Et lækkert knæk

Her i juleferien er der forhåbentlig tid til ekstra forkælelse om familien. Disse hjemmelavede knækbrød er lækre, sprøde og ikke mindst super lette at fremstille.

De knækbrød, man køber i supermarkedet, kan ofte være lidt kedelige og ensformige. Ved enkelte bagere kan man være heldig at købe hjemmebagte knækbrød, men egentlig er det slet ikke så svært at bage knækbrødene selv.

Knækbrødene kan bruges til ostebordet, til tapas, brunch eller bare som en sund snack. Mange børn er vilde med dem, da de næsten minder om chips – selv om de er sunde og fyldt med lækre kerner.

  • 1 dl havregryn
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 ½ dl oliven olie
  • 1 ½ dl vand
  • 200 g mel
  • 2 tsk. salt

Bland alle ingredienserne sammen i en skål og rør dem sammen med en grydeske. Dejen bliver meget smidig og er let at arbejde med. Herefter deler du din dejklump i to dele.

Den ene klump lægger du imellem to stykker bagepapir, og den rulles ud til en tynd firkant. Skær dejen ud i firkanter eller i dekorative trekanter. Fortsæt på sammen måde med den andenklump. Bag knækbrødene i ca. 20-25 minutter ved 175 grader.

IMG_6411
Skær knækbrødet ud i forskellige former – som her i fx mindre trekanter. Det giver et dekorativt og appetitlig udtryk!

Tip: tilsæt evt. tørrede frugt fx tranebær til dejen.

 

 

Brug træet!

Spar turen til genbrugspladsen og brug juletræet til noget gavnligt efter det har prydet stuen i december.
IMG_2133

Helt klassisk er det at klippe grenene af træet og dække sarte plante i haven med.
IMG_2139
Mere utraditionelt er det at bruge grenkransene til rustikke knager til tørklæder eller små redskabet i haveskuret.
IMG_4970
Er du som vi pjattet med det lidt skæve og skøre, er det også sjovt at gemme træet et sted bag i haven og glemme alt om det til efteråret. Træk det frem fra glemslen og sav grenene af ca 20 cm fra stammen og afbak både stramme og grenstykker.

I december kan det atter komme til ære og værdighed pyntet med julens kugler eller kogler. Det fungere ligeledes rigtig fint som foderplads for havens fugle.
Der findes helt sikkert mange af jer, som har andre kreative ideer til anvendelse af juletræet, efter det har ageret midtpunkt. Skriv en kommentar med dine ideer, så vi kan få en udveksling af ideer til gavn for hinanden og miljøet.

Genbrugs-sjov til julefrokosten

Ved julefrokosttid er der som regel en masse affald. Noget af det kan med lidt fantasi genbruges. Genbrug fx de tomme sodavands- og øldåser fra julefrokosten. Sørg for at vaske dåserne forinden og brug en gammel, solid saks der kan tåle at klippe i metal.

IMG_2983

Brug dåsernes sider til finurlige flettede hjerter og bundene til stjerner. Der kan også laves kræmmerhuse ud af de større dåser.

IMG_2997

Pynt dine træer ved indgangen til huset med flotte julehjerter, der kun bliver flottere af vejrerts påvirkning.

Viste du, at det ældste kendte flettede julehjerte tilskriver man H. C. Andersen. Han klippede hjertet i 1860. Flettede julehjerter i rødt og hvidt fik sit helt store gennembrud under genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland atter blev dansk. Sønderjyderne flettede i begejstring over dette hjerter i dannebrogs farver, og hængte dem på juletræerne.

IMG_2990
Alle kan nemt være med til at lave guirlander af dåserne. Brug en limpistol til at hæfte enderne sammen.

Rensdyr diy

Vi ønsker alle Jer trofaste følgere en rigtig glædelig jul samt en stor tak for Jeres positive modtagelse af Vidunderlige Årstider her i blog-land.

rensdyr_diy.JPG-fil

Mangler du lidt pynt til julebordet eller årets snelandskab, kan du ud af korkpropper fra julemiddagens skønne vine fremstille disse humoristiske rensdyr efter princippet,- brug hvad du har.

rensdyr_diy.JPG-fil

Her er brugt ståltråd til ben pyntet med perler og piberensere til gevir, men fire søm og et par kviste som gevir vil også fungere fint.  Lad fantasien råde☺

Glædelig jul

mandelgaven…. i sidste øjeblik…

Midt i julens hektiske aktiviteter kan mandelgaven nemt forglemmes og huskes måske først i sidste øjeblik. Så er gode råd dyre… og alligevel ikke. Hjemmelavet mandelgaver som disse er nemme at fremstille og skønne at modtage:

Lækre likørsyltede nødder
 

IMG_8920

Nødderne kan være utrolig lækre som tilbehør til osteanretning, i pandekagerne eller til isdesserten. Lav et ekstra glas og brug som en dejlig værtindegave.

Man sylter nødderne ved at lægge dem i en lage, der koges af primært vand og sukker tilsat forskellige krydderier og likør. Smagen af alkohol vil forsvinde under kogningen, og tilbage vil du få en god og mild smag. Husk nødderne må ikke koge for længe.

Til to glas skal du bruge:

  • 200 g blandede nødder. Det kan fx. være valnødder, hasselnødder eller mandler.
  • 400 g rørsukker
  • 2 dl likør
  • 2 dl vand

Sæt din ovn på 180 grader og læg nødderne i et ildfast fad. Rist nu nødderne i 10 minutter. Ristningen forøger nøddesmagen. Hæld nødderne på to glas. Tilbered nu lagen. Sukker, vand og likør varmes op i en gryde. Sørg for at røre i lagen med en ske, så sukkeret bliver opløst, imens lagen opvarmes. Kog lagen i 4 minutter.

Lagen kan virke tynd, når du hælder den over dine ristede nødder, men bliver tykkere, når den nedkøles.

Tip: kom evt. krydderier som appelsinskal, vanilje eller kanel i lagen, det giver også en fin smag.

Denne ide kan også bruges som mandelgave i sidste øjeblik…
Lækker koldhævet dej  (Til ca. 10 boller)

  • 15 g gær
  • 3 ½ dl vand
  • 1 spsk. olie
  • 1 spsk. sukker
  • 1 spsk groft salt
  • 375 g hvedemel
  • 50 g havregryn

Gæren smuldres i koldt vand. Tilsæt herefter olie, sukker, salt, hvedemel og havregryn. Rør dejen godt sammen – den skal være klistret og grødagtig. Dejen er nu klar til at hæve i min. 12 timer. Dejen sættes køligt til den skal gives som mandelgave. Husk at skrive fremgangsmåden på et kort:

”Tænd ovnen på 180 grader. Læg bagepapir på en bageplade. Form bollerne med to skeer. Lad bollerne efterhæve 10 minutter. Pensl evt. med æg eller mælk og drys med kerner. Bollernes skal bages i ca. 20 minutter til de er gyldne. God 1. juledag!”

IMG_9403

Personlig indpakning

Førstehåndsindtrykket af en gave er vigtig. For os er indpakningen halvdelen af gaven! Indpakningen viser, at man har gjort sig umage, og at man har gjort sig nogle tanker med den gave, man skal give.

20141222_101056

Det er sjovt at pakke en gave ind, så den skiller sig ud under juletræets gavemylder. Det kan nemt gøres på mange forskellige måder. Pak fx din gave ind i avis, silkepapir eller stof.  Husk i øvrigt altid at tage avisen med fra udenlandsrejsen. Skrifttype, sprog og layout varierer fra land til land, og avisens grafiske udtryk er en fin kontrast til et smukt farvestrålende bånd. Et bykort fra rejsen til Paris kan også anvendes som gavepapir, måske med en cirkel ved det sted hvor gaven er købt for at understrege det personlige.

SONY DSC

Giv gaven det sidste touch ved at pynte den med et finurligt til- og frakort, du selv har fremstillet.  Genbrug den tomme emballage fra hverdagens produkter, som du alligevel ville smide ud. Brug pappet fra morgenmadskassen, tandpastatuben, chokoladeæsker mm til at lave flotte til- og frakort. Disse kan også bruges som en lille ekstra gave til veninden.

En anden sød og personlig hilsen kan være at printe billeder ud fra årets begivenheder. Klip billederne ud som fx julekugler.

IMG_8497

String art diy volume 2

I samarbejde med Lokalavisen Assens har vi netop udgivet vores første krea-artikel.

Vores artikel i avisen.  Vi bøvler med at indsætte PDF filer så bær over med kvaliteten.
Vores artikel i avisen. Vi bøvler med at indsætte PDF filer så bær over med kvaliteten.

Fremover vil I hver 14. dag i avisen kunne finde nye ideer til årstids-relaterede projekter og aktiviteter. Artiklen vil også kunne læses her på siden.

string_art.JPG-fil
String-art på brunkager

Vores første artikel til avisen handler om string-art, der er en sjov og fornyende pynt, som du stadig kan nå at fremstille i dagene op mod juleaften. Se desuden vores første indlæg om String-art her på bloggen.

string_art.JPG-fil
String-art på karton og hama-perlekrans

 

String-art kan ud over almindelig juleophæng  også bruges til  gavepynt, værtindegave og selvfølgelig på juletræet og -bordet.

Materialer: karton, hama-perler eller brunkagefigurer kan anvendes som grund for trådarbejdet. Hullerne klippes med en hultang ,- også i kagedejen :-). Her ud over skal du bruge tynd tråd og nål uden spids.

string_art. JPG-fil
Klip i brunkagedej 🙂

Herunder kan du finde inspiration til mønster og fremgangsmåder. Man kan her ud over selv udvikle string-art mønstre ved at prøve sig frem. Det kan hurtigt blive en lille sjov udfordring at eksperimentere og udvikle nye mønstre.

IMG_7451

Julelanterner diy

jul_lanterner.JPG-fil

Jeg har lavet disse enkle og dekorative lanterne i forbindelse med et julearrangement på mit arbejde, hvor børn og voksne blev modtaget 1. december med lysende lanterner i vintermørket. Utroligt stemningsfuldt!

Til lanternen skal du bruge sort papir, spids saks,  syltetøjsglas, tynd ståltråd,  limlak og sne på dåse.

20141216_091755

Klip en strimmel sort papir der passer i glassets diameter. Tegn et silouetmotiv og klip det ud. Lim det på glasset med limlak. Giv  også et lag limlak uden på papiret, så det får en mere holdbar overflade.  Lav en hank af ståltråd og sæt den godt fast på glasset. Afslut med et spray sne.

20141216_073849

 

 

TILLYKKE

Så har lykkens gudinde trukket to heldige vindere.

20141215_075318

Vinderen af bogen Vidunderlig Vinter er Steffen Bergstedt.

Ekstrapræmien går til Line Hedelund Werenberg.

Stort tillykke til Jer begge.  Vil I lægge en kommentar til dette indlæg med jeres adresse. Adressen vil ikke blive offentliggjort.