Podekviste – et frugtbart tidsfordriv

Jeg drømmer om at få en kæmpe frugthave med træer, der bugner af forskellige frugter gennem hele sæsonen.
æbleblomst.JPG-fil
Men selv om jeg har en stor have med både gamle frugttræer, urte- og prydhave, er der ikke plads til alle de frugttræer, mine drømme er fyldt med.
Men heldigvis kan mindre også gøre det. I år vil jeg forsøg mig ud i podningens ædle kunst og tilføje udvalgt sorte på mine eksisterende træet.
Og det er nu, jagten på egnede podekviste går ind. Først skal man hos naboer, venner og bekende finde træer, der bærer frugter, man gerne vil have på sit eget træ.
podekviste.JPG-fil
Blyantstynde skud fra sidste sommers vækst klippes så lange som muligt. De skal gemmes til midt april-maj, hvor selve podningen skal fortages. Dette skal ske så køligt som muligt. Det mest enkle er at grave Podekvistene ca 10 cm ned i jorden, og marker stedet, hvor de ligger. Man kan også pakke dem ind i fugtigt mos, lægge dem i en plastpose og gemme dem i grønsagsskuffen i køleskabet. Jeg har bundet forskelligt bånd om de enkelte sorter, så jeg kan huske hvilke sorter, jeg til foråret skal pode på hvilket træ.
Hvordan selv podningen foregår, vender vi tilbage til i april.

3 tanker om "Podekviste – et frugtbart tidsfordriv"

  1. Det er vel nok en god ide. Vil det sige, at man kan få flere æblesorter på det samme træ? Hvor lang tid går der, før det evt bærer frugt? Glæder mig til at følge med i podningens kunst senere.

  2. Jeg så engang et program hvor Bonderøven podede sine æbletræer. Arbejdsprocessen så ud til at være nogenlunde tilforladeligt – glæder mig til at læse mere i april!!!
    Bo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *