Kategoriarkiv: Hvem er vi

Vi er to kreative kollegaer og veninder, der begge er uddannet og arbejder som lærere i den danske folkeskole. Vi har begge en stor passion for det nære familieliv, hverdagens små åndehuller, årets fester og højtider, kreative udfoldelser, skabelsen af personlige og unikke hjem, udeliv og -aktiviteter i have og natur. Og så elsker vi at forevige det hele, så spejlreflekskameraet er en tro følgesvend gennem året.

Vi har gennem en årrække skrevet undervisningsbøger til Natur og teknik-undervisningen for Geografforlaget. Det har været en utrolig spændende og kreativ proces at skrive bøger samt udvikle, se og følge hvordan tanker, ideer og oplæg endelig får et selvstændigt liv som bog suppleret med egne fotos. Både gennem dette arbejde og vores daglige virke har vi haft fokus på at målrette og formulere aktiviteter og konkrete opgaver, så de er anvendelige og forståelige for målgruppen.
Vi har her i 2014 skrevet endnu bog “Vidunderlig vinter”. Bogen er fyldt med inspiration til, hvad man kan fylde hverdagen med af oplevelser, aktiviteter og kreativitet med udgangspunkt i de enkelte årstiders særkende og højtider.
Ideerne er bl.a. kreative ”gør det selv” aktiviteter, hvor læseren kan være medskabende og videreudvikle produkterne, så de får et personligt og unikt kendetegn. Her er lagt vægt på, at de materialer der anvendes, er nogle, man primært kan finde i alle hjem, og er velegnet til både børn og voksne. Alt er udviklet og gennemprøvet både i vores egen familier/vennekreds og i forbindelse med undervisningen af børn på forskellige alderstrin.
Vi har valgt at krydre bogen med udvalgte opskrifter, der ofte tager udgangspunkt i traditionelle enkle opskrifter, der kendetegner årstiden – men med et tvist.

Så er den her :-)

Det er forrygende fantastisk! Nu er det nu!!!

Vores bog er endelig i handlen. Den lange kreative proces fra ide til bog har været både spændende, frustrende og  berusende. Meget er sorteret fra, redigeret eller tilføjet før vi nåede frem til det, som bogen nu indeholder.

Vi er super stolte af resultatet, og håber I vil modtage Vidunderlig Vinter godt og at I blive inspireret til nogle hyggelige stunder.

Her en lille smagsprøve på, hvad I bl.a. kan finde i bogen.

008

005

006

Nature Art

Det fantastiske ved efteråret er alle bladenes skønne farver. Farver der changerer fra grønne, orange og til dybe røde nuancer. Naturens materialer er rigtig gode at lave Nature Art med! Med enkelte blade kan der skabes den fineste kunst! Prøv også at lave detaljer med kastanjer eller bær.

Image IMG_7109