Kategoriarkiv: Forår

Maj er mælkebøttetid

Hver en grøftekant, græsplæne og -mark er her omkring overstrøget med livdkræftige solgule mælkebøtteblomster. Fandens besværlige synes nogen, andre nyder synet og tager kampen med sinsro. Personlig findes jeg midt mellem disse poler – graver dem op jeg gider i græsplænen og glædes over hønsenes begejstring over de sprøde blade, jeg smider ind til dem i hønsegården.

De gule kronblade klar til kogning.

Her ud over plukker jeg hvert forår de smukke gule kronblade, og koger dem af til mild smagfuld marmelade. Det er jo også en måde at bekæmpe dem lidt på! Har du endnu ikke prøvet mælkebøttemarmelade kan jeg anbefale at kaste dig ud i et forsøg. Det smager forrygende og den gule farve giver morgensmil på morgenbollerne på en søvnig søndag.
Du finder opskriften på mælkebøttemarmelade her.
Mælkebøttesirup

Får du lyst til lidt mere mælkebøttesmag kan du også plukke løs til et par glas MÆLKEBØTTESIRUP

Genbrugelig vindheks

Hvert efterår køber jeg den smukke sølvgrå plante vindheks til at forskønne efteråtets potter med.

Vindheks er forrygende smuk sammen med efterårets gyldne brændte farver
Vindheksen står i potterne vinteren over og passer fint ind i opstillinger med gran og kogler. Faktisk er den noget af det sidste, der bliver erstattet af friske planter her sidst i april for først nu, synes jeg, den begynder at se lidt trist og brugt ud,- og så alligevel ikke.
Hvert år kniber det med at få mig selv til at smide vindheksen på komposten. Den har forsat et og andet over sin grå, snørklet grenstruktur. Men hvad skal man stille op med en grå tør plante på denne årstid?
Vindheksen her sidst i april. Lidt træt med genbrugelig.

I går fik jeg klippet grenene af vindheksene i potterne. Helt ned ved jorden.
Klar til formning af vindheks-kugle
Grenene fra hver sin plante blev forsigtigt samlet til en luftig kugle og rundt om blev viklet et par omgange vinseltråd. Vinseltråden holder den løse struktur lidt sammen og kan til sidst hjælpe med at forme det hele til en kugle.
Kirkernes størrelse afhænger af plantens størrelse.
De grå, fnuglette kugler blev placeret rundt omkring ved og i havens potter, og danner nu en smuk kontrast i det grønne og farvestrålende, der er essensen af forår.
Vindhekskugle sammen med røde hornvioler.

Hvor længe vindhekse-kuglerne holder, må tiden vise, men et smukkere endeligt fik de da i år 🙂

Aktive påskedage

Hvor er det skønt at have ferie!!! Alt det man kan nå både af planlagte ting og de spontane projekter, der altid dukker op ud af det blå.
Dagene er bla gået med at få styr på haven. Der er blevet klippet ned, gravet urtehave, sået sommerblomster, plantet og vasket drivhus. Jeg er også nået rundt i nogen af havens afkroge, hvor jeg gemmer diverse skatte, som bare venter på at blive genfundet. En af disse var den rulle gammelt pigtråd, jeg fik tiltusket mig sidste sommer. Rullen blev hevet frem i lyset, og jeg fik lavet lidt flere pigtrådskugler som supplere potter og planter så fint.
Du kan se, hvordan jeg har lavet kuglerne Her
Se hvordan du kan bruge pigtråd til en krans Her
Håber I har nydt påsken – fået slappet af, hygget med familien og nået både det ene og det andet!

Hippe Ramsløg

Så er det atter tid til at anvende nogle af forårets gratise glæder i madlavningen.

Ramsløgsalt er med sin vårgrønne farve og hvidløgsduft smukt og velduftende på maden.
Skovene her omkring er dækket af anemoner, men tager man på en lille påskeudflugt til fx skovene omkring Middelfart, kan man høste store mængder ramsløg – nok til både pesto, frikedellefars og kryddersalt.
Skovbunden i Hindsgavl-skovene ved Middelfart er i april-maj helt dækket af ramsløg.

Så snup en kurv med på din påskeudflugt og saml ind af naturens grønne skatte. Husk dog at tjek at det er ramsløg, du plukker.
Ramsløgpesto er et sikkert hit her i huset.
Den kendes på dens karakteristiske hvidløgsduftende blade.
God tur!
Find fremgangsmåderne her: Her

Mega-betonæg DIY

Jeg har i flere år op mod påske støbt betonæg i både hønse-, ande- og gåseæg, hvilket giver en fin variation i form og størrelse. Se fremgangsmåden til disse HER Sidste år fik jeg et stort plastikæg foræret af min niece, det var sikker på, at jeg nok kunne finde anvendelse for det. I år har jeg derfor kastet mig ud i et projekt med at støbe i det. Jeg støbt i hver af de to halvdele hver for sig og samlede efterfølgende ægget med Lip. Det er super enkelt og fungerer perfekt til denne version af påskeæg, hvor jeg fx dekorerer det med en strimmel bly fra en gammel vinduesinddækning. Blyet er klippet i en lang strikkel og sat rundt om ægget, der hvor det er samlet med Lip. Æggene pynter smukt rundt omkring i haven, hvor de supplerer årstidens små blomsteropsætninger fint eller anbragt enkeltvis i en hjemmegjort red. Det bliver nok ikke de sidste æg af denne slags, der skal støbes i år. Tror lige der skal laves et par stykker til påskens værtindegaver.

Dette påskeæg er dekoreret med hørgarn, som passer fint til den lille flettede kurv.

Rabarber-shots

Sidste år fik jeg en fantastisk opskrift på rabarber-shots, som da straks skulle afprøves. De søde, syrlige og knaldrøde shots har været et hit hos venner og familie, så en ny portion blev sat over i går.shots_rabarber_opskrift.JPG-fil
1 kg vinrabarber snittes i små stykker og kommes i et glas.
Tilsæt 300 gram sukker og en flækket vaniljestang.
Kom en flaske neutral snaps eller vodka over og sæt låg på.
Lad det trække 4 uger. Ryst gerne glasset undervejs.
Si væsken fra og kom den på en flaske.

Find flere opskrifter med rabarber her:Smulderdejstærte , rabarbersaft, muffins og lagkage

Afslut med et japansk øje

image
I vores nyeste artikel har vi skrevet om, hvordan du kan lave dine egne plantestativer til havens mange stræbere. Man kan lave en meget smuk samling på de grene, man anvender til stativerne ved hjælp af et såkaldt japansk øje. Her får du en fotogennemgang af fremstillingen af et japansk øje. Det ser måske meget fancy og besværligt ud, men det er ganske enkelt at lave, når blot man husker at anvende en bøjelig pilekvist (helt firske pil eller pil der har ligget i vand, kan bruges). Husk at øjet skal være fladt, så pilen skal lægge ved siden af sig selv!
image
1: find en lang bøjelig pilekvist og læg rodenden på, der hvor samlingen skal være.pileflet_plantestativ_diy.JPG-fil
2: bøj nu pilekvisten ned under det emne, der skal samles. Forsæt hele vejen rundt så pilen kommer op på modsatte side.pileflet_plantestativer_diy.JPG-fil
3: drej pilekvisten rundt om dens egen rodende og returnere pilen samme vej, som den kom fra.pileflet_plantestativer_diy.JPG-fil
4: drej atter pilekvisten rundt om rodenden og forsæt på sammen måde, indtil næsten hele kvisten er opbrugt.
5: stik det tynde pilestykke, der er tilbage ind unde øjet, og fastgør den mellem to pilestykker. Den skal herved låse sig selv.
image

Flet dekorative klatrestativer til havens stræbere

Pil til flet
Når man anvender pil til fletprojekter, der skal være i berøring med jord, er det vigtigt, at pilekvistene er tørre, ellers begynder de at slå rødder og gro. Høstet og tørret pil kan købes hos forskellige forhandler på nettet. For at den tørre pil ikke skal knække, når den anvendes til flettearbejdet, skal den lægges i vand i en uge udendørs i et kar. Dette gør pilen smidig og fleksibel at anvende.

Flettet pilekuppelpileflet_plantestativ_diy.JPG-fil
Til en flettet pilekuppel skal anvendes tre par pileviste. Læg pilene parvis således at den tykke ende på den ene pil ligger ved siden af makkeres tynde ende. Klip dem til i længden. Stik pileparret ned i en potte med jord og bøj det forsigtigt over med pottens modsatte kant og stik enderne ned i jorden. Gør det sammen med de to andre pilepar og fordel dem i potten. Saml kuplen ved hjælp af enkle pilekviste der skiftevis flettes bagved og foran de pilepar, der er i potten. Flet pilekviste ind i kuplen på kryds og tværs indtil den er stabil og harmonisk. pileflet_plantestativ_diy.JPG-fil
Pilekuplen kan også flettes direkte i jorden og anvendes som staudestøtte for fx pæoner, så de ikke så nemt lægger sig ned, når de store blomsterhoveder springer ud. pileflet_plantestativ_diy.JPG-fil

Flet et pilespirpileflet_plantestativ_diy.JPG-fil
Stik fem pilekviste i en potte med jord med de tykke ender nederst. Saml grentoppene med et stykke snor eller afslut med et japansk øje (find fremgangsmåden på bloggen). Disse pile kaldes stager. Find tre lange, tynde pilekviste som skal anvendes som fletpile. Stik den tynde ende af pilen ind i et mellemrum mellem to stager nederest på spiret. Læg herefter en pil ind i det næste mellemrum. Til sidst lægges tredje pil ind i mellemrummet lige herefter.pileflet_plantestativ_diy.JPG-fil Nu skal der flettes ved at føre første pil forbi to stager og bag den tredje stage. Tag nu den anden flettepil og før den foran to stager og bag den tredje. Det samme gøres med den sidste flettepil. Processen gentages herefter, indtil fletpilene er ”brugt” op.pileflet_plantestativ_diy.JPG-fil På samme måde kan man tilføje flere flettede bånd højere oppe på pilespiret, hvis man ønsker dette.

Simple klatrestativer af hasselgrene DIY

Har du sået ærteblomster eller købt en smuk klematis på din lokale planteskole, men ikke lige kalkuleret med hvor de skal plantes, kan du give dem en køn og dekorativ placering i en krukke sommeren over. Flere steder kan man købe plantestativer i pil eller jern med mere eller mindre finurlige krummelurer og varieret kvaliteter. I stedet for at købe kan du selv skabe dine egne klatrestativer af hasselgrene og pilekviste.plantestativ_hassel_diy.JPG-fil

Keep it simple-hasselstativ
En hurtig, køn og enkel måde at lave et klatrestativ på er ved hjælp af 4-6 hasselgrene og en rulle bast snor. Find en potte der passer i størrelse til stativet. Hvis stativet er i en vis højde, skal potten være tilsvarende stor ellers vælter den, når det blæser lidt. Kom jord i potten. Stik hasselgrenenes tykke ende ned i potten, så de står med sammen indbyrdes afstand. plantestativ_hassel_diy.JPG-filSaml grenenes topender og bind dem sammen med lidt bast snor. Fastgør enden af bast snoren nederst på en af de fire hasselgrene og vikl snoren rundt om alle grenene i en spiralform. Fastgør snoren undervejs ved at vikle den en enkelt gang rundt om hasselgrenen, når den passeres. Denne type klatrestativ er også velegnet til at stikke direkte i jorden.plantestativ_hassel_diy.JPG-fil

På rad og række
Lav et klassisk cottengarden-klatrestativ til urtehavens bønner eller græskar ved at stikke en lang række hasselgrene i jorden og matche dem med en tilsvarende række lige overfor. Saml hasselgrenes ender parvis overfor hinanden med snor og flet herefter en lang hasselgren for og bag rækken af hasselgrene forneden på rækken. Flet ligeledes en gren ind foroven ca. 10-20 cm under snor samlingen. Gør det samme på den anden side af stativet.

Blomster-frådseri

Der er ikke mange blomster, som jeg under mig selv at frådse af i rå mængder i buketter. Syrener er undtagelsen, der bekræfter reglen! syren_buket.JPG-FIL De gror i stort set alle de levende hegn omkring mit hjem og selvfølgelig også i haven. Så når det er syrentid, er alle vaser fyldt op og huset dufter af maj.syre_buket.JPG-FIL
I år er det ikke kun i vaserne indendørs, der er syrener, men også en gammel zinkspand ved hoveddøren er fyldt til randen med en duftende velkomst til alle, der lægger vejen. Og jeg er vild med effekten!!!
Kan du som jeg ikke få nok af syrener i denne tid, er det nu, du skal lave en portion syrensaft.

Smut og sødt!
Smut og sødt!
Du kan finde opskriften lige HER