Forårsfornemmelser i haven

Lige nu fyldes haven af fuglesang, krokustæppet bredder sig i muntert farvespil under æbletræerne, og de knaldrøde radbarberskud ligger på lur lige over jordoverfladen. Ude i skoven stikker de første spæde ramsløgskud op og lokker til årets første grønne pesto, mens hanmuldvarpen på frierfødder skyder skud af bare forårskådhed. Kort sagt alle tegn i sol, måne og stjerner på at foråret er på vej!!!
Alt dette giver længsler i en vintertræt havekvindes hjerte. I weekenden tog længslen over, og selv om det regnede nu og da, blev krukkernes visne, triste planter smidt på komposten, de sidste julebetonkugler lagt i skuret, og lyskæderne atter henvist til sommerophold i skuffen.
Jeg fik hentet nogle lange ranker fra vild klematisranker i skovbrynet, hvor de lige nu hænger og vejer tørt i vinden. 3-4 ranker blev samlet til en krans, ved at “rulle” dem rundt inde i en spand med en passende diameter. Herved får kransen en fin rund form, og det er lettere at holde styr på rankerne i processen.

Rankerne samles til en rund krans i en spand.
Når kansen har fået en passende tykkelse, samles den forsigtigt ved at løfte den ene side lidt fri af spanden og vikle en tynd ståltråd rundt om. Dette gøres 3-4 steder på kransen, før den kan løftes helt fri.
Kransens samles med tynd ståltråd.
Jeg fik lavet 3 kranse i forskellige størrelser, der primært blev anvendt som redekanter.
Reden blev fyldt med mos og frem beton-gåseæg lagt i.
Jeg lagde lidt mos i bunden af kransen og anbragt betonæg fra henholdsvis høns og gæs i rederne. En af kransene blev fyldt med et par løgplanter, lidt mos og et par betonæg.
Den lille krans blev fyldt med hønsæg i beton.
Kransen er også rigtig fin som kant på en krukke tilplantet med fx vintergækker fra haven.
Find fremgangsmåden på betonæg HER
Er forårsfornemmelserne også gået i blodet på dig?

Is-kogler med og uden lys DIY

Frost og sne ligger smukt på havens planter og potter. Jeg plejer at pifte vinterhaven op med uslygter, når temperaturen er undet nul grader,- og lige nu er ingen undtagelse.
Jeg har på forskellige blogs bl.a denne Fru Pedersen have set kreative folk fremstille is-kogler i silikoneform fra Panduro. Den samme form som jeg plejer at støbe betonkogler i,- og det skulle selvfølgelig afprøves.

Kogler i is og beton støbt i samme form.

Formen blev fyldt med vand og sat udenfor. Efter et par dage havde frosten klarede ærterne. Min kogle var dog ikke gennemfroset, og fik et par mindre huller i toppen.
Ingen grund til at ærge sig! Jeg snuppede en spids kniv og hakkede et hul i bunden, der pasede til et lys. Lyset blev sat i og isskulpturen/koglen står nu og lyser på smukkeste vis. Så nu er der selvfølgelig gået “produktion” i den 😊

Lanterner med snefnug DIY

Med udsigt til sibirisk kulde lige om hjørnet slår kyldenmisse måske alligevel sin knude over Danmark i nærmeste fremtid.
Jeg ser frem til nogle klare solrige dage med et strejf af kulde frem for dis og tåge.
Vi inviterer vinterstemningen indenfor med denne enkle diy – vinterlanterner med lysende snefnug.
Lanternerne er fremstillet af snefnug klippet i kopipapir ( klippes frit i hånden som gækkebreve). Snefnuggene er limet på et stykke hvidt A4 silkepapir og lamineret. Se fremgangsmåden HER

Det dufter da lidt af forår!

Milde vinde blæser over Danmark lige nu,-og man må kigge langt mod syd og øst for at finde frost, sne og vinterfornemmelser.
Det gode ved det milde vintervejr er, at jeg kan komme i haven og nå lidt af al det, man lige så godt kan få gjort før forårstravlheden rigtig sætter ind. Noget er endda ved at være lige oppe over!!! Vinen i drivhuset skal klippes, buske skal tyndes ud, og stauderfrøen som blev høstet i efteråret såes og sættes i en kasse under æbletræerne.
Jeg fik også sået et par af de langsomme startere. Rosenslynge og artiskokker er sået i kasser og modsat staudefrøene sat til spiring inde i varmen.
Og når man nu alligevel er ude og rode i haven, kan man jo også lige få tjekket op på de første trofaste planter, der ligger på lur. Vintegækker, erantis og juleroser titter frem. Frem måtte spaden og et par klynger vintergækker blev gravet op og sat i potter. Snart vil de strække hals og blomster smukt inde. Juleroserne fik en tur med saksen. De gamle blade blev klippet af, og de sammenrullede blomsterknopper kom til syne. Nu kan deres magiske udvikling følges på tætteste hold.

Disse smukke juleroser står i drivhuset og strækker hals.

Da tusmørket begynde at snige sig ind, blev det lige tid til at klippe lidt flere grene ind til drivning, før jeg selv søgte ind til kaffen og brændeovnens varme.
Der er meget, der kan gøres i haven en mild vinterdag,- og følelsen af at være på forkant med foråret er forrygende 😊

Januars ynglingssyssel -drivning af vintergrene

Vejret her på Fyn var smukt og stille i går, så det var oplagt at gå en tur i haven og klippe grene fra bl.a kirsebærkonel og mirabelle. drivning_mirabellegrene_januar.JPG-fil
Knopperne udvikler sig fint inde og efter en uges drivning i et køligt rum, begynder knopperne på næsten poetisk vis at briste,- og dag for dag kan man følge den magiske udvikling fra knop til forårssprød blomst. drivning_mirabellegrene_januar.JPG-fil
Jeg plejer at hente grene ind med en god uges mellemrum, så der løbende kan fyldes i stuens vaser gerne suppleret med sprøde tulipaner fra blomsterhandleren. drivning_mirabellegrene_januar.JPG-fil
Ud over grene til drivning klippede jeg også lige nogle smukke grene ind med lyserøde snebær. De er helt perfekte i en vase med lyserøde tulipaner.

Helligtrekongersaften

På fredag er det Helligtrekongers aften, som førhen markerede julens afslutning. Helligtrekongersdag er i flere lande som fx Spanien og Rusland, den dag børnene får gaver,- på sammen måde som kongerne eller De vise mænd fra Østerland gav Jesusbarnet gaver i Betlehem. helligtrekonger_diy.JPG-FIL
For os er aftenen en dejlig anledning til at holde en lille hverdagsfest efter julens og nytårets mange sociale sammenkomster.
Traditionen tro pyntes der op med stjerner på bordet. Du kan finde inspiration til forskellige stjerne-diy i vores bog Vidunderlig Vinter,vidunderlig_vinter_helligtrekonger. JPG-fil hvor du også kan finde opskriften på den traditionelle Galette de Rois på dansk kaldet Kongernes Kage, som bages med en lille indbagt bønne, som udløser en gave til den heldige finder,- lidt på samme måde som mandlen i risalamanden til jul.
I år bliver den traditionelle Galette de Rois udskiftet med den smukke stjerneformet nutellakage.nutellakage_opskrift.JPG-fil Find opskriften HER
Sidste år klippede jeg silohuet-billeder til vinduerne og lavede små helligtrekonger-lanterner. Du kan finde fremgangsmåden HER
helligtrekonger_diy.JPG-FIL
Hvad udsmykningen til dette års hverdagsfest bliver, er endnu ikke helt på plads.
Plejer du at fejre Helligtrekongersaften og har du gode ideer til DIY, så smid gerne en kommentar 🙂
Rigtig god aften på fredag!!!

Fuglefodringsmani

Jeg elsker dagene mellem jul og nytår! Tid til alt og ingenting😊 I dag lå der et tyndt lag rim i haven og fortryllende med sin magi i den rødmende solopgang. Smukt at nyde fra havestuen med en kop kaffe i hånden og ildens buldrende i baggrunden.

Topmejsen er en hyppig gæst, der med stor behændighed kan hænge med hovedet nedad og alligevel nippe af kuglerne støbt i plastikkrus.
Topmejsen er en hyppig gæst, der med stor behændighed kan hænge med hovedet nedad og alligevel nippe af kuglerne støbt i plastikkrus.

Mens jeg sad og nød stilheden indendørs, var der fuld aktivitet ude i haven, hvor solsortene sloges om de sidste æbler under træerne, musvitterne og blåmejserne kæmpede om retten til fuglekuglerne og rødkælken, der i smug samlede krummerne fra de kæmpendes bord.
fuglefoder_diy.JPG-fil
Inspireret af den megen aktivitet og kamp om maden i kulden gik jeg straks i gang med at lave noget mere mad til fuglene.
Kageforme, krus, moccakopper eller kogler kan anvendes til at støbe eller presses fuglefoderet i. Kig i køkkenskabet og bliv inspireret.
Kageforme, krus, moccakopper eller kogler kan anvendes til at støbe eller presses fuglefoderet i. Kig i køkkenskabet og bliv inspireret.

Du kan finde opskrifter og ideer til dekorative og nærende fuglemad i vores bog “Vidunderlig Vinter”.havefugle.JPG-fil

Julekort med englelyd DIY

Jeg har i år lavet julekort med engle ud af kasserede sangbøger, folie og karton.julekort_engle_diy.JPG-fil Kroppen er en trekant klippet ud af sangbogens sider, hovedet er klippet i karton påmalet hår, øjne, mund og kinder og vingerne er klippet i folie.julekort_engle_diy.JPG-fil
Delene er limet på et stykke karton, som er foldet som et kort.julekort_engle_diy.JPG-fil
Ideen er hermed givet videre.

Julepynt i bølgepap

I forbindelse med et andet kreativt projekt havde jeg en rulle bølgepap liggende på mit bord. Helt tilfældigt lå den således, at lyset fra vinduet kunne skinne gennem de små huller i rullen. Det skabte et fint diffust lys og mønster. Det fik mig til at eksperimentere med julepynt i strimler af bølgepap. Strimlerne er klippet ud i ca 1 cm bredde og klistret sammen med lim efterhånden, som den rulles tæt sammen. bølgepap_diy_julepynt.JPG-fil
Jeg har forsøgt mig med andre figurer end “kuglen”.
Stjernen er fremstillet ved at rulle en cirkel med en diameter på ca 1 cm. Herefter er strimlen 5 steder “løftet” lidt væk fra cirklen, så den danner en stjerneform. Strimlen limes efterfølgende fast, så stjernen får volumen. bølgepap_diy_julepynt.JPG-fil
Hjerteformen er fremstillet efter samme princip. Først en cirkel i midten, så løftes strimlen lidt fri af cirklen to steder i en rund form og spidses til nederst.
Jeg har valgt at spraymale ornamenterne med “snespray”, men her kan der jo varierers alt efter præferencer. bølgepap_diy_julepynt.JPG-fil jul_pynt_diy_bølgepap.JPG-fil jul_pynt_diy_bølgepap.JPG-fil

Trommer til træet DIY

For et stykke tid siden så jeg de sødeste trommer på @falbydesign på instagram. De var lavet af grenstykker og læder. Jeg har ladet mig inspirere af disse til denne lettere model, der bl.a kan hænge på juletræet.tromme_jul_diy.JPG-fil Jeg har rullet en tromme i bølgepap, der er klippet i den højde som trommen skal have. Jeg havde ikke noget læder liggende men en del gummi fra traktorslanger. Heri klippede jeg to runde cirkler lidt større i diameter end paptrommen. Med en hulklipper til læder klippet jeg en række huller i gummiet. De blev forbundet med snor i zigzag mønster. Trommerne skal hænge på juletræet men er også super fine at lægge ved små juletabloer rundt omkring i huset.tromme_jul_diy.JPG-fil
Jeg er nok også nødt til at slå til tromme for en haveudgave i gren- og stammestykker m ed gummiender. Dem skal jeg helt sikkert eksperimenter med i weekenden.