BROMBÆRKRANS

Selv om september i denne uge viser sig fra sin absolutte smukkeste side, begynder man nu for alvor at se de første tegn på efterår. Spindelvævene i haven tynges nu af tunge dugdråber, disen lægger sig i lavningerne, og træer og buske klæder sig farverigt på med bær og frugter. På min daglige rundtur med hundene langs en nedlagt banestrækning lokker i disse dage brombærranker, hvor jeg indtil videre har plukket en del solmodne bær til fryseren. Bevæbnet med lange bukser, støvler og gode hansker kastede jeg mig den anden dag over de brombærklasser, der sad tilbage. Der blev klippet en god bæreposefuld ved den lejlighed.

Brombær bundet på en hamkrans bliver en smuk krans til have- eller spisebordet.
Brombær bundet på en hamkrans bliver en smuk krans til have- eller spisebordet.

Rankerne blev forvandlet til en smuk, stikkende krans, der nu pryder på sofabordet.
Fremgangsmåden er enkelt. Først bindes et lag brombærblade om en halmkrans,- for at dække halmen, da brombærene giver en lidt løs struktur, når de tørrer ind. Herefter lægges brombærklasserne rundt om kransen, mens de fastgøres med en tynd ståltråd. Sådan forsættes indtil man er nået hele vejen rundt.

3 tanker om "BROMBÆRKRANS"

  1. Wau….
    Nu må jeg jo i gang igen😊 denne krans ser da også fantastisk ud – og så må jeg jo leve med rifterne 😉
    Mvh Katrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *