Kategoriarkiv: boligindretning

Kaffesækkens forvandling DIY

Jeg har været så mega heldig at få fingerne i nogle kaffesække fra et lokalt kafferisteri. Skønne sække med logoer og tekst,- der bare venter på at bliver omdannet til noget brugbart. Men hvad???

Sækkene er alle forskellige og repræsenterer hver deres lille geografiske historie. Forsiden af sækken med tekst og logo.
Sækkens bagside er også dekoreret med tekst.

Efter lidt betænkningstid faldt valget på pudebetræk til puderne til havebænkene. Sækkenes grove materiale og enkle dekoration i form af logo og tekst passer rigtig fint ind i udemiljøets grønne, frodige udtryk.
Ud af en enkel sæk kan der blive to store puder, endda med motiv og tekst på både for- og bagsiden. Sækken deles på midten og en stor pude kommes i før åbningen sys sammen på symaskinen. En ganske enkel operation – og vupti puden er klar til at komme med ud i haven.
Jeg har indtil videre kun fået lavet en enkelt pude, da jeg skal på jagt efter inderpuder i den rigtig størrelse til de resterende pudebetræk.
Forsættelse følger 🙂

Filtet fugle til forårsgrenen

I denne tid klipper jeg grene ind i stor stil og sætter i vaser rundt om i huset. De er så fine, når knopperne langsomt springer ud og skaber forårsstemning i stuen. I år har jeg nålefiltet fugle til at hænge på grenene.
Som bassis for fuglen samler jeg ulden i en æggeform, og nålefiler den indtil formen og strukturen er passende. Når formen er filtet tilstrækkeligt, lægges lidt farvet filt på siderne som vinger, og det filtes fast med nålen. Næbet filtes lidt på filtepuden, før det filtes fast på hovedet. Rul lidt mørkt uld sammen til et par kugler, der efterfølgende filtes fast som øjne. Fuglens form kan afslutningsvis “formes” med filtenålen, påmonteres en snor og hænges til skue.

Januars ynglingssyssel -drivning af vintergrene

Vejret her på Fyn var smukt og stille i går, så det var oplagt at gå en tur i haven og klippe grene fra bl.a kirsebærkonel og mirabelle. drivning_mirabellegrene_januar.JPG-fil
Knopperne udvikler sig fint inde og efter en uges drivning i et køligt rum, begynder knopperne på næsten poetisk vis at briste,- og dag for dag kan man følge den magiske udvikling fra knop til forårssprød blomst. drivning_mirabellegrene_januar.JPG-fil
Jeg plejer at hente grene ind med en god uges mellemrum, så der løbende kan fyldes i stuens vaser gerne suppleret med sprøde tulipaner fra blomsterhandleren. drivning_mirabellegrene_januar.JPG-fil
Ud over grene til drivning klippede jeg også lige nogle smukke grene ind med lyserøde snebær. De er helt perfekte i en vase med lyserøde tulipaner.

Trommer til træet DIY

For et stykke tid siden så jeg de sødeste trommer på @falbydesign på instagram. De var lavet af grenstykker og læder. Jeg har ladet mig inspirere af disse til denne lettere model, der bl.a kan hænge på juletræet.tromme_jul_diy.JPG-fil Jeg har rullet en tromme i bølgepap, der er klippet i den højde som trommen skal have. Jeg havde ikke noget læder liggende men en del gummi fra traktorslanger. Heri klippede jeg to runde cirkler lidt større i diameter end paptrommen. Med en hulklipper til læder klippet jeg en række huller i gummiet. De blev forbundet med snor i zigzag mønster. Trommerne skal hænge på juletræet men er også super fine at lægge ved små juletabloer rundt omkring i huset.tromme_jul_diy.JPG-fil
Jeg er nok også nødt til at slå til tromme for en haveudgave i gren- og stammestykker m ed gummiender. Dem skal jeg helt sikkert eksperimenter med i weekenden.

Julen har englelyd DIY

Sidste år fremstillede jeg disse engle med perlehoveder og gennemskidnelige kjoler i siderne fra en gammel salmebog. engle_diy.JPG-FIL De pakkes forsigtigt i julekassen, når jule er over, og kommer andægtigt frem igen, når julestadsen atter findes frem.
I år har jeg femstillet engle i siderne fra ugeblade. De har lidt mere farve og bestandighed og passer smukt på de nøgne troldhasselgrene, som står i vasen.
Englene er enkle at fremstille. Jeg har klippet en ugebladsside over på langs og foldet den som en harmonika. “Harmonikaen” bøjes forsigtigt på midten, således at der ved bøjningen opstår et lille rundt hul. Vingerne er fremstillet på samme måde, dog i et mindre stykke papir, så de ikke bliver så lange og tætte som kroppen.engle_papir_jul_diy.JPG-fil Vingerne lægges oven på englens hoved og der bindes en sytråd rundt om.engle_papir_jul_diy.JPG-fil
Englene kan fremstilles i andre typer papir fx avis, bogsider og gennemfarvet indpakningspapir. Ønsker du en transparent engel kan den foldes i silkepapir.
Disse engle er fremstillet af avis. engle_diy_papirklip_jul_pynt.JPG-fil engle_diy_jul_papir_pynt.JPG-fil
engle_diy_jul_papir_pynt.JPG-fil

Julepynt af gamle bogsider

Snart runder vi 1. december, og derfor er vi så småt gået i julemood.jul_diy_klip_bøger_pynt.JPG-fil Hvert år afholder vi juletemadag på vores arbejde, hvor alle er med til at producere pynt til klasseværelserne og gangarealerne. Det er altid her, jeg kommer rigtig i julestemning, når forventningsfulde elever mødes på trappen foran skolen og synger julen ind i skæret fra lanterner, der lyse smukt op i decembermørket. Herefter flokkes vi omkring bordene, og der klippes og klister, foldes og skabes, hygges og grines. En dejlig dag for både børn og voksne!jul_diy_pynt_klip_bøger.JPG-fil
I år skal vi bl.a. sy julepynt til træet af gamle bogsider fra kasserede undervisnings- og børnebøger. De bliver så fine på det grønne træ.jul_klip_diy_pynt.JPG-fil
Klip 3-4 ens motiver ud i bogsiderne og sy gennem midten med en symaskine. Fold siderne ud så de fremstår 3-dimensionelle. Vollà!!! Pynt for ingen penge, på ingen tid,- og så ligner det en million 🙂 jul_pynt_diy_klip.JPG-fil
Sy evt. flere motiver fast på den sammen tråd og lav smukke guirlander til vinduerne.

Rå upcyklings-adventskrans

Sidste år skrev vi en artikel om, hvordan man kan lave mere utraditionelle adventskranse. Her kom vi med et bud på en “krans” fremstillet af de rå klodser, der sidder mellem brædelagene på en palle.

Totalt råt på den fede måde!
Totalt råt på den fede måde!
Vi fik en fantastisk god respons på ideen, så derfor synes vi lige, I skal have mulighed for at genopdage den her på bloggen.
Afstandsklodserne fra en europa-palle har ofte gode stempler, der er med til at give stagerne karakter.
Afstandsklodserne fra en europa-palle har ofte gode stempler, der er med til at give stagerne karakter.

Du kan finde fremgangsmåden HER advents_ diy_ upcykling.JPG-fil
Hvad synes du om ideen?

Upcykling af glaspendler DIY

Min kreative niece Line har upcyklet gamle glaspendler fundet på loppemarkeder rundt omkring, til trendy planteophæng til fx orkideer. Jeg er vild med ideen!!! planteophæng_diy.JPG-fil Derfor har jeg fået lov til at videregive ideen her på bloggen.
Er man ikke så fingersnild til at binde kunstfærdige ophæng til pendlen, er det heldigvis så praktisk, at pendlen har en lille kant foroven, hvor der kan fastgøres en snor rundt om, som den kan hænges op i.
Så nu går den vilde pendeljagt næste gang, jeg kommer forbi et loppemarked eller genbrugsbutik, for jeg skal helt sikkert gøre Line kunsten efter 🙂
Tusind tak for ideen!!!