Kategoriarkiv: Naturens spisekammer

Ideer og opskrifter til at anvende naturens fantastiske bær og urter.

Så er det atter tid til slåen

Slåen er en af mine favoritter her i det sene efterår. De er super smagfulde og delikate at anvende både i snaps, gin og sirup.

Slåengin har som snapsen en fantastisk farve, og smagen er der absolut heller ikke noget i vejen med!

Det er lige nu du skal ud og høste bærene inden fuglene får smag for dem. Det sker efter den første frost, der gør slåenbærene søde og spiselige for fuglene. Vi kan snyde og komme dem i forkøb ved at plukke før frosten og lægge bærene i fryseren et par døgn før de anvendes.
Slåensirup på glas lige til at gemme på køl til alt fra skyr til pandekager.

Find opskrifter her:
Slåensnaps og -gin
Slåensirup

Hybenlikør – en disciplin for de tålmodige

Jeg har længe ledt efter en opskrift på hybenlikør, efter jeg hørte om den i et af Bonderøvens programmer på DR. Nu er det endelig lykkes at finde en opskrift her på nettet, som jeg har taget udgangspunkt i til min egen likør.

Hyben fra hunderoser er udgangspunktet for denne likør

Jeg har valgt at lave likøren af hyben fra hunderoser,- som også Bonderøven anvendte. I opskriften fra Buchholm Mad Blog (se link nederst) er der anvendt hyben fra hybenroser.
Jeg har desuden halveret mængden, da jeg synes, at 6 liter likør lige er i overkanten, men det vil tiden jo vise, når den om 3 – 5 år skal nydes.
Nystartet likør. Efter få dage skifter væsken farven til rød og bliver rigtig smuk at se på.
Min plan er at lave ca. 3 liter hybenlikør hvert år, så forsyningen er sikret fremadrettet 🙂
Da likøren skal stå mindst 3 og gerne 5 år, er det lidt af en tålmodighedsprøve. Men regner helt sikkert med, at det er ventetiden værd!!!

Du kan finde grundopskriften til hybenlikøren på denne hjemmeside.Buchholm Mad Blog

Hvis der er nogen, som har erfaring med at lave hybenlikør af hunderosens hyben, høre jeg gerne fra jer!

Ketchup af bær fra hvidtjørn

I de levende hegn langs bondens marker gror de fineste krogede hvidtjørn. De er fyldt med små røde bær der lyser op mellem de gule blade lige nu. Fuglene er vilde med dem og inden længe er de fleste spist, så det er nu man skal ud at plukke, hvis man skal have del i bærerne.
Jeg har været i hegnet og plukke til et par flasker hvidtjørns-ketchup, som er super skøn at anvende istedet for almindelig tomatketchup.

Fremgangsmåden er meget enkel.
Nip og skyld bærene i vand. Kom dem i en gryde og dæk dem halvt med vand og tilsæt eddike så bærene er dækket af væske. Kog bærene ved svag varme i ca. 30 minutter. Sigt massen gennem en sigte og mas bærene så det røde frugtkød kommer med, mens selve frøene siges fra. Kom massen tilbage i gryden og tilsæt sukker (ca. 175 gram pr. 500 gram hele ukogte bær), salt, peber efter smag. Man kan kryddere det yderligere med fx chili eller cayennepeber efter smag og anvendelse. Ketchuppen koges igennem og kommes på renegjort glas eller flasker. Opbevar kechuppen i køleskabet.

Maj er mælkebøttetid

Hver en grøftekant, græsplæne og -mark er her omkring overstrøget med livdkræftige solgule mælkebøtteblomster. Fandens besværlige synes nogen, andre nyder synet og tager kampen med sinsro. Personlig findes jeg midt mellem disse poler – graver dem op jeg gider i græsplænen og glædes over hønsenes begejstring over de sprøde blade, jeg smider ind til dem i hønsegården.

De gule kronblade klar til kogning.

Her ud over plukker jeg hvert forår de smukke gule kronblade, og koger dem af til mild smagfuld marmelade. Det er jo også en måde at bekæmpe dem lidt på! Har du endnu ikke prøvet mælkebøttemarmelade kan jeg anbefale at kaste dig ud i et forsøg. Det smager forrygende og den gule farve giver morgensmil på morgenbollerne på en søvnig søndag.
Du finder opskriften på mælkebøttemarmelade her.
Mælkebøttesirup

Får du lyst til lidt mere mælkebøttesmag kan du også plukke løs til et par glas MÆLKEBØTTESIRUP

Hippe Ramsløg

Så er det atter tid til at anvende nogle af forårets gratise glæder i madlavningen.

Ramsløgsalt er med sin vårgrønne farve og hvidløgsduft smukt og velduftende på maden.
Skovene her omkring er dækket af anemoner, men tager man på en lille påskeudflugt til fx skovene omkring Middelfart, kan man høste store mængder ramsløg – nok til både pesto, frikedellefars og kryddersalt.
Skovbunden i Hindsgavl-skovene ved Middelfart er i april-maj helt dækket af ramsløg.

Så snup en kurv med på din påskeudflugt og saml ind af naturens grønne skatte. Husk dog at tjek at det er ramsløg, du plukker.
Ramsløgpesto er et sikkert hit her i huset.
Den kendes på dens karakteristiske hvidløgsduftende blade.
God tur!
Find fremgangsmåderne her: Her

Tid til sødmefulde slåen

På denne tid af året har jeg altid blikket rettet mod de levende hegn og skovbryn, jeg passerer på mine gåture. Her er et skatkammer af bær, kogler og frøstrande, der kan samles med tanker på julens dekorationer, men selv om vi er sidst på året, kan man også høste til vintetens forråd. slåen_sirup_gin_snaps_opskrift.JPG-fil
Da jeg sidste år var på slåen-jagt, måtte jeg lede for at finde bær nok til slåengin, -snaps og -sirup. Sådan et det ikke i år. De stikkende buske bugner med bær. Jeg plukkede et kilo slåen fra en busk uden at skulle flytte fødderne! Så bærhøsten gik forrygende og ligger nu i fryseren et par dage før de skal anvendes. slåen_gin_snaps_sirup_opskrift.JPG-filOg så kom der lige et par grene med hjem der kan pynte på havebordet sammen med kvædegrene.

Siruppen har både farve og smag der vækker begejstring!
Siruppen har både farve og smag der vækker begejstring!
Find opskriften på slåensirup HER
Slåengin har som snapsen en fantastisk farve, og smagen er der absolut heller ikke noget i vejen med!
Slåengin har som snapsen en fantastisk farve, og smagen er der absolut heller ikke noget i vejen med!
Find opskriften på slåengin og -snaps HER
Og så fik jeg også lige hilst på dem her😊 vidunderlige_årstider.JPG-fil

Forrygende Frugtkage

Lige nu kan jeg stadig hente bær ind fra køkkenhaven. Jeg har to utrolig nemme opskrifter på bær-kager, hvor der kan anvendes både friske og frosne bær. bær_kage_opskrift.JPG-fil
Da jeg har mange frugtbuske i have ligger der som altid en del poser solbær, brombær og stikkelsbær i fryseren. Derfor blev jeg begejstret da jeg fandt denne allround Frugtkage opskrift for nogle år siden.
bær_kage_opskrift.JPG-fil
Det skal du bruge:
150 g mel
150 g sukker
50 g kokosmel
1,5 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
100 g smeltet smør
2 æg
2 dl frugt

Bland de tørre ingredienser sammen i en skål. Rør det smeltede smør i og tilsæt æggene et af gangen. Kom frugten i og fordel den i dejen.
Smør en randform og hæld dejen i. Bag kagen i 45 minutter-1 time ved 200 grader.

Roulade med sensommerens bær

Sensommeren er for alvor over os med sit gyldne lys og overflod. Bønderne er ved at have høsten i hus, og forberedelserne til næste års produktion er i fuld gang. Jeg samler også til lade eller mere korrekt til fryseren. Jeg har været på brombærjagt i de lokale hegn og høste store, sødmefulde bær i kilovis. bromblr_opskrifter.JPG-FIL De fleste er lagt på frys til vinterens marmelader og tærter, men der er nu intet så belønnende for ens hårde arbejde som at anvende nogen af de friske bær, når de lander på køkkenbordet. Og belønningen for årets brombærhøst blev en lækker roulade med brombærskum og slåensirup. Uhmmmm…roulade_brombær_opskrift.JPG-fil

Roulade”bunden”
3 æg
150 g sukker
120 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker

Pisk æg og sukke luftigt. Bland mel, bagepulver og vanillesukker. Kom det i en sigte og sigte det ned i æggemassen, så du undgår klumper. Vend det forsigtigt i æggemassen, indtil melet er godt fordelt. Fordel dejen i en bradepande beklædt med bagepapir. Bag bunden i ovnen ved 220 graden i ca. 10 minutter.
Vend bunden ud på et stykke sukkerdrysset bagepapir og fjerne det øverste bagepapir. Det løser sig nemt, hvis det duppes med koldt vand. Væd bunden med slåensirup (find opskriften HER) Har du ikke slåensirup, kan du bruge brombærsyltetøj i stedet. Lad bunden køle helt af. Pisk fløden (ca. 3-4 dl til en roulade) og kom brombærsyltetøj eller -marmelade i. Vend det forsigtigt rundt og fordel det over rouladebunden. Rul rouladen sammen ved hjælp af bagepapiret, den ligger på. Sigt lidt flormelis over rouladen før servering. roulade_brombær_opskrift.JPG-FIL Brombærsyltetøj kan nemt erstattes med andre former for syltetøj eller marmelader.

Brombær bundet på en hamkrans bliver en smuk krans til have- eller spisebordet.
Brombær bundet på en hamkrans bliver en smuk krans til have- eller spisebordet.

Husk når du er ude på brombærjagt at plukke ranker med hjem, så du kan binde denne skønne brombærkrans

Rosensorbet

Sidste år lavede jeg en del rosensirup af kronbladene fra havens roser. Du kan finde opskriften HER I år har jeg prøvet at lave rosensorbet inspireret af en opskrift på citronsorbet. Resultatet var forrygende!!! En sorbet med en smuk lyserød farve og skøn rosenduft. sorbe_rosen_opskrift.JPG-fil
Opskrift på rosensirup til sorbet:
ca 50 gram rosenblade fra fx hybenroser eller røde duftene roser
2 dl vand
saft af en citron
100 g sukker

Anvend helst kronbladene fra roser med kraftig farve og duft.
Anvend helst kronbladene fra roser med kraftig farve og duft.

Kom de skyllede rosenblade i en gryde og tilsæt vand. Lad det koge ved svag varme i ca. 10 minutter. Si saften fra og kom den tilbage i gryden. Tilsæt sukker og citron og kog siruppen indtil sukkeret er opløst. Frys rosensiruppen ned 3-4 timer.
Opskrift på rosensorbetsorbet_rosen_opskrift.JPG-fil
1 bæger pastureserset æggehvide
3 spsk. flormelis
rosensirup
Pisk æggehviderne helt stive og pisk flormelis i. Tilsæt lidt efter lidt rosensiruppen mens du pisker. Kom sorbetmassen i en isform og frys den. Rør i sorbeten 3-4 gange en gang i timen.
Bon Appetit! sorbet_rosen_opskrift.JPG-fil