Personlig indpakning

Førstehåndsindtrykket af en gave er vigtig. For os er indpakningen halvdelen af gaven! Indpakningen viser, at man har gjort sig umage, og at man har gjort sig nogle tanker med den gave, man skal give.

20141222_101056

Det er sjovt at pakke en gave ind, så den skiller sig ud under juletræets gavemylder. Det kan nemt gøres på mange forskellige måder. Pak fx din gave ind i avis, silkepapir eller stof.  Husk i øvrigt altid at tage avisen med fra udenlandsrejsen. Skrifttype, sprog og layout varierer fra land til land, og avisens grafiske udtryk er en fin kontrast til et smukt farvestrålende bånd. Et bykort fra rejsen til Paris kan også anvendes som gavepapir, måske med en cirkel ved det sted hvor gaven er købt for at understrege det personlige.

SONY DSC

Giv gaven det sidste touch ved at pynte den med et finurligt til- og frakort, du selv har fremstillet.  Genbrug den tomme emballage fra hverdagens produkter, som du alligevel ville smide ud. Brug pappet fra morgenmadskassen, tandpastatuben, chokoladeæsker mm til at lave flotte til- og frakort. Disse kan også bruges som en lille ekstra gave til veninden.

En anden sød og personlig hilsen kan være at printe billeder ud fra årets begivenheder. Klip billederne ud som fx julekugler.

IMG_8497

En tanke om "Personlig indpakning"

  1. Indpakning er også vigtig for mig!
    Jeg kommer med en indrømmelse, der er lidt pinlig: men ind i mellem når jeg har købt en gave i en butik og fået den pakket ind dér, så kan jeg finde på at tage hjem og pakke den om, for at gøre den mere personlig. Jeres ide med til- og fra-kortene er sjov. Den vil jeg til at bruge noget mere!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *