Rabarbermuffins med kokos

IMG_0543Her i foråret indgår rabarber som fast ingrediens i flere opskrifter. Jeg har indtil i år været heldig at få rabarber af naboen – men nu har Esther foræret mig min helt egen plante til haven – så håber jeg, den overlever :0)

En super lækker og meget let opskrift er disse muffins.
Der bliver ca. 10-12 stk af denne portion.

Det skal du bruge:
4 rabarberstilke
3 spsk sukker
Vask rabarberstilkene og skær dem i ca. ½ cm stykker. Kom dem i en skål og drys dem med sukkeret. Lad det trække ca. 15-20 minutter.
Dej:
100 g blødt smør
200 g sukker
3 æg
100 g hvedemel
50 g kokosmel

Pisk smør og sukker godt og kom æg i et af gangen, så dejen ikke skiller. Kom herefter hvedemel og kokosmel i og rør det til en homogen masse. Kom rabarberstykkerne i massen og rør det godt så stykkerne bliver fordelt jævnt. Kom dejen i muffinsforme og bag ved 180 grader i ca. 15 minutter.

3 tanker om "Rabarbermuffins med kokos"

  1. Så skal der da købes rabarber. Det ser indbydende ud. Har også lige lavet jeres vidunderlige salt. Det kan vi bare slet ikke undvære nu.
    Tak til jer for alle de spændende tiltag. 😋

  2. Så er der lige lidt til os med den søde tand igen. Herligt.Ellers er vi blevet helt vilde med ramsløgsaltet og har produceret en ny omgang.😎

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *