Violer, violer, violer

Lige nu bugner det med violer i farvevariationer af blå og lilla til helt hvide. På min daglige gåtur med hundene, findes de i hobetal og i disse smukke farver.violer.JPG-fil Der bliver plukket til vasen derhjemme, hvorfra de spreder den lifligste duft. Og i weekend skal der virkelig samles til endnu en portion viol-sirup, som jeg har erfaring med altid slipper op først på sommeren, hvor gæsterne med fryd hælder den smagfulde og duftene sirup over isen. Til violsirup er det dog kun den blå af slagsen, der dur 🙂
Find opskriften på violsirup HER

Kridt skoene og lav dine egne kridt

Tag børnene med i køkkenet og lav deres egne kridt så kreativiteten kan få frit løb på fortovet og i skolegården.
Det skal du bruge:
Billig vådfarve fx akrylmaling i diverse farver
Vand
Gipspulver
Paprør
Madpapir
(Maler)tape
Engangskopper/skåle til at blande i
Evt. fryseposer

Tilpas paprøret i længden. Vores paprør er ca. 10 cm lange og stammer fra ruller med husholdningsfilm. Klip et stykke madpapir i passende længde, rul det sammen og kom det i paprøret. Luk den ene ende af røret til med tape.kridt_diy.JPG-fil
Kom ca. 2-3 spiseskefuld maling i en engangskop og tilsæt ½ dl vand. Bland det godt sammen. Bland gipspulveret i og tilsæt forsigtigt lidt mere vand hvis nødvendigt. Konsistensen skal være som ymer. Rør det hele godt sammen og hæld blandingen i paprøret. Hvis dette er svært at styre, kan du komme gipsblandingen i en frysepose, klip et hul i hjørnet og sprøjt gipsen i paprøret på sammen måde som man anvender en sprøjtepose til flødeskum.kridt_diy.JPG-fil Det går ganske hurtigt fra gipsen er blandet, til det begynder at størkne, så her skal arbejdes rimelig hurtigt.kridt_diy.JPG-fil Opskriften herover svarer til det, der skal bruges til et rør. Stil det fyldte paprør i en beholder og saml dem evt. med et stykke tape, så de står helt oprejst og stabilt. Lad kridtet tørre i mindst 12 timer før paprøret fjernes, og legen kan begynde.

Kridtbilleder med levende model
Tegn sammen med børnene sjove tegneserieagtige motiver i en størrelse, hvor de selv kan indgå som model. Hop op på en stige og forevig motivet med et kamera. Kridtbillederne er en fantastiske gaveideer til bedsteforældre eller som et hverdagsagtigt og humoristisk foto på anevægen i stuen.

Forårstid er lig med leg udendørs i solen.
Forårstid er lig med leg udendørs i solen.

Bogspiser

image
Jeg er ikke ret god til æselører i bøgerne :0) Derfor har jeg altid bunker af forskellige bogmærker liggende.

For et stykke tid siden fik jeg denne ide af en af mine elevers mor. Disse bogmærker er simpelthen så sjove og søde. Jeg kan især godt lide disse, da man selv kan vælge forskellige udtryk.
Bogmærkerne er ret lette at fremstille og så er de lige til at sætte fast i hjørnet af bogen, i stedet for at lave grimme æselører!

image
image

image