Viol-sirup

Kronbladenes duft og raffinerede  smag sat på flaske.
Kronbladenes duft og raffinerede smag sat på flaske.
Lige nu kan man dufte dem overalt, når solen skinner. En helt umiskendelig duft af forår! Hvert år graver jeg nogle violer op under hækken, hvor de har bredt sig som et violette tæppe,- og sætter dem i gamle lerpotter i stuen, i drivhuset og på trappen. Dufteksplosion når den er allerbedst! I år har jeg desuden plukket alle de violer, jeg kunne komme i nærheden af for at lave viol-sirup.
Det skal du bruge:
75 viol-kronblade
5 dl vand
5 dl sukker
evt. 1 spsk citronsaft
Velduftende viol-kronblade på vægten.
Velduftende viol-kronblade på vægten.

Sådan gør du:
Skyld violerne og pluk kronbladene af. Kom dem i en gryde med vand og giv det et opkog. Lad det efterfølgende stå køligt og tildækket et døgn. Si kronbladene fra. Hæld væsken tilbage i gryden. Kom sukker i og lad det koge ved svag varme i 15 minutter. Tilsæt evt citronsaft, der gør siruppen lidt syrlig og farven mere lyserød. Hæld siruppen i en rengjort flaske og opbevare den koldt.
Violsirup får den smukkeste blå farve og dufter af forår og solskin.
Violsirup får den smukkeste blå farve og dufter af forår og solskin.

Anvend siruppen på skyr eller is. Eller brug siruppen og lav din egen viol-is.

4 tanker om "Viol-sirup"

  1. WAUW!!!!
    Sikke flotte farver! Heldigt, at min have vrimler med søde violer, jeg skal HELT sikkert afprøve disse flotte opskrifter!
    mange foråshilsner fra Clara!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *