Kategoriarkiv: Påske

Skal du bygge rede?

Jeg har i denne uge støbt betonæg, der skal pynte ude frem mod påske. Derfor har jeg også været i gang med at lave en rede til de hårde æg.

Betonæggene hviler trygt i en rede af birkekviste.
Betonæggene hviler trygt i en rede af birkekviste.

I år har jeg valgt at lave en simpelt rede af tynde birkekviste, der er snoet rundt om sig selv. Birkereden er lagt på et betonfad og fyldt med betonæg fra den nye støbning samt dem, jeg lavede sidste år.
Rede fremstillet af clematisranker og pilegrene med dunede gæslinger.
Rede fremstillet af clematisranker og pilegrene med dunede gæslinger.

Vil lige vise jer den rede, jeg brugte for et år siden. Den var i princippet fremstillet på samme måde som birkereden, men her brugte jeg lange “lianer” fra vild clematis. De havde endnu deres dunede frøstrande på, der ser ud som fine fugledun. For at gøre reden lidt forårsagtig stak jeg nogle pilekviste med gæslinger ind mellem clematisrankerne.

Pyntesyge betonæg

Har leget lidt med at dekorere nogle af de æg, jeg støbte i sidste uge. Se hvordan jeg støber æg i indlægget “Støb et æg”.

Æggene er dekoreret med blondebånd og knapper limet på betonæggene med limpistol.
Æggene er dekoreret med blondebånd og knapper limet på betonæggene med limpistol.

I ferien fandt jeg nogle indfarvet stimler bølgepap i Søstrene Grene. Jeg havde ingen ide om, hvad jeg skulle bruge dem til, men nogen gange er det det, der gemmer sig i skuffen, som lige et det rigtigt til det projekt, man går og roder med. Og må indrømme, at jeg faktisk er ret begejstret for kombinationen af papstrimlerne og betonens rå overflade.

Æg med bølgepap og knapper. I like ☺
Æg med bølgepap og knapper. I like ☺

Jeg har på nogen enkelte æg bundet snor om. Dem har jeg lagt i nogle potter sammen med forårsløg. Helt enkelt!
Råt i råt!
Råt i råt!

Så nu må jeg indrømme, at påsken lige så stille er ved at snige sig ind også indendørs.
Min udendørsrede pyntet med naturens eget hvide drys her i weekenden. Smukkere bliver det næste ikke!
Min udendørsrede pyntet med naturens eget hvide drys. Smukkere bliver det ikke!

Må heller få sat endnu en portion betonæg i produktion, så der er til en værtindegave eller to til påskens festivitas. Dem, jeg har lavet indtil nu, er meget efterspurgt.

Støb et æg

Fik brugt en af vinterferiens milde dage til at støbe en portion betonæg.

Nyudklækkede betonæg klar til at dekorer med ude og inde.
Nyudklækkede betonæg klar til at dekorer med ude og inde.

Fastelavn blev traditionen tro fejret med stort familie-tamtam, hvor fastelavnsboller i flere udgaver kom på bordet bla vandbakkelser med flødeskum. Der skal anvendes en del æg til disse, så jeg greb muligheden og gemte skallerne til at støbe i.
Bank forsigtigt en cirkel på ca. 1 cm i diameteren så flækker skallen ikke så nemt.
Bank forsigtigt en cirkel på ca. 1 cm i diameteren så flækker skallen ikke så nemt.

Bank forsigtigt et hul i siden på ægget. Jeg bruger enden af en teske til at lave hullet med. Hviden og blommen hældes ud gennem hullet, og ægget skylles efterfølgende med vand.

Bland betonen godt før brug.
Bland betonen godt før brug.

Lav en betonblander ( 1 del cement til 3 dele vasket grus). Bland det godt og hæld forsigtigt lidt vand i lidt af gangen. Konsistensen skal minde lidt om yoghurt.

Husk at ryste ægget et par gange undervejs.
Husk at ryste ægget et par gange undervejs.

Klip et hul i hjørnet af en frysepose og kom betonen i. Posen anvendes som en sprøjtepose, hvilket gør det lettere at komme betonen i ægget.
Kom beton i ægget. Ryst ægget et par gange undervejs, så evt luftlommer forsvinder.

Æggene skal tørre i ca 3 dage.
Æggene skal tørre i ca 3 dage.

Læg ægget så hullet vender opad evt i en bakke med sand.
Lad æggene ligge skyggefuldt, køligt og frostfrit og tørre i ca 3 dage før du forsigtigt kan fjerne skallen.

Jeg bruger skaftet på en gammel brødkniv til af banke skallen med, så dem løsner dig.
Jeg bruger skaftet på en gammel brødkniv til af banke skallen med, så dem løsner dig.

Spidsen af en kniv er genial til forsigtigt at brække skallen af med.
Spidsen af en kniv er genial til forsigtigt at brække skallen af med.

Betonæggene er smukke at dekorere med både ude og inde op mod påske.
I de kommende dage vil jeg vise et par eksempler på, hvordan jeg laver reder af birkegrene og klematisranker til æggene, samt hvordan jeg har dekoreret nogle af dem med bl.a. bånd og knapper.