Rabarbersaft

Da jeg forleden dag nåede grøntafdelingen i mit lokale supermarked, mødte jeg en flot opstilling med lækre rabarber. Ikke danske, men alligevel kom de med hjem i kurven, for at jeg kunne fremstille lækker rabarbersaft.
Den hjemmelavede saft er sød og forfriskende, og så kan jeg slet ikke stå for den fantastiske farve! Det er super let at lave rabarbersaft – og kan nemt blive meget vanedannende! En rigtig forårs- og sommerdrik!

Tilsæt evt isterninger eller spæd saften op med danskvand med brus!
Tilsæt evt isterninger eller spæd saften op med danskvand med brus!

Jeg brugte:
1 kg rabarber
400 g rørsukker
1 vaniljestang
saft fra 1 citron
1,7 l vand.

Rabarberne skylles og skæres i skiver. Kom dem efterfølgende i en gryde og tilsæt resten af de øvrige ingedienser. Kog det hele op og lad det koge i 8-10 minutter til rabarberne er helt møre. Lad saften afkøle lidt inden den sigtes gennem en almindelig sigte. Den færdige rabarbersaft kommes på rengjorte flasker.
Den skønne saft opbevares på køl og kan holde sig i omkring 3 uger.

Har du været på sofari?

sofari.JPG-filPå søndag den 31.maj har du mulighed for at besøge nogle af landets økologiske svinebønder, og se hvordan grisene bor. sofari.JPG-fil
Det er en helt unik oplevelse for hele familien at se søerne omgivet af nysgerrige smågrise stikke hovederne ud af deres fødehytter, eller følge bander af livlige grislinger, der lystigt prøver friheden af i fuld firspring hen over græsmarken. IMG_0932
Så har du aldrig været på sofari, kan det varmt anbefales at kigge forbi en af de gårder, der holder åben hus! Vi gør det år efter år og vender berigede og glade hjem med lysten til selv at få en so med grise i baghaven. sofari.JPG-fil Find en gård i nærheden af dig på www.sofari.dk

Stikling opdatering!

Først på foråret lavede jeg en del stiklinger af bla ribs, hotensia og uægte jasmin.
De blev stukket i en potte, stillet skyggefuldt og fik en sjat vand i ny og næ.

Stiklingerne et par måneder efter blev sat.
Stiklingerne et par måneder efter blev sat.
Nu ses resultatet af den lille indsats. Over halvdelen skyder med fine grønne blade og vil snart være klar til at blive pottet om og plantet ud til efteråret. Se det kan man da kalde selvforsyning😊 Se hvordan jeg stiklingeformerede her

Rabarbermuffins med kokos

IMG_0543Her i foråret indgår rabarber som fast ingrediens i flere opskrifter. Jeg har indtil i år været heldig at få rabarber af naboen – men nu har Esther foræret mig min helt egen plante til haven – så håber jeg, den overlever :0)

En super lækker og meget let opskrift er disse muffins.
Der bliver ca. 10-12 stk af denne portion.

Det skal du bruge:
4 rabarberstilke
3 spsk sukker
Vask rabarberstilkene og skær dem i ca. ½ cm stykker. Kom dem i en skål og drys dem med sukkeret. Lad det trække ca. 15-20 minutter.
Dej:
100 g blødt smør
200 g sukker
3 æg
100 g hvedemel
50 g kokosmel

Pisk smør og sukker godt og kom æg i et af gangen, så dejen ikke skiller. Kom herefter hvedemel og kokosmel i og rør det til en homogen masse. Kom rabarberstykkerne i massen og rør det godt så stykkerne bliver fordelt jævnt. Kom dejen i muffinsforme og bag ved 180 grader i ca. 15 minutter.

Brusende badebomber

Det er altid lækkert med er opfriskende fodbad!
IMG_0460
Her får du en lækker opskrift på brusende badebomber:

100 g almindelig salt eller epsomsalt
100 g citonsyre
200 g natron
100 g majsstivelse
30 ml solsikkeolie
Evt. 10-15 dråber æterisk olie efter eget valg
Evt. tørrede lavendel, syrener eller morgenfrue-kronblade
Evt. 2-3 dråber frugtfarve

Bland salt, natron, mejsstivelse og citronsyre. Kom forsigtigt olien i lidt af gangen og bland grundigt. Tilsæt evt. æterisk olie, frugtfarve eller blomsterdele til blandingen og bland det godt. Massens konsistens er som en smuldrende tærtedej. Form massen i hænderne mens du presser den godt sammen til en rund bold. Alternativt kan du komme det i kagefigurforme. En nemmere løsning hvis mindre børn hjælper til. Lad badebomberne tørre et par dage før de pakkes ind i fx cellofan for at hindre dem i at suge fugt

Brug forskellige former og dufte i dine badebomber
Brug forskellige former og dufte i dine badebomber

Tip til æteriske olier og plantedeles virkning:
Lavendel afslappende
Eukalyptus forfriskende
Myrra rensende
Kamille beroligende
Morgenfrue helende

Så er det tid til syren-saft!

Rundt om vores grund er der et kæmpe syrenhegn. Lige nu er syrenerne sprunget ud i forskellige lilla nuancer! Et meget smukt syn, som jeg glædes over hvert eneste år. Duften er helt fantastisk, hvorend du er i haven!
I disse uger bliver der flittigt plukket smukke buketter – men i år ville jeg prøve noget nyt, nemlig syrensaft. Opskriften og fremgangsmåden minder meget om hyldebærsaft. Der bliver ca. 3,5 liter koncentreret syrensaft og ca. 17,5 liter færdig, opblandet drik.

Smut og sødt!
Smut og sødt!

Du skal bruge:
40 klaser syrenblomster
2 kg sukker
50 g vinsyre
3 økologiske citroner i skiver
2,5 liter kogende vand
2 spsk atamon.
en skøn duft spreder sig i køkkenet!
en skøn duft spreder sig i køkkenet!

Ryst blomsterne let for insketer. Læg blomsterne ned i et stort fad og tilsæt sukker, vinsyre og citronerskiver. Det kogende vand hældes over og atamon tilsættes. Læg et stykke husholdningsfilm over og stil fadet på køl i ca. 3 dage. Sørg for daglig omrøring. Si saften gennem et stykke lærred eller lign. Hæld saften på rene og skoldede flasker. Hvis du vil undgå atamon, kan saften fryses ned i mindre portioner i stedet.
IMG_0528
IMG_0531

podning – en frugtbar hobby

Et af årets højdepunkter er, når æbletræerne blomster.
Et af årets højdepunkter er, når æbletræerne blomster.
Så fik jeg podet tre nye sorter på det ene af mine gamle æbletræer i haven. Jeg var så heldig af få podekviste i februar af en bekendt. Podekvistene har indtil nu ligget køligt i køleskabet og ventet på, at saftspæningen i æbletræerne skulle stige.
Podekvistene har ligget i dvale i køleskabet siden februar.
Podekvistene har ligget i dvale i køleskabet siden februar.
Lav et langt skråt snit i podekvistens “rod-ende” og klip den til, så den bliver ca 10 cm lang.
Sav den gren, du ønsker at pode på, af det eksisterende træ. Sav et lige snit og finpuds det efterfølgende med en kniv.
Løs barken på begge sider af snittet med spidsen af en kniv.
Løsne barken på begge sider af snittet med spidsen af en kniv. Lav et lige snit i barken de steder, hvor podekvistene skal sættes i. Løsne herefter barken på begge sider af snittet med spidsen af en kniv.Podekvisten sættes forsigtigt i snittet, således at barken omslutter kvisten. Efterfølgende bindes bast stramt rundt om stammen, så kvistene kommer i tæt kontakt med vækstlaget. Podekvisten sættes i snittet under barken, så snitfladen vender ind mod genrens kerne. Bind bast rundt om stammen så podekvistene slutter tæt til træets vækstlag.Afslut med at komme voks på alle snitflader. Afslut med at komme voks på alle snitflader.
Til sidst kommes voks på alle snitflader og oven på basten for at hindre svampeangreb og mindske fordampningen. Jeg bruger helt almindelig ostevoks til dette, men kender folk, der i stedet for voks anvender plastmaling.
Nu er det blot at vente og krydse fingrene og håbe på et frugtbart resultat!

Skal du med til jernaldermarked i Næsby?

I weekenden er der jernaldermarked i Næsby og det er bestemt et besøg værd. Vi har nu boet nær jernalderlandsbyen i 13 år – og har stort set været til markedet hver eneste år. Vi kommer ofte i jernalderlandsbyen på vores gåture med hunden og jeg har desuden haft flere skoleklasser med til arbejdsdag, når vi i historie arbejder med jernalderen. Det har hver eneste gang været en kæmpe succes!

IMG_8394

Der er masser af underholdning for både børn og voksne
Der er masser af underholdning for både børn og voksne

Baggrund om jernalderlandsbyen:
Jernalderlandsbyen blev startet i 1973 som et projekt for et hold ungdomsskoleelever fra Næsby-Pårup Ungdomsskole. Efter inspiration fra Lejre ønskede man at give de unge en konkret historisk oplevelse. Projektet startede med rekonstruktionen af et mindre jernalderhus fra Lundsgård ved Agedrup, udgravet i 1937-44. Nysgerrige skoleklasser kom af sig selv og besøgte stedet.

Læs meget mere  om landsbyen på hjemmesiden
Læs meget mere om landsbyen på hjemmesiden

Forårstur til Fredrichsstad

Gavlhusene på torvet
Gavlhusene på torvet
I sidste weekend var vi på tøsetur til Fredrichsstad i Nordtyskland – også kaldet Nordens Venedi. Måske lidt en overdrivelse men den lille by med kanaler og Hollands inspirere gavlhuse er absolut et besøg vær!
Rådhuset i forårsklæder
Rådhuset i forårsklæder
Byen kan ses på et par timer, men skal man suge stemningen til sig, er den ideel til en weekendtur, da der er flere interessante og skønne steder i området. Og er man heldig med vejret,,, er de mange hyggelige cafeer og fortovsrestaurant på og omkring hovedtorvet og langs kanalerne et godt sted at følge bylivet, mens man nyder en kold øl i solen.
Overalt i byen ses gamle døre med flotte udskæringer
Overalt i byen ses gamle døre med flotte udskæringer
Overalt i byen mylder foråret frem.
Overalt i byen mylder foråret frem.

syndig søndagsbrownie

Vi skulle have gæster til eftermiddagskaffe og så måtte en kage jo fremtrylles. Det er længe siden, jeg sidst har bagt brownies – så valget faldt herpå.

Jeg havde en rest marcipan-makroner fra Løgismose, som jeg hakkede og tilsatte i dejen. Det gav en fin smag.
Jeg havde en rest marcipan-makroner fra Løgismose, som jeg hakkede og tilsatte i dejen. Det gav en fin smag.

Det skal du bruge:
200 g smør
200 g hakket, mørk chokolade
125 g mel
3 æg
265 g sukker
½ tsk havsalt

Smelt først smørret i en gryde og kom den hakkede chokolade her i, så det smeltes til en ensartet masse. Kom mel, æg,sukker og salt i en skål og rør til det får en blød og luftig konsistens. Langsomt tilføjes chokolade-smørret. Har du lyst kan du efterfølgende tilsætte ekstra groft hakket chokolade eller nødder. Kom brownie-dejen i en lille bradepande str 22 x 22 cm beklædt med bagepapir.
Bages i ca. 25 minutter på 180 grader.
Lad kagen hvile et par timer inden den serveres.