slåensnaps og -gin

Her får I lige endnu et par opskrifter med slåen, så nu er der tre gode grunde til at gå på slåenrov i hegn og krat 🙂

3 favoritter med slåen! Snaps, gin og sirup.
3 favoritter med slåen! Snaps, gin og sirup.

Slåensnaps
Slåensnaps er en af vores absolutte ynglinge. Sødmefuld og let bitter på sammen tid. Den er helt uovertruffen til julens risalamande, selv om man må væbne sig med tålmodighed helt til næste jul. Men det er ventetiden værd!
Slåensnaps skal stå og trække mindst 3 måneder, før den sis.
Slåensnaps skal stå og trække mindst 3 måneder, før den sis.

Fyld et rengjort glas med frosne slåen og overhæld dem med en neutral vodka eller snaps gerne af den billige slags. Kom låget på og lad glasset stå i mindst 3 måneder,- gerne længere før den sis.

slåengin
Slåengin er måske ikke så kendt i Danmark, men det er en af englændernes favoritter. Og har man først smagt den, kan man godt forstå deres begejstring!

Slåengin har som snapsen en fantastisk farve, og smagen er der absolut heller ikke noget i vejen med!
Slåengin har som snapsen en fantastisk farve, og smagen er der absolut heller ikke noget i vejen med!

Fyld 500 g frosne slåenbær i et patentglas. Tilsæt 500 g sukker og overhæld det med en flaske gin. Ginen skal stå i ca. 3 måneder, før den sis og kommes på flaske.

Find opskriften på slåensirup Her

4 tanker om "slåensnaps og -gin"

  1. Den slåen gin lyder tiltalende! Så jeg må ud i hegnet igen efter flere bær. Fik lavet slåensirup efter jeres opskrift. Hold op hvor er den god!
    Mvh Katrine

  2. Det er jo fordelen ved at følge lidt med på jeres blog. I har lidt til os mænd også! Laver af og til snapse men har aldrig prøvet med gin, så det skal da afprøves.
    Hilsen Hans

  3. Jeg plejer altid at have slåensnaps i mit snapseskab – men jeg må da vist hellere prøve denne slåengin som fornyelse!
    /Pia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *