Doodle Strandsten

Efter en tur på stranden er det næsten stensikkert, at der er kommet adskillige smukke afrundet sten med hjem. Ofte ligger de ubrugte i en skål og pyntet, før de ryger ud og erstattes af andet.
Nu er jeg og ungerne begyndt at lave smukke doodle-motiver på dem med primært sort tush krydret med små farveklatter.

Doodle på sten.  Smukt, dekorative og fornøjeligt!
Doodle på sten. Smukt, dekorative og fornøjeligt!
En næsten meditativ sommerbeskæftigelse!
Motiverne dukker de fleste gange op af sig selv styret af stenens form, men googler man doodle kan man finde en masse inspiration til mønstre på nettet.
Så snup gerne lidt sten med hjem næste gang I er ved stranden, og der er basis for mange timers sommerhygge, når man får lyst til lidt kreativ meditation.
Gode tusher og smukke sten,- og man har til mange times sommerhygge!
Gode tusher og smukke sten,- og man har til mange times sommerhygge!

sommerlig forret

agurkesuppe
Vi havde lige tid til at lave en lille forret i aftes og valget faldt på agurkesuppe. Det er let at fremstille, smuk i farven og smager forfriskende.

Du skal bruge:
2 agurker
6 dl yoghurt
1 bundt dild
1/2 bundt purløg
1/4 løg
saft fra en citron
sukker
salt
peber

Ingredienserne blendes sammen og stilles på køl et par timer. Smag efterfølgende til med citronsaft, sukker, salt og peber. Pynt med bacon og server med et stykke groft flutes.
IMG_8650

Betonfade DIY

I weekenden fik jeg lavet lidt flere betonfade til min efterhånden om sig gribende samling.

Ovalt betonfad pynter på havebordet.
Ovalt betonfad pynter på havebordet.
Fadene er fantastiske at have i baghånden, når der skal laves smukke opstillinger på fx havebordet eller som gave til en god veninde.
Et udsnit af betonfade fra samlingen.
Et udsnit af betonfade fra samlingen.

Betonfadene er enkle at fremstille.
Forskellige fade både med og uden mønster købt i bla genbrugsbutikker og brugskunst butikker er gode at have på lager, når støbe trangen kommer over en.
Forskellige fade både med og uden mønster købt i bla genbrugsbutikker og brugskunst butikker er gode at have på lager, når støbe trangen kommer over en.

1. Først skal fadets bagside smøres grundigt med madolie. Jeg bruger ofte metalfade fundet i genbrugsbutikker.
2. Bland betonen og smør det i et ensartet lag på fadets olierede side.
Nystøbte fade i forskellige former lægger til tørring.
Nystøbte fade i forskellige former lægger til tørring.

3. Ret kanten af med en kniv eller ligende. Gør det løbende et par gange over det første døgn, da betonen forsat kan løbe lidt.
4. Læg plast over fadet og brug gerne en vandforstøver hver dag, mens fadet tørrer. Det kan tage 3-5 dage.
5. Ved forsigtigt fad og beton. Fjern metalfadet forsigtigt. Hæld evt. kogende vand over metalfadet, så løsner det sig nemt.
6. Lad betonfadet stå og tørre helt før det anvendes. Slip kanterne med fint sandpapir, hvis de er ujævne.

Hvis du gerne vil have mønster på dit betonfad, lægges blade, hæklede mellemlægsservietter mm på metalfadet, før betonen kommes på.

Rundt fad med mønster fra en hæklet mellemlægsserviet.
Rundt fad med mønster fra en hæklet mellemlægsserviet.

Find andre ideer med beton HER
God fornøjelse!

Babyboom

Netop nu strutter påskeklokker med tykke modne frøstrande under lette blomsterskørter.Sidst i maj er frø kapslerne veludviklet og snart smider påskeklokkerne deres kulsorte frø.Sidst i maj er frø kapslerne veludviklet og snart smider påskeklokkerne deres kulsorte frø. ” width=”3264″ height=”1836″ class=”aligncenter size-full wp-image-1179″ />Næsten dagligt på min haverunde løfter jeg forsigtigt på frøstrande for at tjekke om det er nu det sker for her gælder det om ikke at komme for sendt! Når frøstranden viser tegn på at ville sprække samles de forsigtigt ind før de sorte frø drysser ud på jorden og tabes for den ivrige frøsamler. Nogle med sans for rettidig omhu binder så bomuldsposer rundt om frøstrande så frøene drysser ud i posen når de er klar. Jeg klarer mig som sagt med at kigge ofte og får som regel de fleste sikkert med til plantebordet.
Trikket med påskeklokkernes frø er at de skal sås friske så straks de er høstes kommes de i en bakke med såjord og stilles skyggefuldt. Nu er det kun at håbe på et sandt babyboom når vinteren rinder ud.
Først næste forår pibler de små frøplanter frem i hobetal. Herefter skal de prikles om hver for sig, ompottes et par gange de næste par år før frugten af alle ens anstrengelser viser sig når planen er to-tre år og planten for første gang viser sin blomsterpragt.
Da der er tale om frøplanter kan blomsten afvige både i form og farve i forhold til moderplanen og dens søskende. Endnu en charme ved at frøformer.

Påskeklokke-børn sået sidste sommer er nu klar til at komme i hvert sin potte.
Påskeklokke-børn sået sidste sommer er nu klar til at komme i hvert sin potte.

I år har jeg været så heldig at få en hel del frøplanter af en bekendt der sidste år samlede frø af påskeklokker hos gud og hvermand han kendte hvilket kun øger spænding om hvilke blomster der vil vise sig på de mange blomsterbørn om et par år.Frøplanterne er pottet om i hver sin potte hvilket får dem til at sætte fut i væksten.
Så husk at kig under påskeklokkernes skørter eller gå på frøjagt hos blomsterglade venner og naboer,- og skab dit eget babyboom til næste forår.

Skøn sommerlig hyldeblomst-likør

Hyldeblomstmasken kommes på et glas og overhældes med en neutral snaps. Og sommeren er sat på flaske!
Hyldeblomstmasken kommes på et glas og overhældes med en neutral snaps. Og sommeren er sat på flaske!
Her på Fyn lader sommeren fortsat vente på sig! Men der er tegn i naturen, der ikke lader sig afskrække af lidt lunkne temperaturer og grå himmel.
Hylden står lige nu med bristefærdige knopper,- og enkelte skærme er sprunget ud! De hvide skærme, der lyser op og spreder deres duft i sommernatten, er umiskendeligt et tegn på, at den danske sommer er her! Varme eller ej!
Blomsterskærmen er rengjorte og klar til at blive anvendt til hyldeblomstsaft.
Blomsterskærmen er rengjorte og klar til at blive anvendt til hyldeblomstsaft.

Snart flokkes vi med kurve under armen, og plukker de skønne hyldeskærme for at lave velduftende og smagfuld hyldeblomstsaft. Derfor får I lige dette velsmagende råd! Smid ikke hyldeblomsterne ud, når du har lavet hyldeblomstsaft. Blomsterkvaserne indeholder forsat både smag og duft, der sammen med det sukker der hænger ved, danner basis for en forrygende hyldeblomst-likør.
Efter 3-4 uger sis blomsterskærmene fra, og likøren hældes på flaske.
Efter 3-4 uger sis blomsterskærmene fra, og likøren hældes på flaske.

Du kan lave en yderst velsmagende sommerlig likør ved at overhælde masken altså de frasorterede blomsterskærme med en neutral snaps. Lad likøren trække ca. 3 – 4 uger i et tætsluttende glas. Herefter sis snapsen og den hældes i en rengjort flaske. Hyldeblomst-likøren er absolut en af årets mest propolære likører. Likøren både smager og dufter af sommer! Skønt at kunne nyde et glas, når efterårets storme raser eller frosten bider.
Du kan finde flere opskrifter på andre snaps her: slåensnaps og påske-snaps

Vejende vimpler og farvestrålende kageflag

Vejende vimpler mod vårblå himmel og festlige flag i kagerne er med til at skabe en dejlig stemning ved enhver havefest.

Vimplerne er fremstillet af diverse stofrester fra skuffen.
Vimplerne er fremstillet af diverse stofrester fra skuffen.
Står du for at skulle fejre, at datteren er blevet student, eller knægten skal begynde i skole for ikke at tale om en hyggelig veninde-kom-sammen, så er her en enkelt og let måde at skabe feststemning på! Og så er de tilmed helt enkle at fremstille.
Du kan fremstille vimpler og flag i stof eller papir. Fremgangsmåden er i princippet den samme, om du laver flag eller vimpler. Det er blot et spørgsmål om at tilpasse størrelsen.
Stoffet kan limes sammen eller sys på maskine.
Stoffet kan limes sammen eller sys på maskine.
Tegn en trekantet skabelon i den ønskede størrelse. Fold stoffet/papiret så det ligger dobbelt og tegn skabelonen af, således at vimplens lige side flugter med stoffets/papirets ombuk. Klip trekanten ud og lim den sammen omkring et bånd. Sy evt. efterfølgende langs vimplens kant på en symaskine. Flagene limes rundt om en tandstik.
De små vimpler til kagerne er lavet som de store vimpler, men limet rundt om et halvt grillspyd i stedet for en snor.
De små vimpler til kagerne er lavet som de store vimpler, men limet rundt om et halvt grillspyd i stedet for en snor.
Find opskriften på de lækre rabarber-muffins her

Festlig lagkage med rabarberskum og hvid chokolade

Hvert år i begyndelsen af juni inviterer jeg mine søde arbejdsomme kollegaer til rabarberfestival. Festival-konceptets primære formål er hyggeligt samvær samt diverse kager med rabarber som smmenhængskraft.

Rabarber-festival bringer altid glæde og højt humør.
Rabarber-festival bringer altid glæde og højt humør.
Hvert år er denne lagkage et sikkert hit, når kaffen indtages ved bordene i haven.
rabarber_lagkage. JPG-fil
Lagkagebunde:
4 æg
125 g sukker
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel og bagepulver og vend det forsigtigt i æggemassen. Kom massen i en smurt springform (22 cm) og bag ved 200 grader i ca. 30 minutter. Lad den køle helt af før den deles i tre bunde med en skarp kniv.

Rabarberkompot:
300 g rabarberstilke
150 g sukker
1 flækket vaniljestang
Rens rabarberne og skær stilkene i 1 cm. stykker. Læg rabarberne i et smurt ovnfast fad og drys dem med sukker. Skær vaniljestangen over på langs og skrab kornene ud. Kom lidt sukker på kornene og gnid med en kniv, så de fordeles i sukkeret. Kom vaniljesukkeret og -stængerne i fadet og rør lidt rundt. Bag rabarberne i ovnen i 15-20 minutter ved 150 grader. Rabarberne skal være bløde men stadig faste i strukturen. Lad kompotten køle helt af og fjern vaniljestængerne.

Fyld:
5 dl fløde
50 g hvid chokolade
50 g mandler

Hak chokolade og mandler i mindre stykker. Pisk halvdelen af fløden og vend mandler, chokolade og rabarberkompot i flødeskummet. Læg rabarber-fødeskummet mellem lagkagebundene. Pisk det sidste fløde og kom et tyndt lag på den øverste bund. Ret det af med en kniv. Kom det resterende flødeskum i en sprøjtepose og dekorer lagkagens side. Pynt til sidst lagkagen med høvlet hvid chokolade eller rabarber-strimler. Disse laves ved at skære lange strimler af en rabarberstilk med en kartoffelskræller. Strimlerne drysses med lidt sukker og trækker i 15 minutter, før de kommes på lagkagen.