Låge nr 6 – Ingen bløde pakker her!

Snart pakkes betonstøberiet væk for vinteren, men inden det sker, er der lige et lille projekt, der skal nås. Jeg er i gang med at støbe gavepakker, der skal bruges til julens udendørsopstillinger. beton_gave_diy.JPG-FIL
Man kan støbe i forskellige plastikbøtter, bare de smøres med lidt madolie først. Her ud over har jeg også støbt i mælkekartoner. Når betonen er størknet efter ca et døgn, tages de ud af emballagen. Skulle det blive frost en nat, skal de tages ind, da betonen først er frostsikre efter 2-3 uger.

De to første pakker er i hus! Den til venstre er støbt i en plastikbøtte fra is og den til højre i en mælkekarton.
De to første pakker er i hus! Den til venstre er støbt i en plastikbøtte fra is og den til højre i en mælkekarton.

Som gavebånd har jeg anvendt cykelslange, som er klippet i passende stimler.
Find flere ideer med beton her; Græskar, fade, Paddehat , juletræer og tal

Låge nr 5 – Hvid julegløgg

I vores bog Vidunderlig Vinter har vi en opskrift på en gløgg, som er et dejligt frisk alternativ til den traditionelle gløgg, som oftest kommer på bordet her i december. gløgg_opskrift.JPG-FIL

Det skal du bruge:
3 dl konc. hyldeblomstsaft
1 stang vanilje
8 hele nelliker
1 lille stykke tørret ingefær
1 flaske tør/halvtør hvidvin
en sjat rom
1 lime i skiver
mandelsplinter
1 dl rosiner

Kom den flækkede vaniljestang, nelliker og ingefær i en skål sammen med hyldeblomstsaft. Lad det trække 1 -2 døgn. Kom det i en gryde sammen med vinen og varm det forsigtigt op til lidt under kogepunktet. Tilsæt rommen, mandelsplinterne, rosiner og limskive.

Låge nr. 4 – String art

Sidste år havde vi en artikel i avisen om string art. String_art.JPG-FIL I 70’erne hang der string-art-kunstværker rundt om i flere hjem skabt med søm og snor. Snorekunsten har igen fået en revival! Dog i lidt mindre udgave.
String_art.JPG-FIL
Vi har brugt string arten som enkelt julepynt eller som gavekort, og weekenden skal helt sikkert bruges til at kreere nye kunstværker bl.a til en forestående værtindegave.

Læs meget mere og få ideer her

Få flere ideer og læs avisartikel her

Låge nr. 3 – Et lækkert kanelbrød

Noget, der kan bringe glæde er et nybagt kanelbrød. Sprødt på ydersiden, blødt i midten og lige tilpas sødt og syndigt. Og på toppen af brødet skal der selvfølgelig været et godt lag glasur!
Egentlig er kanelbrødet en slags kage, der minder om kanelsnegle. Kanelbrødet skal spises lige når det er bagt, men kan selvfølgelig spises dagen efter også, men så er det en god ide lige at lune det lidt.

Til dejen:
1 1/2 dl mælk
50 g smør
25 g gær
1 æg
1 spsk stødt kanel
3 spsk sukker
1 tsk salt
ca 300 g hvedemel

Fyld:
80 g smør
40 g farin
1 spsk stødt kanel

Glasur:
140 g flormelis
1/4 dl kogende vand

Mælk og smør varmes i en gryde til smørret er smeltet og afkøles herefter til det er håndvarmt.
Gæren smuldres i en skål og mælkeblandingen tilsættes. Rør godt til gæren er opløst. Tilsæt æg og kom krydderierne i . Tilsæt mel og rør til ensartet masse. Dejen sættes til hævning i 30 minutter et lunt sted.
Klargør fyldet imens.
Dejen rulles ud til en firkant ca 20 x 30 cm. Fordel fyldetog rul til et brød. Læg brødet i en en rugbrødsform foret med bagepapir. Klip hak ned i brødet og lad hæve igen 30 min.
Pensl brødet med æggeblomme og bag det midt i ovnen ca 35-40 min ved 200 grader.
Når bødet er afkølet pyntes det med tykflydende glasur. Jeg har her pyntet med karameltykker.
Server evt med koldt smør.
IMG_0216

Låge nr 2 – Paddehatte i nålefilt diy

Jeg er lige nu vildt begejstret for nålefilt. Det er utroligt, hvad der kan skabes af figurere blot ved hjælp af uld og en filtenål. Efter i flere uger at have filtet græskar (se fremgangsmåden HER) har jeg kastet mig over paddehatte både enkeltvis og i små opstillinger på grenstumper. Er sikker på at de vil være bedårende på julebordet sammen med gran og kogler 🙂

Små filtede, ufarlige fluesvampe på en grenstump. Man kan næsten se alferne for sig 😊
Små filtede, ufarlige fluesvampe på en grenstump. Man kan næsten se alferne for sig 😊

Har du lyst til at kaste dig over et ligende projekt, får du lige fremgangsmåden her:

1: Form et stykke filt i hånden til en flad cirkel. Filt hatten på kryds og tværs med filtenålen på et filteunderlag fx den bløde side af en grydesvamp. Filt_paddehat.JPG-FIL Tilføj evt. små prikker i en anden farve og filt dem fast på hatten.
2: Form stænglen i hånden i en pølse-form og filt den med nålen. Undlad at filten den ene ende.Filt_paddehat.JPG-FIL
3: Læg den ufiltede stængelende på bagsiden af filtpaddehatten og fordel filten på på bagsiden, før stænglen og det løse filt filtes fast med nålen.Filt_paddehat.JPG-FIL
4: Ønsker du at lave en lille opstilling på en grenstump filtes endnu et cirkelformet stykke som underlag (se punkt 1).
5: Stil den færdigfiltede paddehat på underladsstykket og filt den fast. Tilføj evt. flere filtede paddehatte.
6: Lim filtunderlaget fast til grenstumpen.
Filt_paddehat.JPG-FIL
Jeg har også filtet små paddehatte med en hueformet hat. Her har jeg formet filten til et kræmmerhus, og først filtet den spidse ende og efterfølgende filtet kræmmerhuset lidt indvendigt. Når kræmmerhuset har fået lidt fasthed, har jeg lagt hvidt filt i det og filtet videre på ydersiden.

Find flere filteideer her: filtet får

Låge nr 1 – runde juletræer med perlepynt

Lav din egen juletræsplantage ud af enkle materialer.
juletræ_diy_karton_perler.JPG-fil

Det skal du bruge:
Karton i grønne nuancer
Gult karton
Blomstertråd i metal
Perler i diverse farver
Ler
Engangskrus
Passer
Tang
1. Begynd med at tegne cirkler med passeren på det grønne karton. Dette gøres ved at begynde med den største cirkel (fx med en radius på 5 cm). Når første cirkel er tegnet formindskes radiussen med ca. 0,5 cm, og næste cirkel tegnes op. Forsæt med at formindske radiussen med 0,5 cm for hver cirkel indtil du ikke kan tegne mindre cirkler med passeren. Klip cirklerne ud.
2. Vikl blomstertråden et par gange rundt om tangen således at tråden danner en spiral i den ene ende.
3. Klip engangskruset over så der kun er ca. 2 cm tilbage af siderne.
4. Placer metaltrådens spiralende i midten af en klump ler og pres det godt ned i kruset. Jo bedre du presser lerklumpen fast i kruset, jo flottere aftegninger får leret, når det tørrer og kruset fjernes.
jultrræ_diy_karton_1. JPG-fil
5. Kom perler på blomstertråden. Begynd med det dobbelte antal perler i forhold til det antal perle, der anvendes til afstanden mellem kartoncirklerne fx 6 styk, hvis der anvendes 3 perler mellem hver cirkel.
6. Kom den største cirkel på. Lav evt. hullet i midten lidt større med passerspidsen. Afstandsperlerne kommes på efterfuldt af den næststørste cirkel. Forsæt sådan indtil alle cirklerne er sat på og afslut øverst med perler.
7. Afslutningsvis klippes to ens stjerner ud af gult karton. Lim dem på ståltrådsenden. Når leret er tørret, kan engangskruset fjernes.juletræ_diy_karton.JPG-fil