Winter Wonderland

I Lokalavisen Assens har vi denne gang et tema om is og sne. Mange synes, at januar er årets kedeligste måned. Julens og nytåres højdepunkter er overstået, og pludselig er det bare koldt og mørkt hele tiden. Men med få remedier kan du være med til at sætte humøret i vejret og skabe hyggelige stunder både ude og inde.
vidunderlig_vinter.JPG-fil

Snefnug af perler
Du kan fx skabe de fineste snefnug af Hama-perler. Det er nemt at fremstille de smukkeste mønstre, og det eneste, du skal bruge, er en perleplade og hvide perler – og selvfølgelig fri fantasi!
En sekskantet perleplade er lettest at lave forskellige snefnug på, men andre former af perleplader kan selvfølgelig også bruges. Når du først begynder, at sætte perler på pladen udvikler ideerne sig hurtigt. Når du synes, dit sefnug-mønster er færdigt, lægges bagepapir over perlerne, og mønsteret stryges ved middelvarme med strygejernet. Læg evt de færdige snefnug i pres under en tung bog, så de bliver lige og fine, når de bliver kolde.
Hæng perle ornamenterne op i vinduet eller sæt dem på fødselsdagsgaverne i januar.

Herunder kan du få forskellige ideer til perle-snefnug.

Perler og perleplader kan købes i de fleste legetøjsbutikker eller hobbyforretninger. Jeg var heldig at finde begge dele i den lokale Tiger-butik.
Perler og perleplader kan købes i de fleste legetøjsbutikker eller hobbyforretninger. Jeg var heldig at finde begge dele i den lokale Tiger-butik.

Pift enhver kage op med et mønster af snefnug. Klip et snefnugmønster ud af et stykke papir. Læg dit klip på kagen og drys forsigtigt med flormelis. Fjern din skabelon og du har nu den fineste kage.

Her er brugt en perleplade til at skabe et flot mønster på kagen
Her er brugt en perleplade til at skabe et flot mønster på kagen

Let it snow…

Snefnug _ diy.JPG-fil
Sirligt klippet i papir kommer sneflokke vrimlede helt ude, man behøver bekymre sig om at skovle fortov og indkørsel fri. Desværre er sneflokke skabt på denne måde ikke velegnet til snemænd eller kælketurer. Her må man krydse finger for den ægte kolde slags.
Brug glas med forskellige diameter til at tegne cirkler efter og følg vejledningen herunder.
Snefnug _ diy.JPG-fil

Lim snefnugene på ruden eller sy dem sammen til et sne-gadin med hvide perler mellem.

Snefnug klippet i kopipapir set udefra
Snefnug klippet i kopipapir set udefra

Og inde fra stuen
Og inde fra stuen

Klip snefnug i forskellige mønster og størrelser. Her er nogle forslag til mønstre, men når man først er begyndt at klippe, vil der hurtigt opstå ideer til nye.
Snefnug _ diy.JPG-fil
Snefnug _ diy.JPG-fil

Helligtrekonger

20141231_150931
Før i tiden varede julen lige til helligtrekonger den 6. januar.
De tre viser mænd fandt Jesusbarnet i Betlehem ved at følge stjernen til stalden.
I flere lande er helligtrekonger forsat en væsentlig helligdag, som fejres med traditioner og fridag. I Frankrig bages kagen Galette de Rois – kongernes kage. I kagen er der traditionen tro, indbagt en porcelænsfigur eller en bønne. Familiens yngste barn sidder under bordet og bestemmer i hvilken rækkefølge, folk skal have et stykke kage. Den, der er så heldig at få stykket med bønnen/figuren, skal stå for at bage næste års kage.
Vi har taget denne tradition til os og fejrer helligtrekongers aften den 5.januar med Galette de Rois, hjemmelavet stjernepynt og helligtrekongerlys.
vidunderlig_vinter_helligtrekonger. JPG-fil
Find opskrift og ideer til fejring at denne hverdagsfest i vores bogen Vidunderlig Vinter.
helligtrekonger_diy.JPG-FIL
I år har vi pyntet yderligere op med silhuetbilleder på vinduerne klippet i sort karton. Grundmotivet/ideen er fundet på Google billeder, og ud fra dette har jeg lavet mine egne motiver.
helligtrekonger_diy.JPG-FIL

Efter samme princip kan man fremstille helligtrekonger-lanterner.
Se fremgangsmåden ved julelanterner diy her på bloggen.

Låge nr. 22 – Genbrug dine fyrfadslys

Her i vintermånederne bruges mange fyrfadslys, for at skabe en dejlig stemning i mørket. I stedet for at smide den tomme folieskål ud, kan den genbruges til flotte og sjove stjerner, der er lige til at hænge på en gren eller bruges som pynt på nytårsbordet. Både børn og voksne kan være med til denne hyggelige aktivitet.

lav dine egne metalstjerner

Først klippes takker ind mod bunden med en gammel saks, der kan tåle at klippe i folie. Herefter rettes folien ud og glattes med fingrene. Med en strikkepind præges og ridses flotte mønstre i folien uden at lave hul. Du kan også male eller pynte stjernen med palietter.

Slut af med at montere en snor i den øverste spids af stjernen.

brugsanvisning

Drømmeglas

IMG_0198
For nogle år siden så jeg på en hjemmeside, jeg desværre ikke længere kan huske navnet på, denne anderledes måde at visualisere sine nytårsforsæt på. Ret genialt synes jeg, da glasset kan så fremme hele året og minde en om de forsæt og drømme, man havde, da året var helt nyt og dugfrisk.
Jeg ynder, at tænke på det nye år som et år fuld af muligheder og plads til drømme frem for forsæt. Derfor navnet “drømmeglas”.

Det er ganske lærerigt at lade børnene lave deres eget “drømmeglas”. Det går hurtigt op for en, at det ofte er de nære ting, børnene drømmer om. En hundehvalp, telttur med familien eller bål i haven er mindst lige så store ønsker som den nyeste Playstation.
Måske en øjenåbner i en tid hvor mange børn føler sig alene midt i en fortravlet hverdag, -og hvor mange voksne drømmer om det nære. Må enderne nå samme i det nye år og drømmene få frit løb!
Godt nytår