ind mod genrens kerne. Bind bast rundt om stammen så podekvistene slutter tæt til træets vækstlag.Afslut med at komme voks på alle snitflader. Afslut med at komme voks på alle snitflader.
Til sidst kommes voks på alle snitflader og oven på basten for at hindre svampeangreb og mindske fordampningen. Jeg bruger helt almindelig ostevoks til dette, men kender folk, der i stedet for voks anvender plastmaling.
Nu er det blot at vente og krydse fingrene og håbe på et frugtbart resultat!

Drivklokker diy

Nu er de lyse nætter tilbage, og det er tid til at rykke ud for både mennesker og sarte planter. Men selv om lysintensiteten stiger i takt med solens vandring på himmelbuen, er det ikke altid proportionelt med temperaturen. Vi mennesker putter os under tæpper, mens planterne får en klokke over hovedet.

Drivflaskerne er både smukke og praktiske. Her er de brugt til dahlia-stiklinger og lanterner.
Drivflaskerne er både smukke og praktiske. Her er de brugt til dahlia-stiklinger og lanterner.

Du kan beskytte sarte planter mon kulde, snegle og den stærke forårssol ved hjælp af hjemmelavede plast- eller glasklokker.
Drivklokker af plastflasker fremstilles ved at skære ca. 1/3 af den nederste del af. Klokken fungerer som et minidrivhus, der har indbygget udluftningshul, så planterne ikke begynder at rådne. En yderlig bonus ved klokkerne er, når de bruges ude, at sneglene formenes adgang til de sprøde, nye skud.
På loppemarked kan du være heldig at finde gamle drivklokker i glas, der ud over deres praktiske funktion fanger lyset og omgivelserne på smukkeste vis. Samme effekt kan fås, hvis du i stedet for plastflasker anvender vinflasker, hvor bunden er fjernet ved hjælp af ”magi”. Det kan kræve nogle forsøg, før det lykkes, men så får man også nogle klokker, der kan anvendes år efter år. Glasklokkerne står godt selv i blæsevejr, og det æstetiske udtryk optimeres, når forårslyset reflekterer i glasoverfladen.
Det er ren magi, når ild og vand mødes,- og bunden knækker af lige der, hvor det var planlagt.
Det er ren magi, når ild og vand mødes,- og bunden knækker af lige der, hvor det var planlagt.

Drivklokker diy

Der skal du bruge:
Glasflaske
Bomuldgarn/tråd
Sprit eller acetone
Spand med isvand
Fint sandpapir
Bind bomuldssnoren fast om flasken et lille stykke fra bunden og vikl ca. 5 omgange. Bind tråd-enderne sammen og klip enderne væk. Træk forsigtigt snoren af flasken, så den holder formen. Lav en løs løkke på snor-bundtet så det får den halve diameter og læg bundtet i en kop. Hæld sprit/acetone over bundtet og lad det trække lidt, mens du gør isvandet klar. Det er vigtigt, at vandet er meget koldt. Sæt snoren tilbage på flasken og sæt straks ild til den. Drej flasken mens snoren brænder. Kom bunden af flasken i isvandet lige så snart snoren er brændt væk. Lykkes processen, knækker flaskens bund af. Prøv gerne med flere forskellige flasketyper, da nogen knækker i første forsøg og andre slet ikke. Brug sikkerhedsbriller og arbejdshandsker i tilfælde af at flasken springer. Afslut med at slibe kanten med sandpapir. Men husk at kanten fortsat kan være skarp og kan skære, når flaske-klokken håndteres.

Har du sået valmuer i år?

valmue.JPG-fil
Måske en lidt underlig overskrift men tro mig, det er nu, du skal ud med frøposen og drysse valmuefrø rundt omkring i bedene, hvis du vil have et poetisk bølgerne valmuehav til sommer. Drys frøene fra nu og frem til midt april med ca 14 dages mellemrum.

Så er det bare, om man kan vælge? Ellers må man jo så dem alle :-)
Så er det bare, om man kan vælge? Ellers må man jo så dem alle 🙂

Det er også nu, at den tidlige kartoffelhøst skal forberedes. I butikkerne er læggekartoflerne kommet på hylderne, og ønsker du at grave dine egne tidlige kartofler op, skal de forspirers nu. Læg kartoflerne til spring et lyst og køligt sted – en æggebakke er perfekt til dette.

Kartoflerne stilles køligt og lyst.
Kartoflerne stilles køligt og lyst.

Har du buske i haven, som du gerne vil opformere, er det lideledes nu, du skal lave såkaldte vinterstiklinger. Buske som ribs, solbær, stikkelsbær og hortensia er nemme at få til at slå rod, men man kan også forsøge med andre buske.
Træagtige vinterstiklinger skal stå sommeren over et skyggefuldt sted for at slå rødder.
Træagtige vinterstiklinger skal stå sommeren over et skyggefuldt sted for at slå rødder.

Klip grene på tykkelse med en blyant af busken. Klip grenen i ca 20 cm stykker. Husk hvad der er “op”, og hvad der er “ned”, da stiklingerne skal plantes den rette vej. Stik grenstykkerne i en potte med gennemvædet jord, så kun lidt af toppen stiller op. Tryk jorden godt til og stil potten skyggefuldt og vand, når det er nødvendigt. Vand evt med “pilevand”, der efter sigende er naturens eget rod-dannelsesmiddel. (Pilevand: klip nogle pilekviste i mindre stykker og lad dem trække i vandet et par dage).
I løbet af sommeren vil stiklingerne danne rødder og er klart til at blive pottet om i september-oktober.

Jord mellem fingerne

vinter_vidunderlig.JPG-fil
Den 2. februar var det kyndelmisse. I datidens bondesamfund var det en skelsættende dag, hvor bonden gjorde sit forråd op. Halvdelen af bondens forråd skulle gerne være tilbage, da man ved kyndelmisse anså, at man kun var halvvejs gennem vinteren.

I vores moderne samfund har kyndelmisse mistet sin symbolske funktion, men flere steder holder man forsat fast i den festlige del af kyndelmissen. Man mødes til oldermandsgilde, og nyder det sociale samvær blandt naboer.

Vi vælger, som de gamle bønder, at kigge fremad dog uden at gøre forråd op, men for at forberede årets kommende vækstsæson.

Frø fra sidst års høst af chili klar til såning.
Frø fra sidst års høst af chili klar til såning.

Planter, der har en lang udviklingperiode så som chili og artiskokker, kan med fordel sås nu.
Jord mellem fingrene og drømme om årets høst buster forårsfornemmelserne og trænger evt. vintertræthed og sortsyn på flugt.
Såjord i bakkerne. Klar, parat, så!
Såjord i bakkerne. Klar, parat, så!

God start på havesæsonen !
Både erantis og diverse påskeklokker titter frem ide i haven allerede nu.
Både erantis og diverse påskeklokker titter frem ide i haven allerede nu.

Fugleresturanten

havefugle.JPG-fil

I vores næste artikel skriver vi om fodring af havens fugle, femstilling af “fuglekugler” samt tips og trick i den forbindelse. Da vi også selv leverer billederne til artiklerne, stod den i weekenden på fremstilling af “fuglekugler” i mange afskygninger.
fuglefoder_diy.Jpg-fil
fuglefoder.diy.JPG-fil
Inspiration til at støbe i moccakopper har vi fundet på den skønne hjemmeside www.badut.typepad.com

Det var den lette del, da selve fremgangsmåden til kuglerne er meget simpel. Straks mere udfordrende blev det at prøve at fange fuglene, der spiste af fodret. Fugle var der nok af men desværre af den kamerasky slags. Stormen Egon gjorde ikke processen nemmere, da fuglekuglerne svingede rundt for hvert vindstød,- og bedst som man troede, at fuglen var i fokus, kom et gigantisk vindstød. Alt dette på trods kom der et par gode skud af musvitter, blåmejser og topmejser i kassen.

Topmejsen er en hyppig gæst, der med stor behændighed kan hænge med hovedet nedad og alligevel nippe af kuglerne støbt i plastikkrus.
Topmejsen er en hyppig gæst, der med stor behændighed kan hænge med hovedet nedad og alligevel nippe af kuglerne støbt i plastikkrus.

Luk foråret ind

Først i januar klippede jeg grene af både mirabelle og krisbærkornel. Grenene kom i vand og stod de første dage køligt. Allerede efter et par dage kunne man ane, at knopperne udviklede sig. Nu står i stuen med bristefærdige knopper og signalerer forår.
grene_drivning.JPG-fil
Denne vinter har været gavmild i forhold til, at kunne hente buketter fra haven. De sidste roser blev plukket i dagene op til jul, og allerede nu kan man hente grene ind til drivning. Her ud over blomster juleroserne, der har deres faste plads i drivhuset, gavmildt. Et par julerosestængler med deres sarte blomster pynter smukt i vasen sammen med grønne kviste fra de mistelten, der efter en lang udviklingperiode nu endelig, er store nok til at klippe enkle kviste af.
julerose.JPG-fil

Brug træet!

Spar turen til genbrugspladsen og brug juletræet til noget gavnligt efter det har prydet stuen i december.
IMG_2133

Helt klassisk er det at klippe grenene af træet og dække sarte plante i haven med.
IMG_2139
Mere utraditionelt er det at bruge grenkransene til rustikke knager til tørklæder eller små redskabet i haveskuret.
IMG_4970
Er du som vi pjattet med det lidt skæve og skøre, er det også sjovt at gemme træet et sted bag i haven og glemme alt om det til efteråret. Træk det frem fra glemslen og sav grenene af ca 20 cm fra stammen og afbak både stramme og grenstykker.

I december kan det atter komme til ære og værdighed pyntet med julens kugler eller kogler. Det fungere ligeledes rigtig fint som foderplads for havens fugle.
Der findes helt sikkert mange af jer, som har andre kreative ideer til anvendelse af juletræet, efter det har ageret midtpunkt. Skriv en kommentar med dine ideer, så vi kan få en udveksling af ideer til gavn for hinanden og miljøet.