Et lækkert knæk

Her i juleferien er der forhåbentlig tid til ekstra forkælelse om familien. Disse hjemmelavede knækbrød er lækre, sprøde og ikke mindst super lette at fremstille.

De knækbrød, man køber i supermarkedet, kan ofte være lidt kedelige og ensformige. Ved enkelte bagere kan man være heldig at købe hjemmebagte knækbrød, men egentlig er det slet ikke så svært at bage knækbrødene selv.

Knækbrødene kan bruges til ostebordet, til tapas, brunch eller bare som en sund snack. Mange børn er vilde med dem, da de næsten minder om chips – selv om de er sunde og fyldt med lækre kerner.

  • 1 dl havregryn
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 ½ dl oliven olie
  • 1 ½ dl vand
  • 200 g mel
  • 2 tsk. salt

Bland alle ingredienserne sammen i en skål og rør dem sammen med en grydeske. Dejen bliver meget smidig og er let at arbejde med. Herefter deler du din dejklump i to dele.

Den ene klump lægger du imellem to stykker bagepapir, og den rulles ud til en tynd firkant. Skær dejen ud i firkanter eller i dekorative trekanter. Fortsæt på sammen måde med den andenklump. Bag knækbrødene i ca. 20-25 minutter ved 175 grader.

IMG_6411
Skær knækbrødet ud i forskellige former – som her i fx mindre trekanter. Det giver et dekorativt og appetitlig udtryk!

Tip: tilsæt evt. tørrede frugt fx tranebær til dejen.

 

 

4 tanker om "Et lækkert knæk"

  1. Å ja dét er lækkert. Laver dem selv en gang imellem efter en (stort set identisk) opskrift jeg en gang fik fra et af mine børns børnehave.

    TAK fordi I er kommet til i blogverden. Jeg nyder meget at følge med hos jer og glæder mig til at følge med i året der kommer.

    Rigtigt godt nytår.

    1. Selv tak! Vi er glade for din og andres kommentarer her på bloggen. Som nybegyndere i blogverdenen kan det være lidt svært at vide om, der er nogen “derude”, der følger med☺
      Vi håber med tiden, at flere med tiden får øje på vores blog og har lyst til at følge os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *