Lige lidt til kaffen…

UntitledNår der kommer gæster på besøg, er det altid dejligt at kunne servere lidt sødt til kaffen. Disse små fine nøddebrud er ret lette at lave, og tillige ser de lækre ud!

Til ca 15 styk skal du bruge:
250 g blandet nødder
50 g tørret frugt
250 g rørsukker
200 g mørk chokolade

– Begynd med at hakke alle nødderne groft.
– Sukkeret kommes på en pande, hvor det smeltes. Husk at holde godt øje med det – det kan hurtigt brænde på!
– Når sukkermassen er smeltet til en jævn og flydende masse, skrues der ned for temperaturen. Nødderne og de tørrede bær tilsættes lidt ad gangen under forsigtig omrøring.
– Så snart alle nødder og bær er tilsat og godt fordelt i sukkermassen bruges to skeer til at komme små klumper af nøddekaramellen overpå et stykke bagepapir. Lad panden stå på restvarmen, så massen ikke stivner.
– Lad nøddebruddene stivne, herefter dyppes de i den smeltede chokolade. Du kan enten dyppe nøddebruddet helt, den ene halvdel eller blot nøjes med at dyppe bunden af nøddebruddet.
– Sæt dem på køl – og de er nu klar til servering Læs videre Lige lidt til kaffen…

VIND VIND VIND VIND VIND VIND VIND VIND

Nu har du mulighed for at vinde et par af disse skønne Lola Ramona sko fra Butik Vilja!
Sko_lola_Ramona. JPG-FIL

Det skal du gøre for at deltage i lodtrækningen;

Like Vidunderlige Årstiders fb-side
Like Butik Viljas fb-side

Skriv i kommentarfeltet på fb; hvilken af de 3 modeller du vælger (lav, prikket eller høj med stribet hæl), størrelse samt tag 3 venner du ville tage med en tur i byen og flashe dine nye sko, hvis du vandt!

Lav model
Lav model
Prikket model
Prikket model
Høj model med stribet hæl
Høj model med stribet hæl

Følger du bloggen www.vidunderligeårstider.dk får du et ekstra lod.

Vi trækker lod lørdag den 5. september kl. 9.30

DELTAG HER

Tomat-læder smager af sol og sommer

Vores artikel i avisen i denne uge handler om frugtlæder,som man typisk fremstiller af forskellige frugter fx blommer, blåbær og hindbær.
I weekenden forsøgte jeg mig for første men absolut ikke sidste gang med at lave tomat-læder.
Resultatet er bare himmelsk!!! Det smager som englene synger!!! tomat_læder.JPG-fil
Tomat-læder fremstilles på samme enkle måde som frugtlæder. Tomaterne koges i en gryde med ganske lidt vand, tilsat en tilpas mængde sukker, der søder uden at gøre mosen for sød. Jeg brugte 1,5 kg tomater og 0,5 kg sukker. Det er vigtigt, at mosen holdes til den syrlige side. Mosen koges indtil tomaterne brister. Blend mosen til en ensartet masse. tomat_læder.jpg-filMassen kommes på en bageplade med bagepapir smurt med lidt madolie. Tykkelsen på laget skal være 5-6 mm.
Kom pladen i ovnen ved 50-75 grader i
8-12 timer. Man skal kunne løfte frugtlæderet fri af bagepapiret. tomat_læder.jpg-fil
Klip stimler af frugtlæder og bagepapir,- og rul dem sammen som cigarer. Opbevares på køl i en lukket bøtte eller plastikpose.
Tomat-læder smager forrygende i salater, i sandwich eller bare som det er.

En god ting kommer sjældent alene😊

Denne lidt omskrevet talemåde passer så fint på alt det fantastiske, der sker lige nu!
Som vi fortalte for lidt siden, er vores sidste artikel fra Lokalavisen Assens nu tilgængelig på fyens.dk.
Læs den HER
Lige nu ligger den nummer 1 som mest læste i sin kategori! Vidunderlige _ årstider JPG-fil Og ganske pænt i de to andre statestik på fyens.dk, trods den korte tid, den har figureret her. Det er da STORT Vidunderlige_årstider.jpg-fil

Oven i det har vi lige fået en dejlig mail fra avisen, som skriver, at vi også fremover vil få udgivet kommende artikler her. Dem linker vi naturligvis til her på siden!

Som om det ikke var godt nyt nok på en uge, er vi lige blevet inviteret til at deltage i indvielsen af Butik Viljas nye smukke butikslokaler. Her vil man kun hilse på os, høre om vores mange projekter samt købe og få signeret vores bog “Vidunderlig Vinter”. Vidunderli_vinter.jpg-fil
I den forbindelse har Butik Vilja doneret en helt fantastisk give away her på bloggen og vores fb-side. Så hold godt øje med bloggen i nærmeste fremtid!
Kig forbi Butik Viljas fb-side her.
Kronen på “Her-går-det-godt”- værket er en lille hemmelighed, som vi har gemt på en god måned….
Vi har været så hent ustyrlig, ubegribelig heldige at få tilbudt, at holde en workshop på Bogmessen i Bellacenteret til november! Herom helt sikkert meget meget mere når vi nærmer os!

Så nu går vi bare og krydser finger for, at der er et forlag, som har lyst til at udgive vores næste bog “Forførende Forår”.

Så har vi ikke ret, når vi siger; En god ting kommer sjældent alene😊

Brug dine roser

IMG_9379FullSizeRenderNår jeg har gået aftentur i haven og nippet afblomstrede rosenhoveder af, har jeg ofte spekuleret på, om disse smukke blade ikke kunne gøre mere gavn, end bare at blive smidt ud.
Og det kan de heldigvis!
Du kan nemlig fremstille din egen rosenscrub! Mens du skrubber med salt og olie, vil den skønneste rosenduft strømme dig i møde! Det er en ren win-win situation!

Til en lille portion skal du bruge:
4 dl himalayasalt (almindelig groft salt kan også bruges)
50 g olivenolie
12 duftende rosenkronblade
IMG_9375
Alle ingredienserne hældes i en blender og blendes, til du synes, konsistensen er passende. Kom din rosenscrub på et rengjort glas.

Et kig over grænsen

I vores sidste to indlæg og i vores artikel har vi skrevet om insekthoteller, og her kommet med et par bud på, hvordan man relativt enkelt selv kan fremstille et hotel til haven. Inspirationen har vi bl.a. hentet fra Tyskland, hvor man i mange byer har insekthoteller i forbindelse med offentlige sti- og parkanlæg.

Dette hotel findes langs cykelstien i et relativt nybygget boligområde.
Dette hotel findes langs cykelstien i et relativt nybygget boligområde.
Insekthotel opsat i parken.Billederne her er fra Heidelberg i Sydtyskland, hvor man ud over selve hotellerne ofte finder spændende informationstavler, der fortæller om de insekter, der gæster hotellerne. Begge dele er en rigtig sjov måde at formidle viden om og glæde ved biodiversiteten i lokalområdet. En ide som mange kommuner i Danmark kunne lære noget af. Hermed er bolden givet op til interesserede…
Informationstavle opsat ved insekthotellet.
Informationstavle opsat ved insekthotellet.
Detaljer fra værelsesindretningen.
Detaljer fra værelsesindretningen.

Du kan finde diy til to typer insekthoteller HER og HER samt læse vores artikel HER.
God fornøjelse!

Dåse-skjul

Insekthoteller bygget op i træ er smukke og meget anvendelige men kræver lidt tid og fingersnilde. Men mindre kan også gøre det ud for et boligkompleks for boligsøgende insekter.Så er træ, søm og hammer en uoverstigelig udfordring for dig, eller skal yngre børn være med i ”Projekt Insekthotel”, kan vi anbefale at anvende konservesdåser til formålet. Insekthotel_diy.jpg-filFjern bunden i en tom dåse, mal den evt. udvendig og fyld dåsen med insektvenligt materialer. Hæng dåsen op i en snor eller saml flere dåser med et gammelt læderbælte eller reb og hæng installationen op på væggen eller i et træ i haven.
Få flere ideer til bygning af og inspiration til materialer mm

Insekthotel diy

Havetrenden har de sidste mange år haft fokus på bæredygtighed, økologi og dyrevenlige haver. Selv i offentlige anlæg og haver ses tendensen. Har du fornyligt besøgt vores tyske naboer, springer en tendens virkelig i øjnene! Selv i små landsbyer og midt i storbyerne ses nyindrettede boliger til naturens frie sjæle. Insekthoteller i alle afskygninger pryder stier, haver og kan købes i næsten alle havecenter og på markeder.

Hotellet er bygget i en trægavekasse til vin, hvori der er indrettet værelser til forskellige typer beboer.
Hotellet er bygget i en trægavekasse til vin, hvori der er indrettet værelser til forskellige typer beboer.

I vores velfriserede private haver og offentlige anlæg kan det være en udfordring for insekterne at finde sprækker, huller eller kvas, som de kan søge ly i. For at fremme biodiversiteten i haven kan du med fordel skabe overnatnings- og vinterhi til dens små beboer.

Et hotelbyggeri kan være mere eller mindre prangende og kræve snedkersnilde, hvis det skal udformes som små paladser. Mindre kan sagtens gøre det! Jeg har brugt rammen fra en vinkasse. Men man kan sagtens selv fremstille rammen af brædder eller anvende rammen fra en hvilken som helst trækasse.

En kasse til vin, er par træklodser, søm og materialer til at komme i,- så er man godt i gang!
En kasse til vin, er par træklodser, søm og materialer til at komme i,- så er man godt i gang!
Sav et par træklodser der passer i kassens ramme ud og fastgør dem på bagsiden med et par søm.
Bor huller i klodserne. Gerne tæt så der er flere insekter, der får gavn af dem.
Bor huller i klodserne. Gerne tæt så der er flere insekter, der får gavn af dem.
Fyld resten af pladsen ud med materialer med mange muligheder for at gemme sig.
Mariager som strå, potteskår, bark, kogler er velegnede som insektbilligere.
Mariager som strå, potteskår, bark, kogler er velegnede som insektbilligere.
For at fastholde materialerne i kassen fastgøres kyllingenet på bagsiden af vinrammen. Ønsker du tag på dit hotel, saves yderligere to stykker brædder, der samles og fastgøres på toppen af kassen.
Indret mangfoldigt
Hotellet rum fyldes med forskellige materialer, hvor insekterne kan finde skjul. Her kan kogler, barkstykker, hø og smågrene fra haven fint anvendes. Når hotellet er fyldt, lægges et stykke kyllingnet over det hele for at holde materialerne på plads.Insekthotel_diy.jpg-fil
For et par år siden byggede jeg mit første insekthotel af genbrugsbrædder, der ud over værelser til insekter også indeholder en fuglekasse, hvor der bor en gærdersmutte. B&B inskriptioner på kassen var derfor helt oplagt😊