Gør klar til påskens frokoster

IMG_0176
I løbet af året eksperimenterer vi ofte med forskellige slags snapse. Til påskefrokosten hører en god snaps sig også til. Denne har en flot, gul kulør, der passer til påskebordet. Du kan stadig nå at gøre denne snaps klar til årets påskefrokoster – eller den kan bruges som værtsgave!
IMG_0228
Det skal du bruge:

Skal af 2 økologiske citroner
1 vaniljestang
10 safran tråde
4 stilke citronmelisse
1 spsk. akaciehonning
7½ dl smagsneutral snaps

Det yderste af citronskallen skrælles af med en kartoffelskræller og skæres i fine strimler. Vaniljestangen flækkes og kommes i et rengjort og skoldet glas. Sammen med citronstrimlerne, safran, citronmelisse og akaciehonning. Til sidst hældes snapsen over de øvrige ingredienser og glasset lukkes. Lad snapsen trække ca. 14 dage. Når snapsen har trukket, filtreres den gennem et klæde eller et kaffefilter. Kom efterfølgende påskesnapsen på et smuk karafel.

4 tanker om "Gør klar til påskens frokoster"

  1. Uha I forstår at friste med projekter ☺
    Den ser både smuk ud og lyder som en smagfuld oplevelse!
    Mvh Sofie

  2. Hej med jer😊
    Skøøøøøn hjemmesiden med fantastiske kreative ideer og inspiration til lidt af hvert til årstiden ude og inde samt fejring af traditioner👍
    Hvilke smagsneural snaps vil I anbefale mig at købe?
    Påskesnapsen må laves inden Påskebesøg hos familien i Thy.
    Bh.
    Hanne

    1. Hej Hanne
      Tak for de skønne ord! Dem er vi glade.
      En hvilken som helst smagsneutral snaps eller vodka kan anvendes. Personligt benytter jeg altid den billigste vodka, der kan købes i supermarkedet.
      Rigtig god fornøjelse og pøj pøj med snapsebrygningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *