Mega-betonæg DIY

Jeg har i flere år op mod påske støbt betonæg i både hønse-, ande- og gåseæg, hvilket giver en fin variation i form og størrelse. Se fremgangsmåden til disse HER Sidste år fik jeg et stort plastikæg foræret af min niece, det var sikker på, at jeg nok kunne finde anvendelse for det. I år har jeg derfor kastet mig ud i et projekt med at støbe i det. Jeg støbt i hver af de to halvdele hver for sig og samlede efterfølgende ægget med Lip. Det er super enkelt og fungerer perfekt til denne version af påskeæg, hvor jeg fx dekorerer det med en strimmel bly fra en gammel vinduesinddækning. Blyet er klippet i en lang strikkel og sat rundt om ægget, der hvor det er samlet med Lip. Æggene pynter smukt rundt omkring i haven, hvor de supplerer årstidens små blomsteropsætninger fint eller anbragt enkeltvis i en hjemmegjort red. Det bliver nok ikke de sidste æg af denne slags, der skal støbes i år. Tror lige der skal laves et par stykker til påskens værtindegaver.

Dette påskeæg er dekoreret med hørgarn, som passer fint til den lille flettede kurv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *