spis kalenderlyset…

Lige om hjørnet venter 1. søndag i advent og julehyggen er lige så stille begyndt at sprede sig: nisserne skal snart hentes frem fra loftet, de gamle glaskugler fra oldemor skal arrangeres i dekorationer og adventskransen skal snart stå klar.  I vores bog Vidunderlig Vinter giver vi ideer til anderledes adventskranse.

Den ene af ideerne har jeg dekoreret om og brugt til årets kalenderlys i min 1. klasse. I længere tid har der været en god undskyldning for at spise chokolade med flot indpakning. Chokoladen er forlængst spist og nu byttet ud med et lille stykke ler, der er blevet pakket ind i det farverige chokoladepapir. Ler-chokoladerne blev sat fast hist og pist med limpistolen på en halmkrans.

Behøver jeg at sige, at  1.B blev vildt begejstret, da jeg havde kalenderlyset med til dem  – også selv om chokoladen var spist!!??!

IMG_7263
kalenderlys

6 tanker om "spis kalenderlyset…"

  1. Hvilken sjov og anderledes ide! Den må jeg i gang med at lave. Her kan man da med god samvittighed få spist lidt chokolade og samtidig være lidt kreativ☺går straks igang!
    Stort tillykke med jeres bog! Den skal jeg da se at få fingrene i!!!

  2. Super sjov og skøn ide. Min yngste har igen i år (for tredje år i træk!) stået for kalenderlyset til klassen. Faktisk snakkede vi lidt om en eller anden varriation med slik, men vi ture simpelthen ikke komme med noget der kunne spises.

    I øvrigt er jeg så glad for at du fnadt min blog og meldte dig som læser, sådan at jeg også kunne finde din fine blog. Jeg har haft susende travlt og har endnu ikke nået at gå på opdagelse her, men alene titlen på bloggen fortæller mig jo at det er en blog jeg som årstidsblogger vil elske.

    Glædelig første søndag i advent.

    1. Blog-verdenen har vi fulgt i lang tid – også din blog :0). Men det er helt nyt for os selv at styre en blog. Efterhånden lærer vi forhåbentlig mere og mere! Vi har lige fået udgivet vores bog “Vidunderlig vinter” – og det var i den forbindelse, vi kastede os ud i dette projekt!

      Mht til kalenderlyser, tog vi simpethen chokoladen ud af papiret og erstattede den med en lille lerklump. Det var helt fint, synes de i 1.B – ellers ville det jo smelte, som de sagde…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *