Kategoriarkiv: Påske

Søde spejlæg

I påskens fridag kan disse søde æg hurtig laves. Det eneste du har brug for er hvid chokolade og gule chokoladepastiller.
Smelt chokoladen over et vandbad. Brug en ske til at lægge den smeltede chokolade ud på et stykke bagepapir. Lige inden chokoladen er blevet kold, lægges en gul chokolade-pastil ned i midten af chokoladen, så det ligner et spejlæg. Lad nu chokolde-spejlæggene blive helt kolde inden du serverer. Brug dem fx som pynt på påskekagen.
IMG_0241

Farverige frokostæg

Æg farvet med frugtfarve lige til at spise.
Æg farvet med frugtfarve lige til at spise.

Ingen påske uden æg farvet med frugtfarve! Sådan lyder mantraet i min familie. Der er varrationer over temaet fra år til år. Fx blev morgenæggene sidste år kogt i vand tilsat blå frugtfarve. Nogen af dem fik før kogning påklistret små papirscirkler, der efterfølgende blev fjernet, og gav æggene deres fine prikkede mønster.
Men en sikker genganger på påskemenuen er farvestrålende krakkelerede æg. Kog æggene og bank herefter skallen, så den krakelerer. Læg æggene i en plasticpose og hæld frugtfarve i. Lad æggene ligge i posen nogle minutter. Vend posen undervejs. Skyl æggene under vandhanen. Når skallen fjernes eksponeres det fine farverige mønster på æggets overflade. Brug evt. enganghansker, når du piller ægget.

Lysæg og nyhedsskaller til påskebordet

Æggeskaller med støb-selv lys og skaller med morgenavisen. Enkel pynt til påskebordet.
Æggeskaller med støb-selv lys og skaller med morgenavisen. Enkel pynt til påskebordet.

Nogen gange skal det bare være enkelt og ligetil, men også gerne lidt personligt når der dækkes op til gæstebud,- og derfor bliver pynten på påskebordet i år æggeskaller, hvor der er støbt lys i samt skaller med avisdecoupage, hvori der er plantet små martsvioler fra haven.
Keep it simple!

Poetiske påskeæg

Poetiske gække vers skrevet med tush på æg støbt i gips.
Poetiske gækkevers skrevet med tush på æg støbt i gips.
Inspireret af en af de kommentarer vi fik på opslaget om betonæg, har jeg eksperimenteret med støbe æg i gips. Disse æg er støbt efter samme princip, som dem jeg støber i beton. Den eneste forskel er, at betonen er erstattet af gips. Man skal være vaks på fingrene, for gipsen størkner meget hurtigt, så lav lidt ad gangen. Jeg har endnu ikke knækket koden for, hvornår æggene skal ud af skallen. Jeg forsøgte første gang efter et par dage, og her knak flager af den yderste gipsen af. Det gik bedre efter yderligere et par dage, men helt perfekte blev de ikke. Da gipsen var hel tør, skrev jeg med sort tush brudstykker af gækkevers. Gipsæggene supplere på smukkeste vis købte porcelænsæg og hjemmelavede betonæg rundt omkring i boligen, og bringer med deres poetiske vers minder til barndommens gækkebrev.

Forrygende forårsfiltede fåreflok

Flokke af filtet får på græs. Kan det blive mere forårsagtigt!
Flokke af filtet får på græs. Kan det blive mere forårsagtigt!

Den 20. marts er det forårsjævndøgn, og dag og nat står i vatter! Herfra og frem til efterårsjævndøgn har lyset overtaget. Dagen er nu tiltaget med ca. 4,5 time, og alt emmer af fornyelse og forventning! Hvis heldet er med os, vil marken inde længe fyldes med nyfødte lam og spæde mæææh-lyde blande sig med lærkernes sang fra himlens blå bue.
Vi hylder denne gang forårets fornyelse, og skaber vores egen fåreflok af bløde flitbolde med fårelook lige til at lægge i en skål eller på påskebordet.
Det skal du bruge:
Uld, pladevat, garn, sæbevand (brun sæbe og vand i forholdet 1-10), bobleplast, filtenål
1. lav en kugle i uld 2. filt kuglen i bobleplast 3. filt fårhovedet med filtenål 4. det færdige resultat
1. lav en kugle i uld
2. filt kuglen i bobleplast
3. filt fårhovedet med filtenål
4. det færdige resultat

Lav en kugle i pladevat og vikl garn rundt om så det holder faconen. Du kan også vælge at lave hele kuglen i uld, der formes til en rund kugle. Fordel ulden rundt om kuglen i et tyndt lag og væd den med sæbevand. Rul først forsigtigt kuglen mellem hænderne. Læg den herefter i bobleplasten og forsæt med at rulle indtil kuglen er fast og rund. Vask efterfølgende grundigt med rent vand og lad den tørre.
Form et fårehoved i uld og læg det på filtkuglen. Stik med en filtenål langs hovedets kant og forsæt med resten af hovedet. Form to ører i filt og fastgør dem på kuglen med filtenålen. Afslut med øjnene og filt hele hovedet færdigt med filtenålen.
Saml en ring af får på en kraftig ståltråd og hæng dem på en dør eller læg dem på påskebordet evt med et lysglas i midten.
Saml en ring af får på en kraftig ståltråd og hæng dem på en dør eller læg dem på påskebordet evt med et lysglas i midten.

At filte får er et projekt, hele familien kan deltage i, og snart kan I have jeres egen filtede fåreflok i matchende farver.

Snørklede påskeæg diy

Lette gennemsigtige påskeæg på grene med forårsfriske nyeudsprungne blade. Lige til at lave alene eller sammen med ungerne.påskeæg_diy.JPG-fil

Færdig æg lige til at hænge på grenene.
Færdig æg lige til at hænge på grenene.

påske_diy.JPG-fil Alt, hvad man skal bruge til at fremstille disse snørklede æg, er garn, lim og balloner samt lidt tålmodighed, så man ikke stikker hul på ballonen, før snorene er godt gennemtørre. Kan man ikke styre sin nysgerrige er chancen for, at garnægget klapper sammen overhængende.

Pust en almindelig ballon op i den størrelser ægget skal have. Hvis du vil have en “overraskelse” inde i ægget, når det er færdigt, kommes den forsigtig ind i ballonen, før den pustes op. Overraskelsen kan fx være et lille chokoladeæg eller en gul kylling.

Garnet gennemvædes i lim-vand blandingen.
Garnet gennemvædes i lim-vand blandingen.
Det er nemmest at gennemvæde garnet i en flad skål eller tallerken. Lav en blanding af ligedele almindelig skolelim og vand, der blandes godt sammen.
Det garn, man anvender, skal være godt gennemvædet af lim-vandblandingen, før det vikles rundt om ballonen. Det gøres lettest ved at lægge garnet i den flad skål eller tallerken, hvor man har blandet lim og vand. Rod forsigtigt rundt i det med en pensel så der kommer lim på alt garnet.
Garnet vinkes nu rundt om ballonen. Brug evt engangshandsker.
Vikle garnet rundt om ballonen.
Vikle garnet rundt om ballonen.
Bind en snor i ballondutten og hæng ægget til tørre i mindst to døgn.
Kom et stykke tape på ballonen og prik forsigtigt hul i den med en nål, så luften siver stille ud. Fjern ballonen og kom en snor til ophæng i.
Efter et par døgn kan ballonen fjernes.
Efter et par døgn kan ballonen fjernes.
Når påsken er over skal æggene genanvendes på en lyskæde. I hvert æg stikkes en pærer i, og den farverige lyskæde skal hænges op i drivhuset til forårets tusmørke-hyggestunder.
Når påsken er over skal æggene genanvendes på en lyskæde. I hvert æg stikkes en pærer i, og den farverige lyskæde skal hænges op i drivhuset til forårets tusmørke-hyggestunder.

Gør klar til påskens frokoster

IMG_0176
I løbet af året eksperimenterer vi ofte med forskellige slags snapse. Til påskefrokosten hører en god snaps sig også til. Denne har en flot, gul kulør, der passer til påskebordet. Du kan stadig nå at gøre denne snaps klar til årets påskefrokoster – eller den kan bruges som værtsgave!
IMG_0228
Det skal du bruge:

Skal af 2 økologiske citroner
1 vaniljestang
10 safran tråde
4 stilke citronmelisse
1 spsk. akaciehonning
7½ dl smagsneutral snaps

Det yderste af citronskallen skrælles af med en kartoffelskræller og skæres i fine strimler. Vaniljestangen flækkes og kommes i et rengjort og skoldet glas. Sammen med citronstrimlerne, safran, citronmelisse og akaciehonning. Til sidst hældes snapsen over de øvrige ingredienser og glasset lukkes. Lad snapsen trække ca. 14 dage. Når snapsen har trukket, filtreres den gennem et klæde eller et kaffefilter. Kom efterfølgende påskesnapsen på et smuk karafel.

Skal du bygge rede?

Jeg har i denne uge støbt betonæg, der skal pynte ude frem mod påske. Derfor har jeg også været i gang med at lave en rede til de hårde æg.

Betonæggene hviler trygt i en rede af birkekviste.
Betonæggene hviler trygt i en rede af birkekviste.

I år har jeg valgt at lave en simpelt rede af tynde birkekviste, der er snoet rundt om sig selv. Birkereden er lagt på et betonfad og fyldt med betonæg fra den nye støbning samt dem, jeg lavede sidste år.
Rede fremstillet af clematisranker og pilegrene med dunede gæslinger.
Rede fremstillet af clematisranker og pilegrene med dunede gæslinger.

Vil lige vise jer den rede, jeg brugte for et år siden. Den var i princippet fremstillet på samme måde som birkereden, men her brugte jeg lange “lianer” fra vild clematis. De havde endnu deres dunede frøstrande på, der ser ud som fine fugledun. For at gøre reden lidt forårsagtig stak jeg nogle pilekviste med gæslinger ind mellem clematisrankerne.

Pyntesyge betonæg

Har leget lidt med at dekorere nogle af de æg, jeg støbte i sidste uge. Se hvordan jeg støber æg i indlægget “Støb et æg”.

Æggene er dekoreret med blondebånd og knapper limet på betonæggene med limpistol.
Æggene er dekoreret med blondebånd og knapper limet på betonæggene med limpistol.

I ferien fandt jeg nogle indfarvet stimler bølgepap i Søstrene Grene. Jeg havde ingen ide om, hvad jeg skulle bruge dem til, men nogen gange er det det, der gemmer sig i skuffen, som lige et det rigtigt til det projekt, man går og roder med. Og må indrømme, at jeg faktisk er ret begejstret for kombinationen af papstrimlerne og betonens rå overflade.

Æg med bølgepap og knapper. I like ☺
Æg med bølgepap og knapper. I like ☺

Jeg har på nogen enkelte æg bundet snor om. Dem har jeg lagt i nogle potter sammen med forårsløg. Helt enkelt!
Råt i råt!
Råt i råt!

Så nu må jeg indrømme, at påsken lige så stille er ved at snige sig ind også indendørs.
Min udendørsrede pyntet med naturens eget hvide drys her i weekenden. Smukkere bliver det næste ikke!
Min udendørsrede pyntet med naturens eget hvide drys. Smukkere bliver det ikke!

Må heller få sat endnu en portion betonæg i produktion, så der er til en værtindegave eller to til påskens festivitas. Dem, jeg har lavet indtil nu, er meget efterspurgt.

Støb et æg

Fik brugt en af vinterferiens milde dage til at støbe en portion betonæg.

Nyudklækkede betonæg klar til at dekorer med ude og inde.
Nyudklækkede betonæg klar til at dekorer med ude og inde.

Fastelavn blev traditionen tro fejret med stort familie-tamtam, hvor fastelavnsboller i flere udgaver kom på bordet bla vandbakkelser med flødeskum. Der skal anvendes en del æg til disse, så jeg greb muligheden og gemte skallerne til at støbe i.
Bank forsigtigt en cirkel på ca. 1 cm i diameteren så flækker skallen ikke så nemt.
Bank forsigtigt en cirkel på ca. 1 cm i diameteren så flækker skallen ikke så nemt.

Bank forsigtigt et hul i siden på ægget. Jeg bruger enden af en teske til at lave hullet med. Hviden og blommen hældes ud gennem hullet, og ægget skylles efterfølgende med vand.

Bland betonen godt før brug.
Bland betonen godt før brug.

Lav en betonblander ( 1 del cement til 3 dele vasket grus). Bland det godt og hæld forsigtigt lidt vand i lidt af gangen. Konsistensen skal minde lidt om yoghurt.

Husk at ryste ægget et par gange undervejs.
Husk at ryste ægget et par gange undervejs.

Klip et hul i hjørnet af en frysepose og kom betonen i. Posen anvendes som en sprøjtepose, hvilket gør det lettere at komme betonen i ægget.
Kom beton i ægget. Ryst ægget et par gange undervejs, så evt luftlommer forsvinder.

Æggene skal tørre i ca 3 dage.
Æggene skal tørre i ca 3 dage.

Læg ægget så hullet vender opad evt i en bakke med sand.
Lad æggene ligge skyggefuldt, køligt og frostfrit og tørre i ca 3 dage før du forsigtigt kan fjerne skallen.

Jeg bruger skaftet på en gammel brødkniv til af banke skallen med, så dem løsner dig.
Jeg bruger skaftet på en gammel brødkniv til af banke skallen med, så dem løsner dig.

Spidsen af en kniv er genial til forsigtigt at brække skallen af med.
Spidsen af en kniv er genial til forsigtigt at brække skallen af med.

Betonæggene er smukke at dekorere med både ude og inde op mod påske.
I de kommende dage vil jeg vise et par eksempler på, hvordan jeg laver reder af birkegrene og klematisranker til æggene, samt hvordan jeg har dekoreret nogle af dem med bl.a. bånd og knapper.