Bededag og varme hveder går hånd i hånd

Nybagte hveder og årets første rabarbermarmelade høre fredagshyggen til når der står Storbededag i kalenderen.
Nybagte hveder og årets første rabarbermarmelade høre fredagshyggen til når der står Storbededag i kalenderen.

På fredag er det Storbededag og det betyder varme hveder til aftenkaffen.
Her får du lige opskriften på ægte Bededags-hygge.

50 g gær
5 dl vand
2 tsk salt
3 tsk sukker
3 tsk stødt kardemomme
2 æg
ca 800 hvedemel

Varm vandet til ca 35 grader og smuldre gæret i. Tilsæt sukker og salt. Rør æggene let sammen og kom det i dejen sammen med mel og kardemomme. Pas på med at tilsætte for meget mel, da dette vil hindre bollerne i at blive luftigt. Ælt dejen grundigt og dæk den til med et klæde. Den skal hæve et lunt sted i 45 minutter. Slå dejen ned og del den i 12 stykker. Form bollerne og læg dem i en bradepande der måler 23x33cm. Bollerne skal ligge tæt. For at bollerne skal blive luftige, skal de efterhæve med damp. Kom vand i en gryde og stil den over varmen. Når vandet damper (skal ikke koge!), sættes bradepanden ovenpå gryden i 15 minutter. Pensle efterfølgende hvedeknopperne med vand og sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Når hvedeknopperne er bagt og afkølet, flækkes de og kommes tilbage i ovnen, hvor de ristes i 10 minutter ved 250 grader. Servers med smør og evt. marmelade.

Bedårende blomsterpinde

På denne tid af året hvor man næsten kan se det vokser derude fra dag til dag, er der mange haveprojektet, som popper op og skaber grobund for at kombinere det kreative med det praktiske. plantepinde_diy.JPG-FIL
Jeg elsker at så, prikle, potte og plante. Og alle de små plantebørn kræver ofte lidt støtte i deres første tid. En pind er i princippet nok, men i år har jeg leget med at lave unikke fugle i tråd som kontrast til alt det organiske og grønne. plantepinde_diy.JPG-FIL

Form, farve og materiale kan varieres i det uendelige så plantepindene bliver unikke.
Form, farve og materiale kan varieres i det uendelige så plantepindene bliver unikke.

Selve fugleformen er bøjet i bonsaitråd, der er let at forme. Farvestrålende perler er trukket på tynd ståltråd og efterfølgende bundet på fugleformen. Her kan man lege med både form, farve og materiale.
Disse fugle er lavet af tre stykker individuelt bøjet bonsaitråd, der efterfølgende er samlet med tynd ståltråd.
Disse fugle er lavet af tre stykker individuelt bøjet bonsaitråd, der efterfølgende er samlet med tynd ståltråd.
Børnene kan let være med til at dekorere med perler, og nogle af de ellers tiltænkte plantepinde-fugle kan nemt ende på havens grene og som pynt i både legehus og hule. Men hvad gør det, bare de bringer glæde.

Nu på skolebogmessen!

Vi har lige modtaget disse billeder fra vores forlags stand på Skolebogmessen 2015, hvor de har vores bog Vidunderlig Vinter med.
RET VILDT!!!
Det bliver spændende, at høre hvordan den modtages. Ikke mindst af skolebibliotekarer, billedkunst-, håndarbejdelærere og SFO-personale, da der er en del ideer i bogen, som nemt kan anvendes i skole- og fritidssammenhæng. Vi krydser finger for en god modtagelse!

Billeder fra Skolebogmessen.
Billeder fra Skolebogmessen.

Billeder fra Skolebogmessen.
Billeder fra Skolebogmessen.

Spis dit ukrudt!

Skvalderkål i svøb! Lige til at nyde efter en hård dag med at rydde dem af vejen!
Skvalderkål i svøb! Lige til at nyde efter en hård dag med at rydde dem af vejen!
Lige nu bruges hvert ledigt minut i haven. Alt skal gøres! Og med lysets tilbagekomst går aftnerne udendørs akkompagneret af fuglesang og forårsduft.
Under hækken gemmer der sig en livskraftig bestand af skvaldrekål, der hvert år på mystisk vis kravler ind i bedet under æbletræerne og forræderisk erobrer meter for meter. Lige så sikkert som denne erobring er min ihærdige kamp for at fjerne de vitale planter!
Lykken er, at belønningen for denne kamp om territorium er lækre sprøde grønne blade lige til at anvende i madtærter mm, da de spæde skvaldreskålsskud kan bruges som erstatning for spinat.
Årets store hit med skvaldrekål er den klassiske italienske ret cannelloni oprindelig med spinat og mozzarella, som jeg har udskiftet med henholdsvis skvaldrekål og gedeost.
Når først skvadrekålen kommer i en skål ser det straks mere tilforladeligt ud!
Når først skvadrekålen kommer i en skål ser det straks mere tilforladeligt ud!
Tænk at ens ukrudt kan komme til at se så indbydende ud!
Tænk at ens ukrudt kan komme til at se så indbydende ud!

1 dåse hakkede flåede tomater
1 dåse koncentreret tomatpuré
1 spsk tørret oregano
250 g frisk pastaplader
500 g frisk skvalderkål/spinat
200 g gedeost/mozzarella
1 lille løg
4 fed hvidløg
50-100 g parmesanost
salt og peber

Hak og svits løget i en gryde. Tilsæt tomatpuré og lad det svitse med et par minutter. Hak 2 fed hvidløg og kom dem i, tilsæt de hakkede tomater og lad det hele småsimre i 15 minutter, før det smages til med oregano, salt og peber.
De renegjorte skvalderskåls-blade blancheres kort i kogende vand, dryppes af og afkøles lidt. Kom skvaldrekålen i en skål sammen med findelt gedeost, 2 fed hakket hvidløg og bland det godt sammen.
Læg en god skefuld skvaldrekål-gedeostblanding på hver pastaplade og rul den sammen til et rør. Kom halvdelen af tomatsovsen i bunden af et smurt ovnfast fad og læg pastarullerne i. Fordel resten af sovsen ovenpå pastarullerne. Drys med parmesan. Bag i ovnen i 20 minutter ved 200 grader. Læg evt. folie over fadet de første 10 minutter. Mums…

Se køerne springe ud!

Det er en fornøjelse for hele familien at se køerne hoppe, springe og danse, når de første gang kommer på forårsgræs.
Det er en fornøjelse for hele familien at se køerne hoppe, springe og danse, når de første gang kommer på forårsgræs.

Det er et sikkert forårstegn her ude på landet, når køerne kommer på græs,- og der opstår bilkøer ud af Odense på en søndag.
På den årlige øko-dag (i år på søndag den 19. april) lukker landmændene deres køer på græs præcist kl. 12, mens tusinder af by-og landboere ser begejstret til, når forårskåde køer hopper og springer ud i vårens græsgrønne sal.
Mellem 5000 – 6000 mennesker besøgte sidste år vores lokale øko-landbrug i de fire time arrangementet varede. Ganske imponerende!
Så har du lyst til at se køerne spring ud på søndag, kan du finde et landbrug i nærheden af dig på www.økodag.dk.
Velkommen i den grønne lund!
Velkommen i den grønne lund!

Det kan varmt anbefales!

Hippe Ramsøg

Lige nu pibler det frem med grønne spirer ude i naturen. Man kan næsten høre græsset gro, og bøgebladene banke på for at blive sluppet fri. I skoven trænger anemonemænd og -koner sig på, hvis ikke de er fortrængt af hvidløgsduftende ramsløg.

Skovbunden i Hindsgavl-skovene ved Middelfart er i april-maj helt dækket af ramsløg.
Skovbunden i Hindsgavl-skovene ved Middelfart er i april-maj helt dækket af ramsløg.

Særlig i de kystnære skove her på Vestfyn dækker ramsløgene netop nu skovbunden, men også i ældre uberørte haver eller nye hippe urtehaver dukker de spydformede, vårgrønne blade op – lige klar til at blive plukket og indgå i kulinariske sammenhæng i køkkenet. Så ud i skoven, frem med saksen og klip!
Ramsløg er en flerårig urt, der allerede i marts viser sig over jorden, så planten ligesom anemonerne kan nå at få sollys, før skovens grønne blade lukker lyset til skovbunden helt ude. Ramsløg er, som navnet antyder, et løg, men et meget lille et af slagsen, og derfor anvendes kun plantens overjordiske dele på samme måde som purløg. Når bladene presser sig op gennem overfladen, drejer de sig 180 grader, så det faktisk er bladenes underside, der vender op mod lyset.
Ramsløgsalt er med sin vårgrønne farve og hvidløgsduft smukt og velduftende på maden.
Ramsløgsalt er med sin vårgrønne farve og hvidløgsduft smukt og velduftende på maden.

Ramsløgsalt

100 g friske ramsløgsblade
2,5 dl groft salt

Vask bladene og tør dem grundigt. Kom blade og salt i en minihakker og kør til det er finthakket. Hak evt. portionen af flere gange, så massen bliver ensartet. Bred saltet ud på en bageplade med bagepapir og sæt det i oven ved 50 grader i 1 ½ -2 timer. Rør med jævne mellemrum i massen til det er helt tørt. Kom ramsløgsaltet i et tætsluttende glas.
ramsløg_pesto.JPG-fil
Ramsløgspesto
100 g friske ramsløgsblade
70 g parmesanost
60 g pinjekerner/hasselnødder/mandler
1-2 dl olivenolie
Smag til med lidt citronsaft, salt og peber

Vask bladene og tør dem grundigt. Kom alle ingredienserne i en blender og blend det godt. Smag til med citronsaft, salt og peber. Når pestoen har en god konsistens, hældes den på rengjorte glas. Opbevar pestoen på køl.

PAS PÅ!
Ramsløg kan forveksles med liljekonval, da bladene på begge planter er meget ens af udseende. Men kun ramsløgsblade dufter af hvidløg! Brug næsen og undgå at få de meget giftige blade af liljekonval med i køkkenet!

Viol-sirup

Kronbladenes duft og raffinerede  smag sat på flaske.
Kronbladenes duft og raffinerede smag sat på flaske.
Lige nu kan man dufte dem overalt, når solen skinner. En helt umiskendelig duft af forår! Hvert år graver jeg nogle violer op under hækken, hvor de har bredt sig som et violette tæppe,- og sætter dem i gamle lerpotter i stuen, i drivhuset og på trappen. Dufteksplosion når den er allerbedst! I år har jeg desuden plukket alle de violer, jeg kunne komme i nærheden af for at lave viol-sirup.
Det skal du bruge:
75 viol-kronblade
5 dl vand
5 dl sukker
evt. 1 spsk citronsaft
Velduftende viol-kronblade på vægten.
Velduftende viol-kronblade på vægten.

Sådan gør du:
Skyld violerne og pluk kronbladene af. Kom dem i en gryde med vand og giv det et opkog. Lad det efterfølgende stå køligt og tildækket et døgn. Si kronbladene fra. Hæld væsken tilbage i gryden. Kom sukker i og lad det koge ved svag varme i 15 minutter. Tilsæt evt citronsaft, der gør siruppen lidt syrlig og farven mere lyserød. Hæld siruppen i en rengjort flaske og opbevare den koldt.
Violsirup får den smukkeste blå farve og dufter af forår og solskin.
Violsirup får den smukkeste blå farve og dufter af forår og solskin.

Anvend siruppen på skyr eller is. Eller brug siruppen og lav din egen viol-is.

misundelsesværdige müsli-barer

Det er altid hyggelig med en lille snack i madpakken. Her er müsli-baren et fint alternativ og de kan købes i mange varianter. Men det er faktisk slet ikke så svært at lave sine egne barer – og så kan du selv bestemme indholdet!
IMG_0275
Som udgangspunkt skal du bruge:
100 g margarine
4 ½ dl müsli
1 spsk. mel
1 dl sukker
2 tsk. vanillesukker
1 ½ tsk. bagepulver
2 spsk. Lys sirup

Margarinen smeltes i en gryde og de øvrige ingredienser tilsættes. Blandingen røres godt sammen og fordeles derefter blandingen i en lille bradepande der er beklædt med bagepapir. Dejen bages i 10 minutter ved 200 grader. Chokoladen lægges på mens müsli-massen stadig er lidt varm. Sæt bradepanden i køleskabet en halvtime og skær herefter ud til passende stykker.
Pynt fx med hakket chokolade eller frysetørret frugter.

Søde spejlæg

I påskens fridag kan disse søde æg hurtig laves. Det eneste du har brug for er hvid chokolade og gule chokoladepastiller.
Smelt chokoladen over et vandbad. Brug en ske til at lægge den smeltede chokolade ud på et stykke bagepapir. Lige inden chokoladen er blevet kold, lægges en gul chokolade-pastil ned i midten af chokoladen, så det ligner et spejlæg. Lad nu chokolde-spejlæggene blive helt kolde inden du serverer. Brug dem fx som pynt på påskekagen.
IMG_0241