Tomat-læder smager af sol og sommer

Vores artikel i avisen i denne uge handler om frugtlæder,som man typisk fremstiller af forskellige frugter fx blommer, blåbær og hindbær.
I weekenden forsøgte jeg mig for første men absolut ikke sidste gang med at lave tomat-læder.
Resultatet er bare himmelsk!!! Det smager som englene synger!!! tomat_læder.JPG-fil
Tomat-læder fremstilles på samme enkle måde som frugtlæder. Tomaterne koges i en gryde med ganske lidt vand, tilsat en tilpas mængde sukker, der søder uden at gøre mosen for sød. Jeg brugte 1,5 kg tomater og 0,5 kg sukker. Det er vigtigt, at mosen holdes til den syrlige side. Mosen koges indtil tomaterne brister. Blend mosen til en ensartet masse. tomat_læder.jpg-filMassen kommes på en bageplade med bagepapir smurt med lidt madolie. Tykkelsen på laget skal være 5-6 mm.
Kom pladen i ovnen ved 50-75 grader i
8-12 timer. Man skal kunne løfte frugtlæderet fri af bagepapiret. tomat_læder.jpg-fil
Klip stimler af frugtlæder og bagepapir,- og rul dem sammen som cigarer. Opbevares på køl i en lukket bøtte eller plastikpose.
Tomat-læder smager forrygende i salater, i sandwich eller bare som det er.

6 tanker om "Tomat-læder smager af sol og sommer"

  1. Det skal helt klart prøves! Ser rigtig lækkert ud. Kan man i princippet bruge alle grønsager og fugte?
    Mvh Katrine

    1. Ja det vil jeg tro, du kan. Vi har lavet frugtlæder med bla blommer, mirabeller, hyben, blåbær og hindbær. Man kan selvfølgelig også blande flere typer, tilsætte krydderier eller prøve at lave flerfarvet ved at lægge to typer/farver i striber på bagepladen.

      God fornøjelse!

  2. Hvor længe kan det mon holde sig? Skal helt klart prøve med tomater og muligvis også hyben😊 ( der skal kernerne vel fjernes inden kogning?)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *