Bedårende blomsterpinde

På denne tid af året hvor man næsten kan se det vokser derude fra dag til dag, er der mange haveprojektet, som popper op og skaber grobund for at kombinere det kreative med det praktiske. plantepinde_diy.JPG-FIL
Jeg elsker at så, prikle, potte og plante. Og alle de små plantebørn kræver ofte lidt støtte i deres første tid. En pind er i princippet nok, men i år har jeg leget med at lave unikke fugle i tråd som kontrast til alt det organiske og grønne. plantepinde_diy.JPG-FIL

Form, farve og materiale kan varieres i det uendelige så plantepindene bliver unikke.
Form, farve og materiale kan varieres i det uendelige så plantepindene bliver unikke.

Selve fugleformen er bøjet i bonsaitråd, der er let at forme. Farvestrålende perler er trukket på tynd ståltråd og efterfølgende bundet på fugleformen. Her kan man lege med både form, farve og materiale.
Disse fugle er lavet af tre stykker individuelt bøjet bonsaitråd, der efterfølgende er samlet med tynd ståltråd.
Disse fugle er lavet af tre stykker individuelt bøjet bonsaitråd, der efterfølgende er samlet med tynd ståltråd.
Børnene kan let være med til at dekorere med perler, og nogle af de ellers tiltænkte plantepinde-fugle kan nemt ende på havens grene og som pynt i både legehus og hule. Men hvad gør det, bare de bringer glæde.

3 tanker om "Bedårende blomsterpinde"

  1. Hvor ser det spændende ud.For fugleelskere er mulighederne mangfoldige med farver og faconer lige fra de små søde kolibrier, isfugle til de store havørne.Brug fuglebøgerne.

  2. De er rigtig fine, så det er bare frem med fantasien! Jeg skal have købt noget bonsai-tråd inden længe!
    God ide!
    Hilsen Clara

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *