Kategoriarkiv: Naturens spisekammer

Ideer og opskrifter til at anvende naturens fantastiske bær og urter.

slåensnaps og -gin

Her får I lige endnu et par opskrifter med slåen, så nu er der tre gode grunde til at gå på slåenrov i hegn og krat 🙂

3 favoritter med slåen! Snaps, gin og sirup.
3 favoritter med slåen! Snaps, gin og sirup.

Slåensnaps
Slåensnaps er en af vores absolutte ynglinge. Sødmefuld og let bitter på sammen tid. Den er helt uovertruffen til julens risalamande, selv om man må væbne sig med tålmodighed helt til næste jul. Men det er ventetiden værd!
Slåensnaps skal stå og trække mindst 3 måneder, før den sis.
Slåensnaps skal stå og trække mindst 3 måneder, før den sis.

Fyld et rengjort glas med frosne slåen og overhæld dem med en neutral vodka eller snaps gerne af den billige slags. Kom låget på og lad glasset stå i mindst 3 måneder,- gerne længere før den sis.

slåengin
Slåengin er måske ikke så kendt i Danmark, men det er en af englændernes favoritter. Og har man først smagt den, kan man godt forstå deres begejstring!

Slåengin har som snapsen en fantastisk farve, og smagen er der absolut heller ikke noget i vejen med!
Slåengin har som snapsen en fantastisk farve, og smagen er der absolut heller ikke noget i vejen med!

Fyld 500 g frosne slåenbær i et patentglas. Tilsæt 500 g sukker og overhæld det med en flaske gin. Ginen skal stå i ca. 3 måneder, før den sis og kommes på flaske.

Find opskriften på slåensirup Her

Sødmefuld Slåensirup

Slåensirup er forrygende til pandekager med is. Ummm....
Slåensirup er forrygende til pandekager med is. Ummm….

Her først i november er naturens spisekammer ved at lukke ned. De sidste nødder er samlet, æblerne ligger trygt indendørs i kasser, og skovens svampe er omsat til kulinariske oplevelser. Men netop som man troede, naturen var gået i vinterhi, byder slåenbuskene på bær sødmet af den første nattefrost.
Siruppen har både farve og smag der vækker begejstring!
Siruppen har både farve og smag der vækker begejstring!
Slåenbusken beriger naturen allerede i det tidligste forår, hvor den som en af de første buske lyser op i krat og hegn med sine små undselige hvide blomster, der på grunde af deres enorme antal indhyller hele busken i et hvidt flor. Hen over sommeren gør den ikke det store væsen af sig, men netop når bladene er faldet af buske og træer, overraske den med sine smukke blåsorte bær på nøgne, stikkende grene. Bærrene er før frost så beske, at selv fuglene behørigt lader dem være. Men efter den første frost bliver de om end ikke søde, så dog spiselige for både folk og fugle. Vil du ikke dele bærrene med vores vingede venner, kan du plukke bærrene før frost og lægge dem et døgn i fryseren. Herefter kan de anvendes til bl.a. slåensnaps, -gin og -sirup.
Slåensirup på glas lige til at gemme på køl til alt fra skyr til pandekager.
Slåensirup på glas lige til at gemme på køl til alt fra skyr til pandekager.

Sødmefuld slåensirup
Sirup fremstillet på slåenbær har en intens farve og skøn sødme med en snert af syrlighed. Helt perfekt til pandekager med is, på morgenmadens skyr og som en både dekorativ og raffineret supplement til æbletærten. Har man først fået slåensiruppen i køleskabet, er anvendelsesmulighederne mange!
Kom 500 g frosne slåen i en gryde. Tilsæt saft af en citron og ca. 5 dl vand så bærrene er dækket. Lad det koge i 10 minutter til de brister.
Læg et tyndt klæde i en sigte og si slåenbærrene fra. Lad det dryppe af en times tid indtil al saften er siget fra. Pres ikke bærerne undervejs da skallen indeholder meget bitterstof.
Kom saften i en gryde og tilsæt 500 g sukker. Lad det koge op og gennemkoge godt i 3 minutter. Skum siruppen og kom den på rengjorte glas eller små flasker. Siruppen opbevares på køl.
Æbletærte med flødeskum og slåensirup. Uhmm...
Æbletærte med flødeskum og slåensirup. Uhmm…

Skøn sommerlig hyldeblomst-likør

Hyldeblomstmasken kommes på et glas og overhældes med en neutral snaps. Og sommeren er sat på flaske!
Hyldeblomstmasken kommes på et glas og overhældes med en neutral snaps. Og sommeren er sat på flaske!
Her på Fyn lader sommeren fortsat vente på sig! Men der er tegn i naturen, der ikke lader sig afskrække af lidt lunkne temperaturer og grå himmel.
Hylden står lige nu med bristefærdige knopper,- og enkelte skærme er sprunget ud! De hvide skærme, der lyser op og spreder deres duft i sommernatten, er umiskendeligt et tegn på, at den danske sommer er her! Varme eller ej!
Blomsterskærmen er rengjorte og klar til at blive anvendt til hyldeblomstsaft.
Blomsterskærmen er rengjorte og klar til at blive anvendt til hyldeblomstsaft.

Snart flokkes vi med kurve under armen, og plukker de skønne hyldeskærme for at lave velduftende og smagfuld hyldeblomstsaft. Derfor får I lige dette velsmagende råd! Smid ikke hyldeblomsterne ud, når du har lavet hyldeblomstsaft. Blomsterkvaserne indeholder forsat både smag og duft, der sammen med det sukker der hænger ved, danner basis for en forrygende hyldeblomst-likør.
Efter 3-4 uger sis blomsterskærmene fra, og likøren hældes på flaske.
Efter 3-4 uger sis blomsterskærmene fra, og likøren hældes på flaske.

Du kan lave en yderst velsmagende sommerlig likør ved at overhælde masken altså de frasorterede blomsterskærme med en neutral snaps. Lad likøren trække ca. 3 – 4 uger i et tætsluttende glas. Herefter sis snapsen og den hældes i en rengjort flaske. Hyldeblomst-likøren er absolut en af årets mest propolære likører. Likøren både smager og dufter af sommer! Skønt at kunne nyde et glas, når efterårets storme raser eller frosten bider.
Du kan finde flere opskrifter på andre snaps her: slåensnaps og påske-snaps

Spis dit ukrudt!

Skvalderkål i svøb! Lige til at nyde efter en hård dag med at rydde dem af vejen!
Skvalderkål i svøb! Lige til at nyde efter en hård dag med at rydde dem af vejen!
Lige nu bruges hvert ledigt minut i haven. Alt skal gøres! Og med lysets tilbagekomst går aftnerne udendørs akkompagneret af fuglesang og forårsduft.
Under hækken gemmer der sig en livskraftig bestand af skvaldrekål, der hvert år på mystisk vis kravler ind i bedet under æbletræerne og forræderisk erobrer meter for meter. Lige så sikkert som denne erobring er min ihærdige kamp for at fjerne de vitale planter!
Lykken er, at belønningen for denne kamp om territorium er lækre sprøde grønne blade lige til at anvende i madtærter mm, da de spæde skvaldreskålsskud kan bruges som erstatning for spinat.
Årets store hit med skvaldrekål er den klassiske italienske ret cannelloni oprindelig med spinat og mozzarella, som jeg har udskiftet med henholdsvis skvaldrekål og gedeost.
Når først skvadrekålen kommer i en skål ser det straks mere tilforladeligt ud!
Når først skvadrekålen kommer i en skål ser det straks mere tilforladeligt ud!
Tænk at ens ukrudt kan komme til at se så indbydende ud!
Tænk at ens ukrudt kan komme til at se så indbydende ud!

1 dåse hakkede flåede tomater
1 dåse koncentreret tomatpuré
1 spsk tørret oregano
250 g frisk pastaplader
500 g frisk skvalderkål/spinat
200 g gedeost/mozzarella
1 lille løg
4 fed hvidløg
50-100 g parmesanost
salt og peber

Hak og svits løget i en gryde. Tilsæt tomatpuré og lad det svitse med et par minutter. Hak 2 fed hvidløg og kom dem i, tilsæt de hakkede tomater og lad det hele småsimre i 15 minutter, før det smages til med oregano, salt og peber.
De renegjorte skvalderskåls-blade blancheres kort i kogende vand, dryppes af og afkøles lidt. Kom skvaldrekålen i en skål sammen med findelt gedeost, 2 fed hakket hvidløg og bland det godt sammen.
Læg en god skefuld skvaldrekål-gedeostblanding på hver pastaplade og rul den sammen til et rør. Kom halvdelen af tomatsovsen i bunden af et smurt ovnfast fad og læg pastarullerne i. Fordel resten af sovsen ovenpå pastarullerne. Drys med parmesan. Bag i ovnen i 20 minutter ved 200 grader. Læg evt. folie over fadet de første 10 minutter. Mums…

Hippe Ramsøg

Lige nu pibler det frem med grønne spirer ude i naturen. Man kan næsten høre græsset gro, og bøgebladene banke på for at blive sluppet fri. I skoven trænger anemonemænd og -koner sig på, hvis ikke de er fortrængt af hvidløgsduftende ramsløg.

Skovbunden i Hindsgavl-skovene ved Middelfart er i april-maj helt dækket af ramsløg.
Skovbunden i Hindsgavl-skovene ved Middelfart er i april-maj helt dækket af ramsløg.

Særlig i de kystnære skove her på Vestfyn dækker ramsløgene netop nu skovbunden, men også i ældre uberørte haver eller nye hippe urtehaver dukker de spydformede, vårgrønne blade op – lige klar til at blive plukket og indgå i kulinariske sammenhæng i køkkenet. Så ud i skoven, frem med saksen og klip!
Ramsløg er en flerårig urt, der allerede i marts viser sig over jorden, så planten ligesom anemonerne kan nå at få sollys, før skovens grønne blade lukker lyset til skovbunden helt ude. Ramsløg er, som navnet antyder, et løg, men et meget lille et af slagsen, og derfor anvendes kun plantens overjordiske dele på samme måde som purløg. Når bladene presser sig op gennem overfladen, drejer de sig 180 grader, så det faktisk er bladenes underside, der vender op mod lyset.
Ramsløgsalt er med sin vårgrønne farve og hvidløgsduft smukt og velduftende på maden.
Ramsløgsalt er med sin vårgrønne farve og hvidløgsduft smukt og velduftende på maden.

Ramsløgsalt

100 g friske ramsløgsblade
2,5 dl groft salt

Vask bladene og tør dem grundigt. Kom blade og salt i en minihakker og kør til det er finthakket. Hak evt. portionen af flere gange, så massen bliver ensartet. Bred saltet ud på en bageplade med bagepapir og sæt det i oven ved 50 grader i 1 ½ -2 timer. Rør med jævne mellemrum i massen til det er helt tørt. Kom ramsløgsaltet i et tætsluttende glas.
ramsløg_pesto.JPG-fil
Ramsløgspesto
100 g friske ramsløgsblade
70 g parmesanost
60 g pinjekerner/hasselnødder/mandler
1-2 dl olivenolie
Smag til med lidt citronsaft, salt og peber

Vask bladene og tør dem grundigt. Kom alle ingredienserne i en blender og blend det godt. Smag til med citronsaft, salt og peber. Når pestoen har en god konsistens, hældes den på rengjorte glas. Opbevar pestoen på køl.

PAS PÅ!
Ramsløg kan forveksles med liljekonval, da bladene på begge planter er meget ens af udseende. Men kun ramsløgsblade dufter af hvidløg! Brug næsen og undgå at få de meget giftige blade af liljekonval med i køkkenet!

Viol-sirup

Kronbladenes duft og raffinerede  smag sat på flaske.
Kronbladenes duft og raffinerede smag sat på flaske.
Lige nu kan man dufte dem overalt, når solen skinner. En helt umiskendelig duft af forår! Hvert år graver jeg nogle violer op under hækken, hvor de har bredt sig som et violette tæppe,- og sætter dem i gamle lerpotter i stuen, i drivhuset og på trappen. Dufteksplosion når den er allerbedst! I år har jeg desuden plukket alle de violer, jeg kunne komme i nærheden af for at lave viol-sirup.
Det skal du bruge:
75 viol-kronblade
5 dl vand
5 dl sukker
evt. 1 spsk citronsaft
Velduftende viol-kronblade på vægten.
Velduftende viol-kronblade på vægten.

Sådan gør du:
Skyld violerne og pluk kronbladene af. Kom dem i en gryde med vand og giv det et opkog. Lad det efterfølgende stå køligt og tildækket et døgn. Si kronbladene fra. Hæld væsken tilbage i gryden. Kom sukker i og lad det koge ved svag varme i 15 minutter. Tilsæt evt citronsaft, der gør siruppen lidt syrlig og farven mere lyserød. Hæld siruppen i en rengjort flaske og opbevare den koldt.
Violsirup får den smukkeste blå farve og dufter af forår og solskin.
Violsirup får den smukkeste blå farve og dufter af forår og solskin.

Anvend siruppen på skyr eller is. Eller brug siruppen og lav din egen viol-is.

Saglige slåen

20141102_131655
Saglig er slåen ikke i frisk tilstand. Mere dækkende er besk for ikke at sige uspiselig! Men efter en uges tid i fryseren kan disse små sortblå frugter forvandles til sødmefuld sirup, smagfuld snaps og ikke mindst forrygende slåen gin, der smager så englene synger. Gå på jagt efter slåenbærene nu før fuglene har fortæret dem alle. I år er der i vores område ikke mange bær på de krogede. God søndagsjagt 🙂