Kategoriarkiv: DiY

Her kan du finde alle indlæg med små og store ideer til kreative diy-projekter.

Magiske, mørke augustaftener

Der er gået en rum tid, siden vi sidst har været aktive her på bloggen. Foråret og sommeren har været fyldt med arbejdsopgaver, ferierejser og haveprojekter, så tid ved computeren har ikke været det, der har været højest prioriteret. Nogen gange er det faktisk skønt at hive stikket lidt ud…
I går var en af de der skønne augustaftner hvor det hverken blæste, regnede eller var piv-koldt. Vi sad ude i haven mens tusmørket stille faldt på og så er det jo oplagt at finde havelanternerne frem og tænde op. Sådanne aftner er dyrebare!!!

Sidste år lavede jeg i forbindelse med en sommerfest nogle smukke sommerfugle-lanterne,- og de blev hentet frem. Det tænker jeg godt de også kan her på bloggen, så I får dem lige en gang til med friske billeder fra i går.

I finder fremgangsmåden til lanternerne HER
Så er det kun at håbe på flere magiske, mørke augustaftner skabt til lys og hygge. Jeg krydser fingre!!!

Kaffesækkens forvandling DIY

Jeg har været så mega heldig at få fingerne i nogle kaffesække fra et lokalt kafferisteri. Skønne sække med logoer og tekst,- der bare venter på at bliver omdannet til noget brugbart. Men hvad???

Sækkene er alle forskellige og repræsenterer hver deres lille geografiske historie. Forsiden af sækken med tekst og logo.
Sækkens bagside er også dekoreret med tekst.

Efter lidt betænkningstid faldt valget på pudebetræk til puderne til havebænkene. Sækkenes grove materiale og enkle dekoration i form af logo og tekst passer rigtig fint ind i udemiljøets grønne, frodige udtryk.
Ud af en enkel sæk kan der blive to store puder, endda med motiv og tekst på både for- og bagsiden. Sækken deles på midten og en stor pude kommes i før åbningen sys sammen på symaskinen. En ganske enkel operation – og vupti puden er klar til at komme med ud i haven.
Jeg har indtil videre kun fået lavet en enkelt pude, da jeg skal på jagt efter inderpuder i den rigtig størrelse til de resterende pudebetræk.
Forsættelse følger 🙂

Genbrugelig vindheks

Hvert efterår køber jeg den smukke sølvgrå plante vindheks til at forskønne efteråtets potter med.

Vindheks er forrygende smuk sammen med efterårets gyldne brændte farver
Vindheksen står i potterne vinteren over og passer fint ind i opstillinger med gran og kogler. Faktisk er den noget af det sidste, der bliver erstattet af friske planter her sidst i april for først nu, synes jeg, den begynder at se lidt trist og brugt ud,- og så alligevel ikke.
Hvert år kniber det med at få mig selv til at smide vindheksen på komposten. Den har forsat et og andet over sin grå, snørklet grenstruktur. Men hvad skal man stille op med en grå tør plante på denne årstid?
Vindheksen her sidst i april. Lidt træt med genbrugelig.

I går fik jeg klippet grenene af vindheksene i potterne. Helt ned ved jorden.
Klar til formning af vindheks-kugle
Grenene fra hver sin plante blev forsigtigt samlet til en luftig kugle og rundt om blev viklet et par omgange vinseltråd. Vinseltråden holder den løse struktur lidt sammen og kan til sidst hjælpe med at forme det hele til en kugle.
Kirkernes størrelse afhænger af plantens størrelse.
De grå, fnuglette kugler blev placeret rundt omkring ved og i havens potter, og danner nu en smuk kontrast i det grønne og farvestrålende, der er essensen af forår.
Vindhekskugle sammen med røde hornvioler.

Hvor længe vindhekse-kuglerne holder, må tiden vise, men et smukkere endeligt fik de da i år 🙂

Aktive påskedage

Hvor er det skønt at have ferie!!! Alt det man kan nå både af planlagte ting og de spontane projekter, der altid dukker op ud af det blå.
Dagene er bla gået med at få styr på haven. Der er blevet klippet ned, gravet urtehave, sået sommerblomster, plantet og vasket drivhus. Jeg er også nået rundt i nogen af havens afkroge, hvor jeg gemmer diverse skatte, som bare venter på at blive genfundet. En af disse var den rulle gammelt pigtråd, jeg fik tiltusket mig sidste sommer. Rullen blev hevet frem i lyset, og jeg fik lavet lidt flere pigtrådskugler som supplere potter og planter så fint.
Du kan se, hvordan jeg har lavet kuglerne Her
Se hvordan du kan bruge pigtråd til en krans Her
Håber I har nydt påsken – fået slappet af, hygget med familien og nået både det ene og det andet!

Mega-betonæg DIY

Jeg har i flere år op mod påske støbt betonæg i både hønse-, ande- og gåseæg, hvilket giver en fin variation i form og størrelse. Se fremgangsmåden til disse HER Sidste år fik jeg et stort plastikæg foræret af min niece, det var sikker på, at jeg nok kunne finde anvendelse for det. I år har jeg derfor kastet mig ud i et projekt med at støbe i det. Jeg støbt i hver af de to halvdele hver for sig og samlede efterfølgende ægget med Lip. Det er super enkelt og fungerer perfekt til denne version af påskeæg, hvor jeg fx dekorerer det med en strimmel bly fra en gammel vinduesinddækning. Blyet er klippet i en lang strikkel og sat rundt om ægget, der hvor det er samlet med Lip. Æggene pynter smukt rundt omkring i haven, hvor de supplerer årstidens små blomsteropsætninger fint eller anbragt enkeltvis i en hjemmegjort red. Det bliver nok ikke de sidste æg af denne slags, der skal støbes i år. Tror lige der skal laves et par stykker til påskens værtindegaver.

Dette påskeæg er dekoreret med hørgarn, som passer fint til den lille flettede kurv.

Påsken står for døren!

Vi har samlet lidt af vores påske-diy herunder. Tjek dem ud hvis du mangler lidt inspiration.

Den lille krans blev fyldt med hønsæg i beton.

Lækker påskedessert

påskesnaps

Pynt med æg
Æggeskaller med støb-selv lys og skaller med morgenavisen. Enkel pynt til påskebordet.

Påskeæg i garn
Færdig æg lige til at hænge på grenene.

får i uld

forårshøns med avisstrimler

farv et påskeæg
filtet får
Saml en ring af får på en kraftig ståltråd og hæng dem på en dør eller læg dem på påskebordet evt med et lysglas i midten.

betonæg

Filtet fugle til forårsgrenen

I denne tid klipper jeg grene ind i stor stil og sætter i vaser rundt om i huset. De er så fine, når knopperne langsomt springer ud og skaber forårsstemning i stuen. I år har jeg nålefiltet fugle til at hænge på grenene.
Som bassis for fuglen samler jeg ulden i en æggeform, og nålefiler den indtil formen og strukturen er passende. Når formen er filtet tilstrækkeligt, lægges lidt farvet filt på siderne som vinger, og det filtes fast med nålen. Næbet filtes lidt på filtepuden, før det filtes fast på hovedet. Rul lidt mørkt uld sammen til et par kugler, der efterfølgende filtes fast som øjne. Fuglens form kan afslutningsvis “formes” med filtenålen, påmonteres en snor og hænges til skue.

Is-kogler med og uden lys DIY

Frost og sne ligger smukt på havens planter og potter. Jeg plejer at pifte vinterhaven op med uslygter, når temperaturen er undet nul grader,- og lige nu er ingen undtagelse.
Jeg har på forskellige blogs bl.a denne Fru Pedersen have set kreative folk fremstille is-kogler i silikoneform fra Panduro. Den samme form som jeg plejer at støbe betonkogler i,- og det skulle selvfølgelig afprøves.

Kogler i is og beton støbt i samme form.

Formen blev fyldt med vand og sat udenfor. Efter et par dage havde frosten klarede ærterne. Min kogle var dog ikke gennemfroset, og fik et par mindre huller i toppen.
Ingen grund til at ærge sig! Jeg snuppede en spids kniv og hakkede et hul i bunden, der pasede til et lys. Lyset blev sat i og isskulpturen/koglen står nu og lyser på smukkeste vis. Så nu er der selvfølgelig gået “produktion” i den 😊

Lanterner med snefnug DIY

Med udsigt til sibirisk kulde lige om hjørnet slår kyldenmisse måske alligevel sin knude over Danmark i nærmeste fremtid.
Jeg ser frem til nogle klare solrige dage med et strejf af kulde frem for dis og tåge.
Vi inviterer vinterstemningen indenfor med denne enkle diy – vinterlanterner med lysende snefnug.
Lanternerne er fremstillet af snefnug klippet i kopipapir ( klippes frit i hånden som gækkebreve). Snefnuggene er limet på et stykke hvidt A4 silkepapir og lamineret. Se fremgangsmåden HER