Låge nr. 15. – Pyntesyg peberkagehus på kanten af koppen

pizap.com14494839797111
I denne tid står det ofte på hyggelige sammenkomster. Og vil du i den forbindelse overraske dine gæster med en både smagfuld og dekorativ julekage til kaffen, er denne mini-udgave af det klassiske peberkagehus på kanten af koppen en eventyrlig ide.

Et hus til koppen
I flere butikker kan man op mod jul finde kageforme til store peberkagehuse, hvilket letter arbejdet med at bage denne juleklassikker. Kagehuse til at sætte på kanten af kopper er det straks vanskeligere at finde forme til. Her må man i gang med at tegne husets dele op på karton. Det er vigtigt, at man tegner husets dele præcist op, samt ser på om husets størrelse og hullet til koppen, passer til ens porcelæn.
IMG_1135
Peberkager der smager af jul
180 g brun farin
290 g mørk sirup
100 g smør
1 spsk. stødt kanel
½ spsk. stødt nelliker
3 tsk. stødt ingefær
1 spsk. natron
900 g hvedemel
3 dl sødmælk

Farin, sirup og smør smeltes i en gryde ved svag varme. Lad det efterfølgende køle af. Bland krydderier, natron og mel godt i en skål. Tilsæt den afkølede sukkermasse sammen med mælk. Ælt dejen grundigt sammen. Stil dejen i køleskabet minimum et par timer eller gerne til næste dag.
Rul dejen ud i en ca. 3 mm tyk plade. Læg skabelonerne på og skær dem ud med en skarp kniv. Læg husdelene på en bageplade med bagepapir og kom dem i ovnen ved 180 grader i ca. 10 minutter. Hold øje med kagerne undervejs da bagetiden afhænger af både ovn og kagestørrelse. Lad kagedelene afkøle helt før de samles.

Royal mørtel til husbyggeriet
Husets dele sættes sammen med royal icing, der fremstilles således:
Kom 1 æggehvide i en skål sammen med 200 g flormelis. Tilsæt evt. lidt pastafarve, hvis du ønsker en anden farve end hvid. Pisk massen godt sammen. Konsistensen skal være ret sej, ellers glider husdelene fra hinanden. Men ikke mere sej, end icingen kan presses ud af en tylle. Kom royal icing på siderne af huset og saml væggene først. Herefter sættes taget fast på sammen måde.

Huse med personligt præg
Kagehuset kan dekoreres på mange forskellige måder. Krymmel, mini-chokoladepastiller, kokosmel, sukker mm sættes fast ved hjælp af royal icing, der her ud over også kan anvendes til at ”tegne” mønstre med på både tag og vægge. Her kan man få afløb for sit indre kreative pyntegen!

Ruder af bolsjer
Ønsker du huse med farverige vinduer i, skæres hullerne til disse ud med en skarp kniv. Husdelene bages ved 180 grader i 5 minutter, hvorefter der lægges knuste ”klare” bolsjer i vindueshullerne. Kagerne bages yderligere 5 minutter, indtil bolsjemassen er smeltet.
IMG_1153

Låge nr. 14 – naturlig julepynt

imageStilsikker og modeinspireret julepynt udelukker ikke den hjemmelavet julepynt. Efter en frisk gåtur i skoven, hvor der flittigt blev samlet forskellige grankogler i flere størrelser, er vi i familien nu klar til at pynte op huset op med naturens julegaver. Med lidt lim og glimmer kan du fremstille de mest misundelsesværdige kreationer til det stilede julehjem.
image
Gankoglerne fra skoven har fået lidt lim på spidserne og efterfølgende er der drysset glimmer på. pynt julebordet op med de pyntede kogler, læg dem i en skål, eller sæt evt et stykke snor fast på toppen med limpistolen, så grankoglerne også kan hænge.

Du kan også male grankoglens spidser med lidt maling.
IMG_0373

Låge nr 13 – luciabrød

I dag er det Luciadag, og traditionen tro bages der luciabrød til kaffen.
luciabrød_opskrift.JPG-fil
Det skal du bruge:
1 g safran
4 dl mælk
50 g gær
1 æg + 1 til pensling
800 g mel
15 g salt
80 g sukker
100 g smeltet smør
rosiner til dekoration

Stød safran i en morter. Kom den kolde mælk i en dejskål og rør gær i. Tilsæt de resterende ingredienser, men hold ca. 200 g mel tilbage. Ælt dejen godt igennem, til den er blød og glat. Tilsæt løbende mere mel efter behov. Lad dejen hvile tildækket i et par timer.
Vend forsigtigt dejen ud på et meldrysset bord, og del den i 10 lige store stykker. Form dem i forskellige figurer og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl figurerne med sammenpisket æg, og pynt med rosiner. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 10-12 minutter.

Find mønstre på luciabrød i vores bog Vidunderlig Vinter eller på nettet.

lucia.JPG-fil

Låge nr 12 – Ølkage

Efter en dejlig dag på julemarkedet i Odense fyldte med dejlig julestemning og kolde næser, trænger man til noget at få varmen frem igen. En kop varm kakao og en god gammeldags ølkage er noget, der kan få smilet frem hjemme hos os! Kagen er hurtig at lave og mens kagen er i ovnen spredes en hyggelig duft af juleøl og skønne julekrydderier!
IMG_0207
Vi spiser ølkagen som brød og skærer den gerne i gode skiver, som vi smører med iskold smør, gerne serveret med en drik som fx te eller kakao – det får enhver julestemning frem!

Det skal du bruge til en lækker ølkage:
500 g hvedemel
400 g brun farin
2 tsk natron
2 tsk stødt kanel
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt nellike
½ tsk stødt allehånde
3 1⁄2 dl mørk øl eller hvidtøl

Bland de tørre ingredienser sammen i en skål og tilsæt derefter øl. Rør rundt til dejen er helt jævn og hæld den så i en sandkageform beklædt med bagepapir.

Ølkagen bages ved 175 grader i 50 – 60 minutter.
Når ølkagen er bagt, skal den tages ud af formen og afkøles let på en bagerist, inden der skæres gavmilde skiver.

Ølkagen kan sagtens holde sig i nogle dage, i en lufttæt bøtte eller lign, ved stuetemperatur.

Låge nr 11 – flet en stjerne

Dagens låge indeholder en juleklassiker med et tvist. Stjerner flettet i hvide stjernestrimler findes sikkert i mange hjem og indgår i bla julepynten på træet.stjerne_flet_ikea.JPG-fil Min søster har flette disse smukke store stjerne i papirsmålbånd fra ikea. stjerner_flet_ikea.JPG-filSmykke at hænge på en gren eller lægge på et fad sammen med kugler og lidt gran. stjerner_flet_avis.JPG-fil
Og nu du er i gang med de anderledes stimler så klip nogle i avis og flet med dem også.

Låge nr 10 – Rå juletræer i traktorslange med betonfod

I denne diy har jeg kombineret traktorslange, kobbertråd og beton. Jylepynten får et råt udtryk, der passer fint ind i både den traditionelle julepyntning og den enkle boligstil. juletræ_traktorslange_diy.JPG-fil
Klip et stykke metaltråd på ca 25 cm. Vikl den ene enden af tråden lidt rundt om en tang som en spiral. Smør et engangskrus (gerne med riller) med madolie og kom lidt beton i. Metalenden med spiralformen sættes ca. halvt ned i betonen, og det tørrer et par døgn. Ved hjælp af et sæt stjerneformet kageudstikker tegnes stjernerne op på bagsiden af traktorslange (fås hos dækhandler). Stjernerne klippes ud.juletræ_traktorslange_diy.JPG-fil Lav et lille hul midt i stjernerne med fx en spids saks og stik dem på metaltråden. Afslut med at bøje en stjerne i kobbertråden.juletræ_traktorslange_diy.JPG-fil
Stjerne-juletræerne er smukke, hvis de laves i lidt varieret størrelser og stilles samlet på et bord eller udendørs på et fad.

Har man ikke lyst til at kaste sig ud i beton, kan denne erstattes med ler. Traktorslangen kan erstattes med pap i forskellige grønne nuancer.

Låge nr. 9 – flødekarameller

Det er altid svært at modstå hjemmelavet flødekarameller. Men ofte tager det lang tid at fremstille perfekte karameller, derfor er denne opskrift perfekt: FLØDEKARAMELLER I MIKROOVNEN!
unnamed
Det skal du bruge:

1 dl piskefløde
½ dl sirup
2 spsk. glukose
½ dl rørsukker

Drys:
3 spsk. flormelis

Sådan laver du flødekarameller:

– Alle ingredienser blandes i en stor skål, der er beregnet til mikroovn. Da blandingen koger meget op, så skålen skal være så stor som muligt.
– Giv massen 5 minutter ved 700 W
– rør rundt i massen
– forsæt i yderligere 2 minutter. Du kan evt. lav karamelprøven: Tag en smule karamel fra og hæld den i en kop vand. Har karamellen den ønskede konsistens i afkølet form, er den færdig. Hvis du giver den 6 minutter bliver karamellen lidt hård.
– Hæld nu karamelmassen i en form beklædt med bagepapir
– Lad karamellen afkøle
– Skær den afkølede karamel i mindre stykker
– Vend karamellerne i flormelis.

vend karamellerne i flormelis
vend karamellerne i flormelis

Flødekaramellerne opbevares dem i en dåse med låg – hvis de ikke bliver spist lynhurtigt.

TIP:
du kan nemt ændre smag på karamellerne. Har du mod på flødekarameller med kaffesmag
tilsættes 3-4 tsk stærk kaffe inden massen sættes i mikroovnen første gang.
En anden smag kan være lakrids: tilsæt 1 spsk lakridspulver inden massen kommes i mikroovnen.
unnamed-2

Overtræk evt. karamellerne med chokoladeovertræk.

Låge nr 8 – Ophæng med et strejf af mormor

Disse smukke ophæng er lavet i ler med mønster fra en glasvase med indgraveret mønster. Samme mønstereffekt kan opnås ved at anvende en hæklet mellemlægsserviet, købte for få kroner i den lokale genbrugsbutik.

Stjernerne og hjerterne her er fremstillet i rødler. Disse er brændt i en ler ovn, men selv ude brænding bliver de rigtig fine.
Stjernerne og hjerterne her er fremstillet i rødler. Disse er brændt i en ler ovn, men selv ude brænding bliver de rigtig fine.

Rul leret til en flad plade. Dette gøres nemmest på et stykke stof. Rul vasen over lerpladen, så mønstret overføres. Vend pladen og gør det samme på den anden side. Anvendes en mellemlægsservietter lægges den ovenpå lerpladen, og herefter rulles et par gange hen over det med en kagerulle. Gentag på bagsiden. Tryk stjernerne ud med en kageform. Hvis du ønsker et hul i midten af stjernen, laves dette fx med låget fra en limstift. Hul til snoren laves med et sugerør. Lad figurerne tørre et par døgn og sæt et smukt bånd i.
På samme måde kan man let lave andre figurer ved hjælp af kageudstikkerforme.
Brug lerfigurerne på juletræet, gavepakken eller pynt servietten på julebordet med en lerstjerne og en grankvist.
Disse fine ornamenter er fremstillet af "køkkenskabs-ler". Find opskriften i bogen "Vidunderlig Vinter".
Disse fine ornamenter er fremstillet af “køkkenskabs-ler”. Find opskriften i bogen “Vidunderlig Vinter”.

Låge nr 7 – Se op snemand

I dag får I fremgangsmåden til de sødeste snemænd, det kan bruges til fx kort og gavemærket. snemand_diy.JPG-fil
Tegn tre cirkler på hvidt karton med følgende diameter: 10, 8 og 6 cm og klip dem ud.
Lim cirklen med en diameter på 8 cm på den største cirkel. Klip to grenarme i brunt karton og lim dem på hver sin siden af den øverste cirkel et par cm inde. Klip ca 4 cm bånd af og fold det på midten. Læg båndet på cirklerne og lim den mindste cirkel ovenpå, således at båndet stikker ud mellem cirklerne. Klip en trekant i orange karton til snemandens næste. Lim den på. Tegn øjne, mund og knapper med en sort sprittush.
Lav gerne snemænd i forskellig størrelse. Lim dem på et stykke blåt karton, hvis de skal anvendes til kort. Lav et hul i snemanden med en hulmaskine, så den kan anvendes til gavemærker. Eller fremstil en gigantisk snemand som kan sættes på døren til børneværelset,- og glæd dig til reaktionen😊Snemand_diy.JPG-FIL