Endelig weekend

Nåede for første gang i lang tid hjem, mens det stadig var lyst og hvilket lys! Solen spillede i de sidste gyldne blade, der stædigt fastholder deres position på bøgetræerne, selv om november rinder ud om kun en uge. Himlen havde den helt specielle blegblå tone,  der varsler kulde i luften og indikerer, at der måske er temperaturændring på vej.  Elsker sådanne dage,- og ikke mindst udsigten til en gentagelse i morgen. 

Hvad kan man så bruge sådan en helt ubrugt weekend til?  Jeg snupper en tur på årets første julemarked med indlagt gåtur og hygge med et par veninder. Håber på lidt ny inspiration og måske lidt powershopping af materialet til adventkransen.

Her ud over sniger der sig sikkert et par krea-projektet ind. Med stor sandsynlighed lidt flere af min seneste dille string-art som disse.

20141120_163448

Er helt pjattet med, hvor forskellige udtryk de får alt efter papir- og trådvalg. Og alle de muligheder for anvendelse 🙂

Lægger gerne en anvisning ind, hvis nogen ønsker det. Skriv blot en kommentar.

20141121_17043420141120_163200

 

 

Mmmmmhhhh…. nemt og lækkert

En ellers kedelig grå novembereftermiddag blev peppet op med hjemmelavede Bounty. De er lyn hurtige at lave og kræver kun 3 ingredienser!

  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 300 g kokosmel
  • 300 g mørk chokolade

Bland kondenseret mæk med kokosmel og form til små brød. Sæt på køl i ca. 1 time. Smelt herefter chokoladen over et vandbad og overtræk de små brød. Sæt de overtrukne ”

brød” på køl igen.

De færdige Bounty opbevares på køl og kan holde sig 3-4 dage…. hvis de ikke er spist inden da…. 

Pynt med et drys af kokos
Pynt med et drys af kokos

Tusmørke-tid

Den sidste uges tid har døgnet lyse timer mest

af alt mindet om tusmørke, og jeg har kigget

langt efter selv de mindste tegn på, at solen

stadig findes et sted bag de lavthængende skyer.

Desværre uden det store held.  

Sådanne dage er skabt til stearinlys og indendørssysler og  det må være til at kombiner,- også selv om det indendørse blev i skuret med sav og boremaskine.

Alt hvad man skal bruge til disse diy-stager er nogle grenstykker,  sav og en boremaskine med bor i samme diameter, som de metallyseholder, der anvendes.

2014-11-16 15.36.14

Her er anvendt grenstykker fra pil, birk og kirsebær, som først er afbarket, så de forskellige træsorters  nuancer spiller sammen, når stagerne står sammen.

Jeg skal helt sikkert i skuret igen og lave flere stager på samme måde af nogle udgående grene, jeg spottede på havens gamle æbletræer. De har den flotteste lidt knudrede overflade. Perfekte til årets adventkrans? Tja måske …

Fold et træ

Inden længe banker december på døren. Derfor er dagen i dag gået med at folde de søde juletræer. Vejledningen til selve foldningen kan findes i bogen  “Vidunderlig Vinter”.

Træerne kan foldes i mange forskellige papirtyper – disse er foldet i Metallics papir fra boghandleren. Nogle af disse foldede træer skal bruges som en lille fødselsdagshilsen…

IMG_7195

IMG_7197

IMG_7175

Pimp et agern

En lille hyggelig før-jul diy, der på enkelt vis binder efterårets sammen med julemånedens trang til at pynte op.

Endnu kan man under dynen af egeblade finde agern, der efter lidt vask og tørring kan dekoreres på smukkeste vis.

Først lidt lim på toppen der efterfølgende drysses med glimmer.
Først lidt lim på toppen der efterfølgende drysses med glimmer.
20141109_145825
Her er der leget lidt med maling

20141113_171912

Et smukt par! Filtkugler limet på agerntoppe.
Et smukt par! Filtkugler limet på agerntoppe.

Måske en ide til weekenden hyggeprojekter.

Så er den her :-)

Det er forrygende fantastisk! Nu er det nu!!!

Vores bog er endelig i handlen. Den lange kreative proces fra ide til bog har været både spændende, frustrende og  berusende. Meget er sorteret fra, redigeret eller tilføjet før vi nåede frem til det, som bogen nu indeholder.

Vi er super stolte af resultatet, og håber I vil modtage Vidunderlig Vinter godt og at I blive inspireret til nogle hyggelige stunder.

Her en lille smagsprøve på, hvad I bl.a. kan finde i bogen.

008

005

006

Nature Art

Det fantastiske ved efteråret er alle bladenes skønne farver. Farver der changerer fra grønne, orange og til dybe røde nuancer. Naturens materialer er rigtig gode at lave Nature Art med! Med enkelte blade kan der skabes den fineste kunst! Prøv også at lave detaljer med kastanjer eller bær.

Image IMG_7109

Saglige slåen

20141102_131655
Saglig er slåen ikke i frisk tilstand. Mere dækkende er besk for ikke at sige uspiselig! Men efter en uges tid i fryseren kan disse små sortblå frugter forvandles til sødmefuld sirup, smagfuld snaps og ikke mindst forrygende slåen gin, der smager så englene synger. Gå på jagt efter slåenbærene nu før fuglene har fortæret dem alle. I år er der i vores område ikke mange bær på de krogede. God søndagsjagt 🙂