Genbrugs-sjov til julefrokosten

Ved julefrokosttid er der som regel en masse affald. Noget af det kan med lidt fantasi genbruges. Genbrug fx de tomme sodavands- og øldåser fra julefrokosten. Sørg for at vaske dåserne forinden og brug en gammel, solid saks der kan tåle at klippe i metal.

IMG_2983

Brug dåsernes sider til finurlige flettede hjerter og bundene til stjerner. Der kan også laves kræmmerhuse ud af de større dåser.

IMG_2997

Pynt dine træer ved indgangen til huset med flotte julehjerter, der kun bliver flottere af vejrerts påvirkning.

Viste du, at det ældste kendte flettede julehjerte tilskriver man H. C. Andersen. Han klippede hjertet i 1860. Flettede julehjerter i rødt og hvidt fik sit helt store gennembrud under genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland atter blev dansk. Sønderjyderne flettede i begejstring over dette hjerter i dannebrogs farver, og hængte dem på juletræerne.

IMG_2990
Alle kan nemt være med til at lave guirlander af dåserne. Brug en limpistol til at hæfte enderne sammen.

3 tanker om "Genbrugs-sjov til julefrokosten"

  1. Så er det godt at have konsumeret lidt forskelligt af de gode dåser i julen.
    Rigtig spændende genbrug.
    Det er ikke kun u-landene,der er kreative med dåsegenbrug.
    Så tøm bare lidt rigeligt til frokosterne.

  2. Jeg er meget begejstret for jeres ideer med at genbruge hverdagsting og emballage. Det giver god mening i vores brug og smid væk samfund. Mine piger og jeg skal i gang med at lave de sjove engle på dåse fra jeres inspirerende bog Vidunderlig Vinter.
    Forsat god jul.
    Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *