Ketchup af bær fra hvidtjørn

I de levende hegn langs bondens marker gror de fineste krogede hvidtjørn. De er fyldt med små røde bær der lyser op mellem de gule blade lige nu. Fuglene er vilde med dem og inden længe er de fleste spist, så det er nu man skal ud at plukke, hvis man skal have del i bærerne.
Jeg har været i hegnet og plukke til et par flasker hvidtjørns-ketchup, som er super skøn at anvende istedet for almindelig tomatketchup.

Fremgangsmåden er meget enkel.
Nip og skyld bærene i vand. Kom dem i en gryde og dæk dem halvt med vand og tilsæt eddike så bærene er dækket af væske. Kog bærene ved svag varme i ca. 30 minutter. Sigt massen gennem en sigte og mas bærene så det røde frugtkød kommer med, mens selve frøene siges fra. Kom massen tilbage i gryden og tilsæt sukker (ca. 175 gram pr. 500 gram hele ukogte bær), salt, peber efter smag. Man kan kryddere det yderligere med fx chili eller cayennepeber efter smag og anvendelse. Ketchuppen koges igennem og kommes på renegjort glas eller flasker. Opbevar kechuppen i køleskabet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *