Bløde uldne lanterner og rå gummi-planteophæng

Dag for dag bider mørket endnu et stykke af dagslyslængden, og langsomt svinder de lyse timer, mens tusmørketiden tager over. Vi finder atter den varme trøjer frem,- og selv lyset får ”uldfrakke” på.

Brug forskellige nuancer i filt til ”uldfrakkerne”. Hæng dem op med enten uldgarn eller rå gummistrimler klippet i cykelslange.
Brug forskellige nuancer i filt til ”uldfrakkerne”. Hæng dem op med enten uldgarn eller rå gummistrimler klippet i cykelslange.

Bløde uldfrakke-lanterner
Det skal du bruge:
Filtstof 3mm
Små glas
fyrfadslys
Passer
Papir
Saks
hobbykniv
Snor/bånd
Med meget få materialer kan du skabe smukke, bløde og uldne lanterner.
Med meget få materialer kan du skabe smukke, bløde og uldne lanterner.

Mål diameteren af det glas du anvender til lanternen og del målet med 2. Indstil passeren således, at den passer med dette mål. Tegn nu cirklen på et stykke karton og øg efterfølgende afstanden til den næste cirkel med 1-2 cm. Forsæt indtil den ønskede omkreds er nået. Tegn dele af cirkelstykkerne op med tusch således at stykkerne fordeles jævn på cirklerne samt forskydes i forhold til stykket lige under. Disse optegnede stykker bliver hullerne i lanternens uldfrakke.
IMG_0958
Klip eller skær forsigtigt de optegnede tusch-streger ud. Læg skabelonen over på filtstoffet og tegn efter modellen på stoffet. Klip eller skær ud. Sæt lysglasset midt på filtstoffet og kom et fyrfadslys i. Samle filtet og kom en snor eller bånd i de yderste klippet huller. Tænd lyset og hæng lanternen op. Vores filtstykke er 25×25 cm, hvilket passer til et ca. 5 cm højt glas
Når cirklen er tegnet op på filtstykket, bruges en hobbykniv til at skære huller med.
Når cirklen er tegnet op på filtstykket, bruges en hobbykniv til at skære huller med.

Rå planteophæng i traktorslange

Hvis man kontakter det lokale dækcenter, kan man ofte få lov til at hente kasseret slanger fra bl.a. traktorer eller lastbiler. Lav efter samme model som beskrevet til uldfrakke-lanterner en skabelon som passer til en given skjuler. Klip slangen over og op således, at du får nogle store lige flader. Tegn modellen over på slangen og skær med en hobbykniv på de markerede streger. Sæt planten i og samle planteophænget med strimler klippet i den resterende slange eller en grov snor.
Kasseret slanger fra bl.a. biler, traktorer eller lastbiler giver et råt udtryk. Lav efter samme model som beskrevet til uldfrakke-lanterner en skabelon som passer til en given blomsterskjuler.
Kasseret slanger fra bl.a. biler, traktorer eller lastbiler giver et råt udtryk. Lav efter samme model som beskrevet til uldfrakke-lanterner en skabelon som passer til en given blomsterskjuler.

Her er en ide til skabelon:
FullSizeRender

2 tanker om "Bløde uldne lanterner og rå gummi-planteophæng"

  1. Hvor er de super flotte! Dem skal jeg helt sikkert lave!!! Sjov ide at lave dem i forskellige materialer som uld og traktorslange. Så må lige et smut forbi dækcenteret😊
    Mvh Katrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *