Kandiserede violer

Gå farmor i bedene og fremstil dine egne kandiserede violer til kage, chokolade- og konfektpynt.

Martsvioler kanbl.a.  anvendes i salater, til sirup og kandiserede violer
Martsvioler kanbl.a. anvendes i salater, til sirup og kandiserede violer

Det skal du bruge:
æggehvide
flormelis
violer

Skyl forsigtigt violerne og læg dem til tørre på et viskestykke. De skal være helt tørre for vand, før du kan anvende dem. Pisk æggehviden let. Kom æggehvide og flormelis i to separate skåle. Dyp hvert enkelt violhoved i først æggehviden og herefter flormelissen. Drys lidt flormelis over blomsten med en teske, så den er helt dækket af sukker. Ryst den fri af overskydende sukker og læg violen på en bageplade med oliesmurt bagepapir. Klip den grønne stængel af. Forsæt på sammen måde med de andre violer og læg dem på bagepapiret med lidt afstand, så de ikke klæber sammen. Lufttør violerne et lunt sted eller tør dem i oven i ca. 2-3 timer ved 50 grader. Lad ovndøren stå lidt åben, mens violerne tørrer.
Når de kandiserede violer er afkølet, kommes de i en lufttæt beholder med madpapir mellem.
Tip: Du kan kandiserer andre blomster på samme måde som beskrevet herover. Prøv med fx kronblade af stemoder, morgenfrue, roser eller mynteblade.
Find fremgangsmåden til violsirup HER

4 tanker om "Kandiserede violer"

  1. Hvor er det en vild farve på en sirup! Det skal jeg i gang med at lave når jeg finder violer i større mængder. Tak for inspirationen!!!
    Mvh Ole

    1. Jeg har været på viol jagt de sidste uger men må indrømme at jeg endnu ikke har spottet den lille bly vil endnu. Vi må håbe at det nuværende milde vejr for dem frem inden længe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *