NAANBRØD

I min familie har bål og snobrød altid hængt sammen som ærtehalm, men på det sidste er en inder sneget sig ind og overtaget lidt af rampelyset. Naanbrød bagt på en pande smager skønt til grill-maden eller med lidt nutella som dessert-brød. Så nu når sommerene endelig er over os og grillen tændes tit kommer naanbrødet på panden som skønt tilbehør til aftensmaden.
naanbrød.JPG-fil
Naan-brød 4 styk
3 spsk lunken vand
25 g gær
200 g hvedemel
1/2 tsk salt
3 spsk yoghurt naturel
1 sammenpisket æg
olie eller smør til panden

Rør gæren ud i det lunkne vand og lad det stå og arbejde i 15 minutter.
Bland mel og salt i en skål og tilsæt æg og yoghurt. Rør gærblandingen i lidt af gangen. Ælt dejen godt igennem på et mel drysser bord og læg den i en skål smurt med olien. Lad dejen hvile en time.
Del dejen i fire stykker og rul hvert stykke fladt før det kommes på en varm pande med lidt fedtstof. Bag brødet et par minutter på hver side. Bål_mad.jpg-fil
Vi eksperimenter med at komme forskellige krydderier i dejen, og det sidste nye er et drys revet ost over brødet, når det er færdigt.
Brødene er lækre som tilbehør til sommerens grillretter og salater. Men ligeledes gode til suppe om vinteren, hvor brødet dig laves på komfuret og ikke over bål.

Krans af valmuekapsler

De smukke valmuekapsler er super dekorative i denne enkle krans over havebordet.
De smukke valmuekapsler er super dekorative i denne enkle krans over havebordet.

I år har jeg haft stor succes med mine etårige valmuer, som blev sået over en længere periode tidligt i foråret. Ser hvordan jeg gjorde HER Nu står de smukke grønne valmuekapsler og danner et flot grafisk modstykke til de farverige stauder.Valmue_krans.JPG-FIL Jeg har plukket en del frøkapsler til en enkelt krans, som nu pynter over havebordet. Pluk frøstrandene mens de er grønne og klip dem fri af stængen. Klip et stykke kraftigt ståltråd og stik ståltråden gennem “maven” på valmuekapslerne. Saml tråden når kransen har fået den ønskede længde. Bind to stykker snor i kransen som ved en adventkransen, hvis den skal hænge vandret.