Bededag og varme hveder går hånd i hånd

Nybagte hveder og årets første rabarbermarmelade høre fredagshyggen til når der står Storbededag i kalenderen.
Nybagte hveder og årets første rabarbermarmelade høre fredagshyggen til når der står Storbededag i kalenderen.

På fredag er det Storbededag og det betyder varme hveder til aftenkaffen.
Her får du lige opskriften på ægte Bededags-hygge.

50 g gær
5 dl vand
2 tsk salt
3 tsk sukker
3 tsk stødt kardemomme
2 æg
ca 800 hvedemel

Varm vandet til ca 35 grader og smuldre gæret i. Tilsæt sukker og salt. Rør æggene let sammen og kom det i dejen sammen med mel og kardemomme. Pas på med at tilsætte for meget mel, da dette vil hindre bollerne i at blive luftigt. Ælt dejen grundigt og dæk den til med et klæde. Den skal hæve et lunt sted i 45 minutter. Slå dejen ned og del den i 12 stykker. Form bollerne og læg dem i en bradepande der måler 23x33cm. Bollerne skal ligge tæt. For at bollerne skal blive luftige, skal de efterhæve med damp. Kom vand i en gryde og stil den over varmen. Når vandet damper (skal ikke koge!), sættes bradepanden ovenpå gryden i 15 minutter. Pensle efterfølgende hvedeknopperne med vand og sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Når hvedeknopperne er bagt og afkølet, flækkes de og kommes tilbage i ovnen, hvor de ristes i 10 minutter ved 250 grader. Servers med smør og evt. marmelade.

2 tanker om "Bededag og varme hveder går hånd i hånd"

  1. Har brugt jeres opskrift på hveder i år og for første gange fået et virkelig luftige resultat. Trikket med damp funger så fint! Tak for tippet der skal benyttes fremover.
    Mvh Katrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *