Magiske Islygter

Nu melder de endelig frost og vintervejr i vejrudsigten. Håbet er frostklare dage med isblå himmel, stille snedækket landskab og ingen trafikale problemer. I vores verden er det ensbetydende med leg og kreativ udfoldelse.
islygter_vidunderligvinter. JPG-fil
islygter_vidunderligvinter.JPG-fil

Frem med bøtter, spande, vand, kogler, frøstande, legetøj mm. Nu skal der støbes islygter, som kan hygge uden for vinduerne.

Processen er ganske enkel. To spande eller bøtter, der har forskellige diameter, sættes inde i hinanden. Læg en tung genstand i den inderste og hæld vand i mellemrummet mellem bøtterne.
Dekorer islygterne ved at komme forskellige genstande i vandet eller tilsæt frugtfarve.

Tilsætter man rødbedesaft til vandet, får man en varm kontrastfarve til alt det hvide.
Tilsætter man rødbedesaft til vandet, får man en varm kontrastfarve til alt det hvide.

Efter et par døgn ude i frostvejret fjernes beholderne. Sæt et bloklys i og nyd vinterstemningen inden fra varmen.
Kom vand i en almindelig ballon og lad det fryse et par døgn. I det hulrum, som opstår, når vand hældes fra, sættes et lys. Vupti - runde islygter!
Kom vand i en almindelig ballon og lad det fryse et par døgn. I det hulrum som opstår, når vand hældes fra, sættes et lys. Vupti – runde islygter!

4 tanker om "Magiske Islygter"

  1. Kære Bit og Esther
    Hvor er det en fornøjelse at læse jeres artikler i Lokalavisen Assens. Det er godt at blive mindet om kreative ideer der passer til årstiden. Jeg har ventet på lidt vintervejr så jeg kunne komme ud og lave de smukke islygter, og i dag var det godt tips til hjemmelavet fugle foder. Er skrevet på listen til weekenden.
    Endnu engang tak for jeres ideer både her og i avisen.
    Mvh Amalie

  2. I næste uge lover vejrguderne frost – så i dag vil jeg gøre klar til et par is-lanterner. Det kan måske give humøret et skub til at komme gennem den sidste og mørke vintermåned!
    /Bo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *