En festlig kage

Regnbuekage
For enden af regnbuen er der guld, siger man. For enden af denne regnbuekage gemmer der sig en overraskelse, når der bliver skåret hul på kagen og mange forskellig-farvede lag kommer frem.
Bag denne kage til fx en fødselsdag eller til en fastelavnsfest, hvor du gerne vil have smilet frem.

IMG_3758
Jeg har valgt at brug 5 lag til kagen for at få det til at passe i højden med de kagerør, jeg valgte at pynte med udenom kagen, og derfor er opskriften på bundene tilpasset en bund. Springformen, jeg har brugt her, er ca 25 cm i diameteren.
Bund:
2 æg
125 g sukker
1 ½ tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1 dl kold mælk
150 g hvedemel
25 g smeltet smør
25 g revet marcipan
pastafarve.

Forvarm ovnen til 200 grader og beklæd springformen med bagepapir. Æg og sukker piskes sammen til en luftig masse. Bland de restrende ingredienser sammen og tilsæt massen. Til sidst indfarves dejen – jeg har valgt at bruge pastafarve, da jeg synes farverne er mere klare end den almindelige frugtfarve fra supermarkedet. Bag midt i ovnen ved 200 grader i ca 12 minutter.
Fyld:
Her kan man i princippet selv bestemme om man vil lave en frosting, lemon curd, en mousse eller noget helt tredje. Jeg har gjort det let for mig selv:
Jeg købte 3 breve Dr. Oetker Kagemousse med vaniljesmag. Jeg valgte vaniljen, da jeg synes det lyse fyld, fremhæver de mange flotte farver i kagebundene!
Brevene blev rørt op med mælk og hyldeblomstsaft efter anvisningen på pakken. Jeg smurte fyldet i mellem hvert kagelag og afluttede med at smøre rundt på hele kagens kant. Lige inden serveringen satte jeg vaffelrør i og dryssede 2 poser farvede m&m’s på toppen.
kage
TIP: næste gang vil jeg prøve at bage mindre bunde, så det kan blive til portionsanrettet lagkager ☺

10 tanker om "En festlig kage"

  1. Det er da lige den kage, jeg skal bage til sønnens fødselsdagsfest! Lidt som et kinder æg☺ festlig, farveri og fyldt med overraskelse.

  2. Det er da den flotteste kage, jeg har set. Den må da frembringe jubel ved enhver lejlighed. Jeg skal helt sikkert prøve at overraske familie og venner med den. Endnu en spændende ide fra jer.

  3. Hvor er den fin!
    Jeg så en kage a la denne – blot var der kun brugt een farve, der så var i forskellige nuancer! Det så også flot ud!
    Kan man bage bundene dagen i forvejen?
    Hilsen fra Clara

    1. Hej Clara!
      Det lyder også rigtig flot med en farve i skiftende nuancer! Det må afprøves!
      Sidste gang bagte jeg bundene dagen før – og samlede kagen lige inden serveringen. Bundende var stadig dejlig bløde!
      Mange hilsner fra Esther og Bit

    1. Hej Marianne!
      Opskriften her er til en bund!
      Synes det er lettest med opskrift på en af gangen, så kan man selv bestemme, hvor mange lag kage skal have 🙂
      Synes du bunden evt er for tyk, kan den halveres.
      Mange hilsner fra Esther og Bit

  4. Bit & Esther
    Jeg har tænkt mig at forsøge at lave den kage til min kærestes 40 års fødselsdag. 🙂
    Hvor mange portioner er der i sådan en kage? skal jeg mon lave en eller to kager når vi bliver omkring 24 personer, primær grandvoksne mænd?

    Hilsen Lene

    1. Hejsa Lene!
      Den er også bare rigtig festlig – og får mange glade smil frem!
      Det bliver en rimelig høj kage med ret meget kagebund… Vi var ca 14 om denne…
      Jeg har faktisk ikke eksperimenteret med om bundene kan komme i fryseren….
      Håber, I får en rigtig dejlig fest!
      Kærlig hilsen Bit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *