Nålefiltede græskar diy

Små bløde runde græskar er smukke at dekorere halloween-bordet med og en hyggelige beskæftigelse for både børn og voksne i dagene op til festivitassen. Sidste år lavede vi rigtig mange sammen med nogle børn i tiårs alderen. Og de elskede det!

Skønne, bløde græskar lyser op i denne mørke tid.
Skønne, bløde græskar lyser op i denne mørke tid.

Det skal du bruge:
Merino-uld i orange og grønt
Filtenål
filtepude (bagsiden på en grydesvamp kan anvendes)

1. Lav en rund kugle i orange uld og filt det let sammen med filtenålen, ved at stikke nålen ind i ulden hele vejen rundt. Forsæt med at filte med nålen indtil kuglen får lidt fasthed.

Lav en rund kugle af uld og filt den med filtenålen.
Lav en rund kugle af uld og filt den med filtenålen.

2. I fri hånd eller ved hjælp af en lineal filtes græskarets indsnævringer. Dette gøres ved gentagende gange at filte med nålen i samme spor.
Filt "spor" med filtenålen.
Filt “spor” med filtenålen.

3. Denne proces gentages, således at græskaret får det antal indsnævringer, man ønsker.
4. Tag lidt grønt uld og form det i hænderne til en kort pølse. Læg uldet på filtepuden og filt det med filtenålen indtil det er fast. Undlad at filte den sidste cm af pølsens ene ende.
Filt stænglen på.
Filt stænglen på.

5. Læg stænglens ufiltede ende på toppen af græskaret. Filt stænglen fast med filtenålen.

4 tanker om "Nålefiltede græskar diy"

  1. I får altid tingene til at se lette ud! Nu har jeg prøvet at lave et enkelt græskar – og det er jo slet ikke så svært! Den eneste ‘ulempe’ er, at man har lyst til at lave en hel flok😄
    Hej fra Hanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *