Kategoriarkiv: Efterår

Syltede hyben og hybenmarmelade

Vi var lige et smut forbi stranden forleden for at plukke hyben til to af sensommerens favoritter. Hyben_marmelade.jpf-fil
En mindre del af hybenhøsten blev renset for frø. Det er en tidskrævende proces, der dog fremmes af, at det kan gøres en solrig dag ved havebordet. Hybenet flækkes på midten, og frøene fjernes fx med enden af en teske.

Opskrift på syltede hyben
500 g rensede hybenskaller
375 g sukker
1 dl eddike
2,5 dl vand
1 tsk vaniljesukker
Sukker, eddike og vand koges til lage. Kom hybenskallerne i lagen og kog dem i 15-20 minutter til de er møre. Tilsæt vaniljesukker. Kom hybene i rengjorte glas og hæld lagen over.

Syltede hyben til højre og marmelade til venstre.
Syltede hyben til højre og marmelade til venstre.

Da jeg godt kan lide hybenmarmelade,- men ikke arbejdet med at rense dem, springer jeg over, hvor gærdet er lavest, og koger dem med frøene i.

Her skal man kun fjerne evt stænglender og de grønne frøspidser. Hybene kommes i en gryde og dækkes med 2/3 vand. Lad hybene koge indtil de let brister. Kom hybene i en sigte og pres hybenkødet gennem sigten med en ske. Gentag processen indtil alle hybene er brugt.

Hybenmosen er tyk i Konsistensen trods den stor mængde vand hybene er kogt i.
Hybenmosen er tyk i Konsistensen trods den stor mængde vand hybene er kogt i.

Jeg plejer at fryse hybenmosen ned i mindre portioner uden sukker. Så er det nemt at tage en portion op i løbet af vinteren og lave lidt marmelade,- både den slags, hvor der kun er hyben i og de mange varianter, hvor hyben indgår sammen med andet frugt.

Hybenmosen er også velegnet til at lave frugtlæder af efter sammen fremgangsmåde, som jeg har beskrevetTOMATLÆDER ved