Ekspermenterer og krydser fingre!

Har kastet mig ud i endnu et jule-betonprojekt! Denne gang dog af den lidt mere eksperimenterede slags 🙂 Har set andre lave forme til stjerne ved hjælp af flamingo, pap og søm,- og det skulle da prøves! Jeg synes selv, jeg har ok succes med stjerneforme skåret i flamingo ( se hvordan ) Så hvorfor ikke afprøve en lidt mere kompliceret form, når man nu er nybegynder ud i denne form-variation :-O
Jeg købte for et par år siden en skøn jule-elg i metal på HCA-julemarked i Odense, og den kunne jeg virkelig godt tænke mig at få i beton-version også. Så det blev den, som dannede inspiration til min jule-elg i betonversion.

Fremgangsmåden er som følger (og har kan man jo vælge et mere enkelt emne som fx stjerne :-O )
1. Lav en skabelon i karton beton_støbe_diy_jul.JPG-fil
2. Fastgør den på en flamingoplade fx vha knappenåle.
3. Stik søm ned langs skabelonens kanter med ca. 2-3 cm mellemrum.beton_støbe_diy_elg_jul.JPG-fil
4. Klip en lang strimmel i pap og kom tap på begge sider af strimlen, så den ikke suger vand.
5. Læg papstrimlen langs sømkanten og fastgør den med tape.beton_støbe_diy_jul_elg.JPG-fil
6. Bland betonen efter anvisningen på pakken.
7. Kom betonen i formen og bank på flamingoen, så evt. lufthuller bankes fri.beton_støbe_diy_jul_elg.JPG-fil
8. Lad betonen stå og tørre i 4-7 dage før formen forsigtigt fjernes.

Man kan evt. støbe en jernstav ind i formen, som kan stikkes i jorden, så betonelementet kan stå mere stabilt.

Se flere juleinspirerede beton-ideer her: Betonkage, traktorslange-juletræ på betonfod, adventskrans, juletræer, gavepakker, krukker

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *