Finurlige pompon-fugle

IMG_8017
I denne uges avisartikel handler det om forår og finurlige pomponfugle. Vi har klippet en fugl ud af et stykke karton. Her er valgt et tilfældigt omrids af en fugl, men du kan også gøre den mere naturlig og lave specielle kendetegn, så din fugl kommer til at ligne fx topmejsen eller gråspurven.

I fuglens mave er klippet en cirkel, hvori du kan sætte en flot garn-pompon ind.
IMG_8023
Der findes rigtig mange måder at fremstille pompon’er på. Vi har valgt at bruge den ”gammeldags” måde, hvor du kun skal bruge pap, garn og en saks. Begynd med at tegne to ens cirkler på et stykke pap. Klip cirklerne ud og klip et mindre hul i midten af pappet. Papstykkerne lægges nu ovenpå hinanden, og garnet vikles rundt og rundt om papstykkerne. Lav gerne flere lag i forskellige farver. Til sidst stikkes spidsen af en saks ind mellem pap-cirklerne. Klip op hele vejen rundt. Læg en snor mellem papstykkerne og stram til. Fjern papcirklerne og ryst pompon’en i form.
pompon

På Pinterest har vi set en anden måde, hvorpå du også kan fremstille pompon’er ved hjælp af en gaffel:

db8fdd853c0cadf8698aa3d7ef61c357

Og sådan ser artiklen i avisen ud i denne uge. Fuld af fuglefløjt og forårsfryd
Og sådan ser artiklen i avisen ud i denne uge. Fuld af fuglefløjt og forårsfryd

5 tanker om "Finurlige pompon-fugle"

  1. Hvor er de fine! God ide at kombinere klip med klassiske pompon. De er rigtig søde når de hænger på grenene i jeres artikel. Er det muligt at få jer til at lægge skabelonen til fuglene på bloggen en af dagene?
    Mvh Sofie

  2. Så har vi været i fuld sving her hjemme med at vikle garn. Vi fandt nogle billeder af fugle på nettet, som vi tegnede af og brugte til skabelon. Vi har fået lavet dem i forskellige størrelser! Detgiver forårsliv i huset :0)
    /Pia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *