Vandbakkelser – et smagfuldt alternativ til den traditionelle fastelavnsbolle

Vandbakkelser med flødeskum og et drys flormelis er et skønt alternativ til den traditionelle fastelavnsbolle.
Vandbakkelser med flødeskum og et drys flormelis er et skønt alternativ til den traditionelle fastelavnsbolle.

Går man lidt træt i de traditionelle fastelavnsboller, er disse et skønt alternativ.

Dej:
80 g smør
2 dl vand
100 g hvedemel
3 æg

Fyld:
2 ½ dl piskefløde

Lige klar til at komme ynglingsfyldet i.
Lige klar til at komme ynglingsfyldet i.

Tænd ovnen på 200 grader.
Kom smør og vand i en gryde og varm indtil det koger. Tilsæt melet og rør rundt med en grydeske. Tag gryden af varmen og fortsæt med at røre indtil dejen slipper skeen og gryden. Lad massen køle lidt af.
Pisk æggene lidt sammen et ad gangen. Tilsæt æg til massen lidt efter lidt mens der røres grundigt med en elpisker.
Kom dejen i en sprøjtepose og fordel dejen på bagepladen med god afstand. Dejen kan også sættes på bagepladen ved hjælp af to spiseskeer.
Bag vandbakkelserner midt i ovnen i 20-25 minutter men åbne ikke ovndøren de første 15 minutter. Tag en vandbakkelse ud af ovnen og tjek om den falder sammen. Gør den det forlænges bagetiden indtil det ikke sker.
Tag vandbakkelserne ud af ovnen og klip dem op i siden med det samme. Det forhindrer dem i at blive bløde.
Når vandbakkelserne er afkølet fyldes de med flødeskum og drysses med flormelis.

Tip: Kom en klat hindbærmarmelade i før der fyldes flødeskum i eller bland det i flødeskummet. Flødeskummet kan erstattes med is eller fromage.
fastelavn.JPG-fil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *