Kom ud og leg! Dåsestylter diy

Her sidst i marts har de lyse timer overhalet de mørke, uret er sat frem til sommertid og havemøblerne ligeså. Endnu et sikkert tegn på forårets komme er, at salget af sjippetove, bolde og elastikker stiger, for nu skal børnene ud på fortove og pladser for at lege i den livgivende forårssol. Brug et par hyggelige timer sammen med børnene på at lave deres egne legesager så som dåsestylter.

Forårstid er lig med leg udendørs i solen.
Forårstid er lig med leg udendørs i solen.

Dåsestylter DIY
Lav et sæt stylter i begynderhøjde så de yngre børn kan lære balancens kunst, før de kaster sige ud i at gå på de højere af slagsen.
Det skal du bruge:
To tomme konservesdåser
Boremaskine/søm og hammer
Reb/snor
Evt. maling
Bor hul i dåsen eller bank et søm i til  snoren.
Bor hul i dåsen eller bank et søm i til snoren.

Rengør de tomme dåser og bor to huller over for hinanden lige under bunden. Klip to stykker reb til så det passer i længden til den person, som stylterne er tiltænkt. Kom rebets ender gennem hullerne i dåsen og bind dem sammen med en solid knude. Lad evt. børnene dekorere deres dåsestylter med maling.
Klar, parat, gå!!!
Klar, parat, gå!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *